Det er vigtigt, at moppen og kluden bliver svunget, og børnene i skolerne får deres undervisning. Men på trods af det er rengøringsassistenter og lærere alligevel nogle af de arbejdsgrupper i kommunerne, som er skrumpet gevaldigt over de seneste syv år. Samtidig er antallet af akademikere stormet frem.

I perioden 2010 til 2017 er der blevet 2,4 procent færre fuldtidsbeskæftigede i kommunerne, men samtidig er antallet af højtuddannede steget med hele 36 procent, hvilket svarer til knap 5.000 flere akademikere. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor i et svar til Folketinget. 

Højtuddannede folk skal skabe sikkerhed 

Professor i kommunaløkonomi fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Kurt Houlberg, peger på, at årsagen til den store stigning i højtuddannede skal findes i kommunalreformen i 2007, som stillede større krav til det faglige niveau i kommunerne, og finanskrisen i 2009.

- I kommunerne er der efter krisen oprustet med akademiske medarbejdere, blandt andet for at være bedre rustet til at gøre noget ved den stigende arbejdsløshed og indsatsen for grupper af socialt udsatte. Det kan være ved at ansætte folk, som har erfaring med evalueringer og analyser, som kan bidrage til en mere professionel opgaveløsning, siger Kurt Houlberg. 

Akademikere er nødvendige

Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, fortæller da også, at stigningen af akademikere skal sikre en høj kvalitet i borgernes velfærd.

- Hvis man skal løse de opgaver, så kræver det stærk faglig ekspertise, som akademikerne har. Kommunalreformen har betydet, at nogle faggrupper er blevet mindre, men hvis man for eksempel ser på sundhedsområdet, så er der kommet markant mere personale til, siger han. 

Rengøringen bliver udliciteret

En af de grupper, der har oplevet det største fald, er rengøringsassistenterne. Her er der 37,6 procent færre ansatte.  

Kurt Houlberg vurderer, at forklaringen er, at kommunerne i flere år har udliciteret rengøringen til private firmaer.

Mange rengøringsassistenter er derfor ikke længere offentligt ansatte.

Behovet for børnepasning er mindre

Også antallet af dagplejere og lærere er skrumpet ind. Mens dagplejerne er den gruppe, som er absolut hårdest ramt med et fald på 41,1 procent, har lærerne også oplevet en nedgang på 6,9 procent. Ifølge Kurt Houlberg skyldes faldet, at behovet for børnepasning er blevet mindre.

- Inden for de sidste 8-10 år er der sket et stort fald i antallet af børn i stort set alle kommuner. Det gælder også på folkeskoleområdet, hvor det faldende elevtal betyder, at der er behov for færre lærere. Her har mange kommuner også valgt at lukke små skoler ned og samle børnene på større skoler. Det betyder også et mindre behov for lærere, siger han.  

Ministeren er skeptisk 

Den store stigning i antallet af akademikere bekymrer økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

- Jeg undrer mig over, at vi stadig ser en udvikling, hvor kommunerne ansætter flere og flere akademikere. Jeg frygter, det kan være ensbetydende med mere administration og bureaukrati. Jeg er skeptisk over for, om det virkelig er den bedste måde at bruge borgernes skattekroner på ude i kommunerne, siger han. 

Michael Ziegler afviser dog, at kommunerne prioriterer akademikere frem for personale på gulvet. Ifølge ham udgør akademikerne kun omkring fire procent af de samlede antal ansatte i kommunerne.

- De kan ikke undværes, hvis vi skal levere god service til borgerne. Ligesom pædagoger, lærere og SOSU-assistenter heller ikke kan, siger han.