Det vakte begejstring blandt ligestillingens fortropper og dansk fagbevægelse, da ligestillingsminister Eva Kjer Hansen sidste år annoncerede, at regeringen ville tage initiativ til at se nærmere på en model, der kan fremme ligeløn i Danmark.

I dag er løngabet mellem mænd og kvinder på 13,1 procent. Når man tager højde for, at mænd og kvinder vælger forskellige typer job - det såkaldte kønsopdelte arbejdsmarked - så er der stadig en tilsyneladende uforklarlig forskel på cirka seks procent, viser tal fra Danmarks Statistik og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE.

Det er blandt andet tal, der fik ministeren til at miste tålmodigheden og varsle, at nu skulle der ske noget.

- Jeg vil ikke acceptere, at mine døtre får mindre i løn end deres mandlige kolleger, bare fordi de er kvinder, siger hun og forklarer, at efter et indledende møde med beskæftigelsesministeren og arbejdsmarkedets parter er der enighed om, at der er behov for mere viden, hvilket ministeriet er “i fuld gang” med at indhente, skriver hun i en mail.

I tre lande har man dog allerede lovgivet om mere åbenhed eller dokumentation af ligeløn de seneste år:

I Tyskland kan ansatte efterspørge lønstatistikker opdelt efter køn i virksomheder med mere en 200 ansatte, i England skal virksomheder offentliggøre lønstatistikker opdelt efter løn, og i Island har modellen, hvor det er lovpligtigt for virksomheder at dokumentere, at de lønner mænd og kvinder lige, trukket overskrifter verden over. Det var netop den model, som Eva Kjer Hansen (V) vil undersøge nærmere.

Lov har ikke haft nævneværdig effekt

I både Tyskland, England og Island er lovgivningen fortsat så ny, at det endnu er svært at pege på, hvad den har betydet.

I England offentliggjorde 10.109 firmaer i april deres lønstatistik baseret på køn for første gang, og når det sker igen i år, vil man for første gang se, om den slags åbenhed gør en forskel. Der er ikke noget krav om, at virksomheder skal handle på de tal, de fremlægger, siger Helen Carr fra den engelske fagforening UCU.

- Det er en svag model, men det har ikke været nytteløst. Det har igangsat flere samtaler om uligeløn, og der er et øget pres fra kvinder, der har talt åbent om løn.

I Tyskland, der har et af de største løngab i Europa på 21 procent, har hver 10. virksomhed, der skal leve op til den nye lovgivning, modtaget forespørgsler fra ansatte om lønstatistik.

- Indtil videre har loven ikke haft nogen nævneværdig effekt, siger Christina Stockfisch fra DBG, paraplyorganisationen for otte tyske fagforeninger.

- Men det har sparket en vigtig, offentlig debat i gang, og det er med til at bryde det tabu, der er om løn. Det fortæller medarbejdere, at de har ret til at få information om løn i virksomheden, siger hun, men påpeger samtidig, at den tyske lov lader ligeløn være op til den enkelte.

- Én medarbejder skal bede om at få de her informationer. Det kan være skræmmende for en person at spørge om, og derefter er det op til den enkelte at forfølge det ved domstolen. Her kunne man fokusere mere på en kollektiv ret eller mulighed for at være anonym, siger Christina Stockfisch.

DA: Er der reelt et problem?

I DA, Dansk Arbejdsgiverforening, har vicedirektør Pernille Knudsen dog knap så travlt med at få finde en dansk model for, hvordan man kan fremme ligeløn i Danmark. DA ønsker først og fremmest et analysearbejde, der kan forsøge at forklare forskellen på cirka seks procent. 

- Fordi noget er statistisk uforklarligt, betyder det ikke nødvendigvis, at der er et problem. Men vi frygter lidt, at man springer et led over, hvis man nu begynder at tale om, hvilken model vi kan bruge i Danmark. Vi er slet ikke et sted lige nu, hvor det handler om at stille konkrete forslag, siger hun og henviser til, at Ligebehandlingsnævnet tager imod klager om ligeløn.

Hos FH, det tidligere LO, venter man mere utålmodigt på næste invitation fra ministeren.

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi mener, at der skal handles. Det er tydeligt, at der ikke kommer ligeløn af sig selv, og vi er nødt til at arbejde på at mindske det løngab, siger næstformand Majbritt Berlau.

I Danmark bliver der allerede opgjort lønstatistikker opdelt efter køn via Danmarks Statistik hos virksomheder med mere end 35 medarbejdere. Den ordning ser næstformand i FH, Majbritt Berlau, gerne, at mindre virksomheder med mindst 10 medarbejdere også skal deltage i. Samtidig ønsker hun en model inspireret af England eller Island.

- Men det er vigtigt, at det bliver tilpasset danske forhold, hvor både arbejdsgiveren og lønmodtageren spiller en central rolle. Vi ser for eksempel ikke, at tillidsrepræsentanten spiller nogen rolle i udlandet, siger hun.

Tysk fagforening: Husk, ligeløn er målet - ikke åbenhed

Og fra den udenlandske fagbevægelse lyder rådet: Sørg for, at tallene holder og kan sammenlignes, og at der kommer handling bag ordene. 

- Statistik skal følges op af en handlingsplan, der klargør, hvorfor der er et løngab, og hvad virksomhederne vil gøre ved det, siger Helen Carr fra UCU i England, der også ønsker sig stærkere sanktioner, som man har i Island. 

Det gør Christina Stockfisch i Tyskland også. For det er fint med åbenhed og en national diskussion. Men for hende er det kun et første skridt:

- Det er jo ikke åbenhed, der er vores mål. Det er ligeløn, siger hun.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) svarer ikke på, om hun vil nå en konklusion af arbejdet, før valget skal udskrives i senest juni.