Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Et dansk firma har snydt og udnyttet pakistanere til at arbejde for kun 2.000-3.000 kroner om måneden. Tre af de underbetalte pakistanerne er blevet vurderet menneskehandlet til tvangsarbejde.

Pakistanere har arbejdet i Holbæk for et dansk firma til en meget lav løn.
Privat

Det er svært at se sagen som andet end benhård udnyttelse.

En håndfuld pakistanere er aldrig blevet betalt de op til 35.000 kroner om måneden i løn, som de hjemmefra blev lovet af et dansk byggefirma. I stedet er de blevet spist af med en løn på 2.000 til 3.000 kroner om måneden, fortæller de. En løn, som de først har fået udbetalt hjemme i Pakistan. Den minimale udbetaling har de fået, selvom de har arbejdet op til 50 timer om ugen.

Tre af de ansatte er vurderet menneskehandlet til tvangsarbejde af Center mod Menneskehandel, blandt andet fordi de ikke fik udleveret post, lønsedler eller havde nem-id under al deres tid i Danmark.

- Vi blev behandlet som skidt. Vi var deres udenlandske slaver. De kontrollerede fuldstændig vores liv, siger Yasir Dawood, der er en af de tre pakistanere, som Center mod Menneskehandel har vurderet handlet til tvangsarbejde.

Pakistanerne har været ansat i byggefirmaet DK Builders og udført opgaver for den danske byggeentreprenør Jesper Oemann Andersen, som er en af bagmændene i en større menneskehandelssag fra Holbæk.

Lovet 35.000 kroner

Nogle af pakistanerne nåede at arbejde for firmaet i over et år. Under tiden i Danmark fik pakistanerne kun udbetalt fællespenge til mad, selvom de i ansættelseskontrakterne blev lovet en løn på mellem 32.000 og 35.000 kroner om måneden. En månedsløn på 35.000 kroner er nok til, at borgere uden for EU lovligt kan arbejde i Danmark.  

Men som det fremgår i Center mod Menneskehandels vurdering af dem - og i flere mails mellem pakistanerne og Jesper Oemann Andersen - bliver pakistanerne aldrig betalt det lovede beløb. En af arbejderne modtager desuden aldrig nogensinde løn, hverken i Danmark eller Pakistan.

- Nogen gange mødte vi ind klokken seks om morgenen og havde først fri ved midnat. Sådan kunne det godt stå på i flere dage. Men det værste var, at vi ikke fik noget for det. Hverken løn, nem-id, post eller adgang til vores egen bankkonto. Også selvom vi arbejdede både aften og weekend, siger Yasir Dawood.

De to andre pakistanere, som Center mod Menneskehandel vurderede menneskehandlet, er begge rejst hjem til Pakistan. Der er tale om brødrene Shabbir Hussain og Basharat Hussain, som har været tvunget til at forlade Danmark, fordi de i sommeren 2018 mistede jobbet hos DK Builders og derfor ikke må opholde sig i landet. De nåede at arbejde i Danmark i otte måneder.

Pakistanerne har været med til at bygge parcelhuse på Torpet i Holbæk.
Pakistanerne har været med til at bygge parcelhuse på Torpet i Holbæk. FOTO: Privat

Ejer: Det var ikke min skyld, at de ikke fik løn

Pakistanske Shabbir Hussain iført arbejdsbukser fra firmaet Byg&Bolig, hvor Jesper Oemann Andersen er direktør. Officelt var Shabbir Hussain ansat i DK Builders.
Pakistanske Shabbir Hussain iført arbejdsbukser fra firmaet Byg&Bolig, hvor Jesper Oemann Andersen er direktør. Officelt var Shabbir Hussain ansat i DK Builders. FOTO: Privat

Ejeren af DK Builders, Madasar Ahmed, indrømmer over for Fagbladet 3F, at der er foregået ulovlige handlinger og underbetaling i hans firma. Ifølge hans eget udsagn havde han omkring fem pakistanere ansat, mens firmaet var aktivt. 

- I Danmark fik de ansatte kun, hvad de skulle bruge privat til mad og alt sådan noget, siger Madasar Ahmed. 

Han fralægger sig ansvaret for den manglende betaling og skyder i stedet skylden på sin danske hovedentreprenør Jesper Oemann Andersen, der har hyret DK Builders til at arbejde for sig.

- Han betalte mig aldrig noget, så de ansatte kunne få deres penge, siger Madasar Ahmed.

Jesper Oemann Andersen vil ikke kommentere på sagen.

Politiet lader vente på sig

Madasar Ahmed mener, at alle ansatte har fået deres manglende løn i dag. I samme ombæring siger Madasar Ahmed dog, at han ikke ved, hvad der nogensinde blev af de ansatte.

- Jeg mener, at de fik løn i Pakistan. Det kan I spørge deres familier om, siger Madasar Ahmed.

Madasar Ahmed befinder sig lige nu i Pakistan og er, ifølge ham selv, aldrig blevet afhørt i relation til sit firma, som nu er under konkurs. Firmaet nåede at være aktiv i en to-årig periode frem til sommeren 2018.

Han indrømmer at skylde staten penge efter at have snydt med moms, skat og manglende lønindberetninger. Madasar Ahmed fortæller, at han vil tage kontakt til politiet, når han en dag vender hjem til Danmark, hvor han er statsborger.

Hos politiets specialenhed Særlig Efterforskning Øst, SEØ, vil vicepolitiinspektør Mads Helios hverken be- eller afkræfte, om politiet efterforsker Madasar Ahmed eller Jesper Oemann Andersen.