Efter et massivt pres fra især a-kasserne ændrer regeringen nu sit oprindelige forslag om et nyt opholdskrav for at få dagpenge.

Ifølge det oprindelige forslag skulle man opholde sig i Danmark eller et andet EU-land i mindst syv ud af de seneste otte år for at få ret til dagpenge. Nu foreslår regeringen, at der stadig skal indføres et opholdskrav, men at det skal hedde 7 ud af 12 år. Det vil sige, at man som dansker kan bo og arbejde i op til fem år i et land uden for EU, uden at det rammer ens dagpengeret mange år frem. I dag findes opholdskrav ikke i dagpengesystemet.

Det betyder, at opholdskravet er 5 ud af 12 år i 2019, 6 ud af 12 år i 2020 og fuldt indfaset 7 ud af 12 år i 2021 og frem.

- Vi er enige om, at man skal have bidraget til det danske samfund, før man kan få dagpenge. Det er ikke mindst rimeligt, fordi cirka halvdelen af udgifterne til dagpengesystemet er betalt af skatteborgerne, hedder det i en fælles udtalelse fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og beskæftigelsesordfører fra Dansk Folkeparti Bent Bøgsted.

- Vi må også sige, at behandlingen af lovforslaget har vist, at der er brug for, at man kan arbejde længere tid end et år i udlandet uden at miste retten til dagpenge. Det lytter vi til. Derfor kommer vi med dette ændringsforslag, så der kommer en ny balance i lovforslaget. Det betyder, at danskere, der i en kortere årrække har arbejdet i udlandet, ikke rammes, mens personer fra tredjelande fortsat skal arbejde og opholde sig længere tid i Danmark, før de kan få dagpenge. Det har hele tiden været intentionen, hedder det fra de to politikere.

Rammer færre danskere

Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse (3FA), er en af de argeste modstandere mod et opholdskrav, som hun fortsat ikke mener hører hjemme i dagpengesystemet, uanset varighed.

- Et fundamentalt princip er, at reglerne for at få dagpenge er ens for alle, og at vi allerede har nogle fornuftige krav og bestemmelser. Derfor mener vi ikke, at et krav om ophold i Danmark giver mening, og vi ønsker fortsat, at et hvilket som helst forslag om opholdskrav trækkes tilbage, siger hun.

Det nye forslag om opholdskrav vil ikke ramme for eksempel unge, som rejser til Australien for at arbejde et år eller to.

- Til gengæld vil det stadig ramme folk, som er kommet hertil fra et land uden for EU og har fået et fast arbejde. De vil fortsat skulle vente i syv år for at få dagpenge på lige fod med deres danske kolleger, siger Eva Obdrup.

A-kassen har endnu ikke tal på, hvordan det nye krav om syv års ophold indenfor 12 år vil ramme a-kassens medlemmer, men beskæftigelsesministeriet forventer, at det nye opholdskrav betyder, at 80 procent af dem, der vil blive ramt, vil komme fra tredjelande. Med det oprindelige forslag ville det have været omkring 60 procent.