Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Lokal LO-formand er nervøs for, om billig pris på Storstrømsbroen skal betales i dumping-løn til ansatte, når byggeriet nu går i gang. Borgmester og lokal erhvervsgruppe kalder brobyggeri et scoop for området.

Det kommer til at tage fem år, før Storstrømsbroen står færdig. I dag starter byggeriet officielt.
Vejdirektoratet

Efter månedsvis af skandalesager starter byggeriet af Storstrømsbroen officielt i dag, når transportminister Ole Birk Olesen (LA) tager første spadestik til at bygge Danmarks tredjestørste bro.

Det sker på Masnedø, som broen skal løbe over for at forbinde Sjælland og Falster og blive et afgørende link mellem fremtidens Femern-forbindelse og København.

Forud er gået et år med den ene skandalesag efter den anden, hvor de tre italienske firmaer, der vandt kontrakten om at bygge Storstrømsbroen, har været involveret i flere korruptionssager, konkurser, byggesjusk og opsagte kontrakter i en række lande.

LÆS OGSÅ: Italienske firmaer ramt af korruptionssag: Nu skal de bygge Storstrømsbroen

Det italienske konsortium er gået fra at bestå af tre firmaer til nu at være kontrolleret af byggefirmaet Itinera.

Væk er partnerne fra Condotte, som gik konkurs tidligere i år efter en række sager om manglende betaling på store offentlige byggerier i både Norge og Italien.

Samme skæbne kan vente den tredje partner Grandi Lavori Fincosit (GLF) i midten af oktober. Her skal firmaet præsentere en økonomisk redningsplan eller lukke butikken helt.

Oveni det hele hænger der stadig en tiltale for korruption for millioner af euro over hovedet på både Condotte og GLF – en retssag, der fortsætter til november.

Nervøs for italienere

De mange problemer, der har vist sig allerede før det første spadestik er taget, får formand for LO Lolland-Falster, Jørgen Erik Nielsen, til at være ekstra opmærksom på de italienske brobyggere.

- Vi har haft en række dialogmøder med italienerne om, hvilke vilkår Storstrømsbroen skal bygges under, og lige nu tegner det godt på papiret, siger han.

Alligevel afslører Jørgen Erik Nielsen, at han og fagbevægelsen vil holde et ekstra vågent øje med det italienske konsortium, når byggeriet går i gang.

-  Der, hvor jeg bliver særligt betænkelig, er prisen på broen: Itinera var 400 millioner kroner billigere end deres nærmeste konkurrent fra Aarsleff. Der er ikke nogen, jeg kender, der kan få dét regnestykke til at gå op, siger han.

LÆS OGSÅ: Gav konkurstruede italienere milliardkontrakt: Vejdirektoratet tjekkede ikke økonomien

Mens Aarsleff planlagde at bygge broens betonelementer i Polen, hvilket ville have sparet dem store millionbeløb, så bygger Itinera hele broen med base på Masnedø.

De næste seks måneder efter dagens spadestik skal således gå med at bygge en betonfabrik og en udskibningshavn, der kan sejle bro-elementerne ud i vandet i Storstrømmen.

LÆS OGSÅ: Dansk byggegigant: Italienske brobyggere næppe færdige til tiden

Alt skal foregå på dansk grund til danske lønninger og på danske vilkår.

- Jeg kan godt være en smule nervøs for, hvordan italienerne vil tjene penge på det her byggeri med de priser. Og pengene skal jo komme et sted fra, siger Jørgen Erik Nielsen, der frygter, at pengene måske må hentes på at give udenlandsk arbejdskraft lave lønninger, som det er set på Metrocityringen i København.

Borgmester tror på gode tider

Men den bekymring deler en af områdets borgmestre slet ikke. 

I stedet anser borgmester i Guldborgsund, John Brædder, den nye Storstrømsbro for at være en milepæl for området og en gave til det lokale arbejdsmarked.

- Målet for os er, at få så mange danskere som muligt i arbejde på dette byggeri. Det er klart, at når vi bruger 2,1 milliarder skattekroner, så skal man også sikre, at vi får danskere i job, siger han.

LÆS OGSÅ: Italienske bagmænd har løndumpet for 70 millioner i Danmark

En af de måder, som de lokale forsøger at få flest muligt i job på Storstrømsbroen, er igennem erhvervssamarbejdet Storstrøm Service Group.

Her kan lokale erhvervsdrivende byde ind på opgaver alene eller samlet, når broen skal bygges, eller varer skal leveres.

Og hos Vordingborg Erhverv, der står i spidsen for Storstrøm Service Group, er der kun glæde at spore ved den nye forbindelse – uagtet de mange problemer for italienerne.

- Det fylder ikke noget for os. Det vigtige er, at broen skal bygges lokalt. At elementerne skal laves her. Det åbner for en lang række muligheder for os, siger Susanne Kruse Sørensen, direktør for Vordingborg Erhverv.

Ifølge hende er der allerede indgået kontrakter med to lokale firmaer om at udføre arbejde på Storstrømsbroen.

Vejdirektoratet: Ingen krav om danske arbejdspladser

Hvor mange danskere, der kommer til at arbejde på selve broen, er dog uvist.

Spørger man bygherren Vejdirektoratet, er der ingen løfter om, at danskere får førsteret på Storstrømsbroens byggeprojekter.

- Jeg tror, det bliver et miks af danske og udenlandske firmaer, der skal levere arbejdskraft til byggeriet, siger projektchef Niels Gottlieb og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Bro-skandalen: Politikere undlod at smide italienere ud

- Men vi kan og må ikke stille krav til, at der skal arbejde danskere på Storstrømsbroen. Det er udelukkende op til det italienske konsortium at afgøre.

Første spadestik på Storstrømsbroen sker i dag kl. 15.00. 

Efter planen skal hele broen stå klar til både bil- og togtrafik i 2023.