Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

To udenlandske firmaer, der står bag social dumping for 60 millioner kroner på dansk grund, er kommet ind i varmen på Storstrømsbro-byggeriet. Hovedentreprenøren vil holde dem i kort snor med strenge kontrolkrav.

Projektleder Ennio Buson stoler på, at skandalefirmaer fra det københavnske metrobyggeri vil spille efter reglerne som en del af det hold, der skal opføre Storstrømsbroen.
Joachim Rode

De to firmaer, der tegner sig for danmarkshistoriens største sager om social dumping af udenlandsk arbejdskraft, er nu begge involveret i opførslen af Storstrømsbroen.

Det er status knap et halvt år efter, at første spadestik på den nye bro blev taget.

Fagbladet 3F kunne torsdag fortælle, at det portugisiske firma CNBT, der har stået bag løndumping for 30 millioner kroner på det københavnske metrobyggeri, er hyret til at lave betonarbejde på Storstrømsbroen.

LÆS OGSÅ: Taget i rekordstor løndumping - nu skal de bygge Storstrømsbroen

Det viser sig dog, at et andet skandalefirma fra metrobyggeriet, italienske CIPA, også arbejder på Storstrømsbroen.

Det bekræfter Ennio Buson, der er projektleder i det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), som har hovedentreprisen på brobyggeriet.

- CIPA er allerede i gang her på byggepladsen, og de skal støbe fundamentet til vores kommende fabrik, hvor broelementerne skal produceres, siger Ennio Buson til Fagbladet 3F.

Har løndumpet for 29 millioner

CIPA blev i en historisk voldgiftssag i 2015 dømt til at betale 22 millioner kroner i bod og efterbetaling for at have underbetalt hundredvis af ansatte på metrobyggeriet i København.

Med flere andre sager i bagagen fra metrobyggeriet har firmaet i alt løndumpet for 29 millioner kroner på dansk grund og er dermed kun overgået af CNBT.

LÆS OGSÅ: To italienske firmaer ramt af korruptionssag: Nu skal de bygge Storstrømsbroen

Men det er fortid, og de to firmaer har bevist, at de har lært lektien og vil spille efter reglerne på Storstrømsbroen.

Det siger projektleder Ennio Buson:

- Vi kender til deres tidligere sager, og vi har undersøgt firmaerne nøje, inden vi skrev kontrakt med dem. Vi laver løbende kontroller, og vi er meget opsatte på, at vi ikke skal have nogen dårlige sager om snyd og social dumping.

“God grund til bekymring”

I har i forvejen haft skandalesager om udbuddet på Storstrømsbroen, og nu har I hyret de to firmaer, der står bag de største sager om social dumping i Danmark - er I slet ikke nervøse ved det valg?

- Nej. Vi vil ikke dømme dem på, hvad de har gjort i fortiden. Vi er sikre på, at de vil spille efter reglerne, og at de lever op til den kvalitet og sikkerhed, som vi forventer på sådan et stort projekt, siger Ennio Buson.

LÆS OGSÅ: Gav konkurstruede brobyggere milliardkontrakt: Undersøgte ikke økonomien

Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen, som organiserer knap 60.000 bygningsarbejdere, mener derimod, at der er god grund til at være bekymret over, at CIPA og CNBT igen er at finde på store danske byggepladser med mange udlændinge.

- Vores erfaring er desværre, at der stort set altid opstår social dumping, når udenlandske virksomheder kommer hertil for at arbejde. Derfor har vi et skarpt øje rettet mod Storstrømsbroen, hvor der er mange firmaer med udenlandske ansatte, siger han.

Mindre kontrakter

CIPA står endnu ikke opført på Vejdirektoratets liste over underentreprenører på Storstrømsbro-byggeriet.

Projektleder Ennio Buson betegner CIPA og CNBT’s arbejde på Storstrømsbroen som nogle “mindre kontrakter”, og de to firmaer har tilsammen under 30 arbejdere på byggepladsen i skrivende stund.

De kan dog få flere og større kontrakter, som brobyggeriet skrider frem, forklarer Ennio Buson.

Skarp kontrol og samarbejde med 3F

SBJV holdt torsdag informationsmøde, hvor de sammen med bygherren Vejdirektoratet gjorde status for arbejdet med at opføre den fire kilometer lange bro, der bliver Danmarks tredjestørste.

Her fremlagde HR-chef på projektet, Nicole Camozzi, en plan for, hvordan det italienske konsortium vil føre kontrol med, at reglerne på det danske arbejdsmarked overholdes.

Det skal blandt andet ske gennem et tæt samarbejde med de lokale afdelinger af fagforbundet 3F og et krav til underentreprenørerne om at tiltræde de gældende overenskomster.

Herudover skal firmaerne på byggepladsen forpligte sig til at aflevere arbejds- og opholdstilladelser, lønsedler, timesedler og pensionsoplysninger, som kan bruges til at tjekke, at alt går ordentligt for sig, og at ingen bliver snydt i løn.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Familie til korrupte italienere bag dansk Storstrømsbro-firma

Storstrømsbroen var allerede inden første spadestik ramt af flere skandaler, herunder korruptionssager mod to af de tre firmaer, som oprindelig vandt udbuddet.

I dag står firmaet Itinera alene tilbage som ansvarlig for brobyggeriet.