Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Et nyt studie fra Norge viser, at et gratis frokostmåltid i folkeskolen udjævner de sociale lærings- og sundhedsudfordringer hos de børn, hvis forældre er kortuddannede. Enhedslisten og SF vil have forsøgsordning i Danmark.

Arkiv / billedbureauet Ritzau/Scanpix

Sundere skolebørn, der er mere motiverede for at lære. Sådan lyder en af konklusionerne i et nyt norsk studie, der har undersøgt, hvad et gratis frokostmåltid i skoletiden kan gøre for børnene. 

- Mange mennesker har troet, at gratis skolemad kan give en mere lige social virkning, men der har ikke været nogen norsk forskning, der har bevist det før nu, siger forsker og projektleder Frøydis Vik fra Universitet i Adger (UIA) til mediet NRK.

Forskerne bag studiet har i et år observeret tre skoleklasser af 10-12-årige, der har fået serveret gratis brød, pålæg, frugt og grøntsager til frokost. Studiet viser også, at et gratis skolemåltid, som følger de norske kostråd, har en socialt udjævnende effekt blandt elever med kortuddannede forældre.

Social indvirkning

Undersøgelsen er en del af det såkaldte ‘skolemadsprojekt’ i Norge, som undersøger, i hvilket omfang et dagligt frokostmåltid kan have indflydelse på læringsmiljøet, motivation for læring og vægtudvikling.

- Ud over de tre klasser har vi haft en kontrolgruppe af elever, der har spist madpakker regelmæssigt. Når vi sammenligner grupperne, fungerer målingen bedst blandt de elever, der har forældre med et lavt uddannelsesniveau. Når de får gratis skolemad, spiser de sundere end lignende elever, der har deres egen madpakke, siger Frøydis Vik.

Den gratis skolemad har umiddelbart ingen indflydelse på de elever, hvis forældre er højtuddannede, viser studiet.

Kan sammenlignes med Danmark

Tidligere på året lavede Fagbladet 3F en rundringning til 49 danske folkeskoler. På 25 af skolerne svarede ledelsen, at flere elever møder sultne op eller uden madpakke.

I Danmark er der også lavet lignende studier, men ph.d og seniorforsker Dorte Ruge mener sagtens, at man kan bruge det norske studie til at sige noget om, hvordan det forholder sig i Danmark.

- Vi har her på University College Lillebælt (UCL) indikationer på tilsvarende resultater i et toårigt skolemadsprojekt i Danmark. De tyder på, at elever fra udsatte familier i højere grad udviklede handlekompetence inden for mad og sundhed, siger Dorte Ruge.

- Det er to rige lande overordnet set, samtidig med at vi har en ret stor stigende ulighed, selvom landene samtidig er blevet rigere. Den øgede fattigdom spiller også ind på, hvad for noget mad børnene får, siger hun.

Seniorforskeren mener i den grad, at det kan betale sig at indføre gratis frokostordning i landets folkeskoler, fordi det på længere sigt vil gøre samfundet rigere, siger hun. Selvom ordningen i sig selv vil være dyr at indføre.

- Der er så mange fordele ved det, både til at reducere ulighed i sundhed men også i forhold til læring. Det ved vi fra andre undersøgelser. At de to elementer hænger sammen, siger Dorte Ruge.

Vil indføre forsøgsordning

Både hos Enhedslisten og i SF er det et af partiernes helt store drømmescenarier for folkeskolen, at man indfører gratis frokostordning i landets skoler.

- På mange måder viser det her studie, hvor stort et potentiale der er, hvis man sætter ind og hjælper de børn, der kommer fra udsatte hjem. Det er en offentlig hemmelighed, men nu står det klart, at der faktisk er rigtig mange penge at spare på sigt ved at investere tidligt i børn, men også at man kan hæve børnenes livskvalitet ved at sørge for, at de får noget mad. Det er jo helt basalt, siger børne- og undervisningsordfører Jacob Mark (SF) om undersøgelsens resultater.

SF-ordføreren anerkender, at det vil være dyrt at indføre gratis frokostordning i alle landets folkeskoler, men partiet vil have sat en forsøgsordning i gang.

- SF kommer til at foreslå en forsøgsordning, og det sagde vi allerede før valget. Et forsøg, hvor man starter i to eller tre kommuner. Der er jo skoler, der allerede prøver kræfter med det, men jeg kunne godt tænke mig, at det er en indsats fra Folketinget, der siger, at nu vil vi det her skolemad. Men at man ruller det langsomt ud, lyder det fra Jacob Mark.

Bakker op om forsøg

Børne- og undervisningsordføreren i Enhedslisten, Jakob Sølvhøj, betvivler heller ikke, at der vil være meget store fordele ved at indføre gratis frokost i folkeskolerne. Partiet vil på linje med SF foreslå en forsøgsordning. 

- For Enhedslisten er der ingen tvivl om, at der både i forhold til sundhed og indlæring vil være meget store fordele, hvis vi indfører obligatorisk skolemad.

- Jeg kunne forestille mig, at hvis vi rejser det aktuelt, så vil det være i form af, at man får det afprøvet på forsøgsbasis på en række skoler, så man har det som et yderligere afsæt til at tage stilling til, om man skal indføre det som en generel ordning, siger Jakob Sølvhøj.

Overlad det til kommunerne

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra børne- og undervisningsordfører Jens Joel (S), men ordføreren er ikke vendt tilbage. I maj måned lød det fra den tidligere uddannelsesordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at man i Socialdemokratiet ikke mener, at statsligt bestemt frokost er en løsning.

- Jeg elsker tanken om en fælles madordning, men desværre eksisterer der ikke en one-size-fits-all løsning på området. Det klogeste vil være at overlade opgaven til kommunerne. Så kan de selv finde den model, der passer til deres udfordringer, lød det dengang fra den nuværende børne- og undervisningsminister til Fagbladet 3F.