Det vækker opsigt, at Skandia Link Livsforsikring har overvåget en hjertetransplanterets motionsløb. It-ordfører for Enhedslisten Eva Flyvholm kalder det “sindssygt problematisk, usagligt og krænkende.”

Skandia brugte blandt andet sin søgen på nettet til at fratage den hjerteopererede en løbende udbetaling. Det bekymrer også Dansk Folkepartis it-ordfører, Jan Rytkjær Callesen. Han synes, det minder om “Big Brother is watching you.”

- Det er forkert, at selskaberne gør den slags. Når der ligger en masse lægelige oplysninger, så skal de bruge dem til at træffe deres afgørelse. Så skal de ikke begynde at rode efter alt andet, siger Jan Rytkjær Callesen.

Eva Flyvholm vil nu stille spørgsmål til justitsministeren om pensionsselskabernes fremfærd. Hun vil gerne vide, hvordan han ser på metoderne.

- Det må ikke ende med, at vi ikke tør dele oplysninger på nettet med vores venner og andre, fordi vi er bange for, at det kan blive misbrugt, siger Eva Flyvholm.

Fare for generel overvågning af syge

Vicedirektør i den juridiske tænketank Justitia Birgitte Arent Eiriksson er også bekymret.

- Kunne pensionsselskaber og forsikringsselskaber hitte på at skygge kunder og medlemmer elektronisk? For eksempel opstille systemer, der automatisk på nettet overvåger alle, som får udbetalt en løbende ydelse for tab af erhvervsevne, spørger hun og fortsætter:

- Hvis der sker en mere omfattende og systematisk indsamling af oplysninger om kunderne, kan det hurtigt komme for tæt på privatlivets fred og i karambolage med EU’s dataforordning. Men det kan måske være det, der er i vente, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Nemt at overvåge folk

Tidligere på året kunne Fagbladet 3F fortælle, at AP Pension havde anvendt oplysninger på en kundes løbeapp til at stoppe udbetaling af en ydelse for tab af erhvervsevne. De brugte informationerne til at antyde, at kvinden svindlede.

Den sag husker Birgitte Arent Eiriksson. Hun lægger mærke til, at selskaberne hver gang siger, at de kun bruger metoderne i enkeltstående sager.

- Vi ved ikke, om de også har fundet andre oplysninger om personen, som de bare ikke har nævnt. Mere og mere kommer på nettet. Man kan lettere og lettere danne sig et indtryk af, hvilket liv folk lever, og hvem personen er - og det kan bruges og misbruges, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Tegner et positivt billede af sig selv

Søgninger på nettet kan også lede til urigtige oplysninger. Birgitte Arent Eiriksson tror, at mange tegner et meget positivt billede af sig selv på Facebook.

- Måske lægger de billede op, hvor de ser glade og smilende ud. Men alligevel kan de godt være syge og have voldsomme smerter.

Politikerne er enige om, at Skandia i den aktuelle sag næppe har brudt nuværende danske love.

- Men forsikrings- og pensionsbranchen kunne også udvise noget selvjustits. Deltagerliste fra et motionsløb er også en slags personlige oplysninger, synes Jan Rytkjær Callesen.

Arbejdsgivere overvåger også

Eva Flyvholm nævner, at der også har været eksempler på arbejdsgivere, som har søgt oplysninger om ansatte på nettet.

- Der er brug for en bred politisk debat af den ekstreme snagen, så vi kan få sat rammer. Det er vigtigt, at vi sætter foden ned og opnår en fælles forståelse af, at de metoder ikke er i orden.

- Vi skal måske også træne borgerne i digitalt selvforsvar. Men det må ikke komme til, at folk for eksempel ønsker at deltage anonymt i motionsløb, fordi de er bange for, at deres tider kan blive misbrugt, siger Eva Flyvholm.