Man behøver ikke at være specielt god til matematik for at regne ud, at lufthavnstilsynet ikke er en god forretning.

Efter første halvår af 2018 er der blot blevet opkrævet tilbagebetalinger på 848.772 kroner, mens indsatsen årligt koster staten 2,2 millioner kroner.

Lufthavnstilsynet laver stikprøvekontroller i ankomstterminalerne i lufthavnene i Kastrup og Aalborg. Her trækker man en gang imellem danskere til side og beder om deres CPR-numre, så man kan tjekke, om de får udbetalt sociale ydelser som dagpenge eller kontanthjælp. 

Hvis man modtager ydelser og rejser ud af landet uden at melde det til sin a-kasse eller kommune, står man ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og bliver derfor sanktioneret.

Det har ført til opkrævninger på 848.772 kroner i første halvår af 2018, og selvom den indtægt ikke dækker udgifterne til indsatsen, kaldte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen alligevel indsatsen for en “succes”, da han tidligere på måneden præsenterede resultaterne i en pressemeddelelse. 

På trods af den manglende økonomiske gevinst giver Troels Lund Poulsens indstilling mening for en række eksperter, som Fagbladet 3F har talt med.

Forebyggende effekt

- Man kan ikke kun gøre det her op som et forhold mellem indtægter og udgifter. Det ville for eksempel lukke en del af politiets virksomhed. Som ministeren siger i sin pressemeddelelse, så er signalerne det vigtigste, siger Jørgen Goul Andersen, der er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet og har gennemført undersøgelsen “Borgerne og Lovene” for Rockwool Fonden over flere omgange. 

Hans forskning viser, at socialt bedrageri bedømmes særdeles strengt i befolkningen.

- Ved at indsætte lufthavnskontrollen signalerer man til potentielle overtrædere af reglerne, at det ikke kan betale sig, for de bliver måske opdaget, siger Jørgen Goul Andersen, der vurderer, at det er tillidsskabende for borgerne, når reglerne bliver overholdt. 

- Også selvom udbyttet er magert i forhold til omkostningen, siger han. 

Roger Buch, der er chefforsker i samfundsvidenskab hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, forstår også godt, hvorfor beskæftigelsesministeren bruger de 2,2 millioner årligt uden at tjene dem hjem gennem kontrollerne. 

- Det er oplagt ikke en god forretning isoleret set, men formålet er formentlig i lige så stor grad præventivt, siger Roger Buch.

Ikke altid ond vilje

Også Nina Von Hielmcrone, der er lektor emerita i socialret ved Aalborg Universitet, er overbevist om, at lufthavnstilsynet kan have en præventiv effekt.

Hun mener dog, at der kunne være mere effektive måder at komme uretmæssige udbetalinger til livs. 

- Jeg tror, at en ordentlig rådgivning, som ligger ud over den svært tilgængelige skriftlige vejledning, kunne have en lige så god præventiv effekt. Jeg er ikke sikker på, at det altid er ond vilje, når folk ikke overholder reglerne, siger Nina Von Hielmcrone og uddyber:

- Man kunne snakke med folk i stedet for bare at give dem et stykke papir - og sikre sig, at de har forstået, hvad der står. Den øgede digitalisering gør, at folk er meget overladt til sig selv, fordi de ikke får personlig vejledning. 

Der er afsat 2,2 millioner kroner årligt til lufthavnstilsynet indtil 2021.