Kranfører, lastbilchauffør, møbelmontør, flyttemand, bagageportør og nu voksenlærling i tømrer-faget. 

39-årige Jesper Hjorhøys CV er langt. 

Næsten lige så lang er listen med de smertestillende piller, han tager i dag.

Det morfin-lignende præparat Dolol, Panodiler og Ibuprofen er alle faste medikamenter, der holder tømrerlærlingen på benene efter en lang arbejdsdag.

- På en god dag tager jeg i alt otte smertestillende piller, siger Jesper Hjorhøy og tjekker op på, hvor mange milligram det egentlig løber op i.

Han tog turen direkte fra 9. klasse ud på arbejdsmarkedet. Og de nu 23 år i ufaglærte jobs kan mærkes i kroppen.

- Jeg har smerter hver dag. Det kan mærkes i hele underdelen af min krop, at jeg har en diskusprolaps. Når jeg kompenserer for ryggen, går det ud over knæ og hofter, så nu har smerten bredt sig, fortæller Jesper Hjorhøy, der bor på Amager med sin kone og to børn.

Afhængig af pillerne

Ifølge en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for 3F, har over halvdelen af 3F’erne taget smertestillende piller eller haft behov for behandling på grund af smerter forårsaget af deres nuværende eller tidligere job. Til sammenligning er det kun hver tredje i den samlede danske befolkning.

Jesper Hjorhøy er ingen undtagelse, og nu er han blevet afhængig af sit pilleforbrug.

- Jeg kan mærke i mit sind, når jeg ikke tager medicinen. Min ryg og min psyke minder mig om, at jeg skal tage dem, fortæller han.

Når smerterne er værst, må Jesper Hjorhøy kravle op ad trappen for at nå førstesalen. Selv når han nyser, må han godt ned i knæ for at holde rygsmerterne tilbage.

- Pillerne er nødvendige for, at jeg kan eksistere efter arbejde. Hvis ikke jeg tog dem, skulle jeg op og ligge i sengen efter arbejde, siger Jesper Hjorhøy.

Han håber på, at han kan få en rygoperation, når han er færdigudlært om et års tid, som vil lindre smerterne.

Mentalt opslidende

Det er ikke kun det fysiske helbred, der skranter. Jesper Hjorhøy kan også mærke, at nedslidningen påvirker hans psyke. 

- At jeg skal tænke på, hvad der skal ske med min ryg og med min fremtid, når ryggen ikke kan mere, slider mig op mentalt, siger han.

Jesper Hjorhøy er træt af, at han har sat sig selv i den her situation. For han erkender, at han selv er skyld i, at han har arbejdet for hårdt.

- Hvis min tre måneder gamle søn ligger på gulvet, kan jeg ikke tage ham op. Jeg føler, at jeg bliver frarøvet muligheden for at lege med min datter. Det påvirker også psykisk, siger han.

Færdig inden folkepensionen

Efter 23 år som ufaglært forsøger Jesper Hjorhøy sig nu med en tømreruddannelse.

Den branche er dog ikke mindre smertefuld. Ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ligger tømrere og snedkere i top seks over faggrupper, der oplever smerter flere gange ugentligt.

Men Jesper Hjorhøy håber på, at uddannelsen senere kan åbne andre døre indenfor byggebranchen.

- Jeg har ikke lyst til at tage en gymnasial uddannelse, for jeg kan ikke sidde på skolebænken og koncentrere mig om regnestykker. Det er nok lidt paradoksalt, at jeg tager en uddannelse som tømrer, men den kan åbne så meget andet for mig. Så kan jeg måske komme til at sidde på et byggelederkontor og tage ud på byggepladsen engang i mellem, siger han.

Ifølge den nuværende pensionsordning står Jesper Hjorhøy til at kunne trække sig tilbage som 72-årig. Et faktum, der ikke bringer optimismen frem.

- Jeg når ikke min pensionsalder på det arbejdsmarked, jeg kender. Hvis jeg skal arbejde, som jeg arbejder nu, så er jeg slidt op inden, siger han.