Det vil ramme Jabbar Sabbah Abou Sabbah, 30, fra Aarhus, når regeringen og Dansk Folkeparti senere i denne uge ventes at vedtage et nyt krav om, at man skal have boet i Danmark i mindst syv år for at få ret til dagpenge.

Han kom til Danmark i 2015 fra Libanon. Siden 2016 har han haft arbejde på Nettos lager i Årslev, Brabrand, og har været medlem af a-kassen. Men det er ikke nok: Jabbar risikerer at stå uden dagpenge, hvis han bliver ledig efter nytår.

- Jeg forstår det ikke. Mig og mine kolleger - vi vil gerne arbejde, vi betaler skat og er medlem af a-kassen. Har vi ingen rettigheder? Det er ikke alle udlændinge, som sidder hjemme og får penge fra kommunen, siger Jabbar, der nu overvejer, om han fortsat skal være medlem af a-kassen.

Efter forslaget om opholdskrav vil Jabbar først få ret til dagpenge i 2022.

David Manuel arbejder sammen med Jabbar i de store kolde lagerhaller, hvor der arbejdes mange timer, også i weekenden, for at få varerne ud før jul til de 200 Netto-butikker vest for Storebælt. David Manuel, der selv stammer fra Holland, men har boet i Danmark i 17 år, forstår ikke, hvorfor hans libanesiske og andre udenlandske kolleger skal fratages rettigheder:

- Det er unfair. Vi er kolleger, og vi har tegnet den samme forsikring, som giver os nogle rettigheder - men dem mister Jabbar. Så kan man jo ikke regne med noget længere. Det giver en kæmpe utryghed at ændre reglerne. Sådan noget bør som minimum varsles i god tid, mener David Manuel.

Ikke lighed for reglerne

Tillidsrepræsentant på arbejdspladsen Michael Jørgensen fortæller, at der er cirka 150 fastansatte plus vikarer på arbejdspladsen. Rigtig mange er udlændinge - af 11 forskellige nationaliteter.

- Der kom nogle kolleger og spurgte mig, om det kunne passe. Så fandt jeg ud af, at det vil ramme mange herude. Jeg forstår simpelthen ikke, at der ikke skal være lighed for reglerne. Når man bidrager til fællesskabet, må man også være dækket af fællesskabet. Man sætter jo folk i en situation, hvor de må gå med en stor usikkerhed hver dag, siger Michael Jørgensen.

Han kan dog ikke forestille sig, at virksomheden står over for fyringer. Tværtimod er der travlt, vurderer han. 

Knud Aage Rasmussen, næstformand i 3F Århus Transport, Logistik og Byg, er vred:

- Det er simpelthen for dårligt. Denne her lov vil give mange problemer. For eksempel vil der være mange i vores fagforening, som fremover kan få problemer med at arbejde i byggebranchen, vikarbranchen og på havnen, fordi de ikke kan få dagpenge, når de bliver hjemsendt på grund af vejrlig eller midlertidig ledighed. I øvrigt er det ikke i orden, at man ensidigt går efter flygtninge og andre udlændinge, som passer deres arbejde, siger Knud Aage Rasmussen.

Ændrede forslag efter kritik

Regeringen spillede i første omgang ud med et forslag om at indføre et opholdskrav på syv år ud af otte år. Det skete i forbindelse med en skatteaftale med Dansk Folkeparti i februar. Formålet var dels at skaffe penge til skatteaftalen og at begrænse nytilkomne udlændinges adgang til dagpenge.

Rumænere, polakker og andre EU-borgere rammes ikke. Det gælder kun udlændinge fra lande uden for EU.

Efter massiv kritik fra a-kasserne ændrede regeringen forslaget i slutningen af sidste uge, så kravet nu skal være syv år inden for 12 år. Dermed fritager man mange danskere, som for eksempel rejser ud et år eller to for at arbejde i for eksempel Canada eller Australien. Men for nytilkomne udlændinge vil der - foruden de normale dagpengeregler - først være adgang til dagpenge efter syv års ophold i Danmark eller et andet EU-land.

Forslaget skal andenbehandles tirsdag 18. december, herefter igennem en tredjebehandling og kommer til afstemning torsdag 20. december. Det vil træde i kraft allerede fra januar 2019, dog med overgangsregler i 2019 (fem år ud af 12) og 2020 (seks år ud af 12).