Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

To gange er rygskadede Gert Altofte indstillet til et fleksjob. Og to gange har kommunen sagt nej. I december kom så ja'et fra kommunen.

I tredje forsøg har Gert Altofte fået fleksjob.

Gert Altofte har i to år haft tre gode kort på hånden:

1. Han har en arbejdsgiver, der lige siden 2016 har villet ansætte ham i et fleksjob.

2. Han kan holde sine stærke rygsmerter i skak med fysiske øvelser og meditation.

3. Han har helt og endeligt lagt et årelangt alkoholmisbrug på hylden.

Men Fredericia Kommune er alligevel blevet ved med at finde sorteper på den 51-årige 3F’ers hånd. Alle behandlingsmuligheder i forhold til Gert Altoftes rygsmerter har nemlig ikke været udtømte, har kommunen ment.

På den baggrund har kommunen to gange givet ham afslag på fleksjob. Og Ankestyrelsen har bakket op om nej’et.

Nej til piller

Kommunen har krævet, at Gert Altofte skal på en smerteklinik, så han kan få “fokus på smertehåndtering og smertedækning”.

Men Gert Altofte har kun haft én kommentar i forhold til at spise smertestillende piller:

- Jeg skal ikke ud i at spise piller hver dag. Mit misbrugsgen fortæller mig, at hvis lægen siger, at to piller er godt, så siger min hjerne, at fire er bedre, og seks er bedst. Desuden kan smertestillende piller jo heller ikke gøre mig rask.

Dulmer ryggen med alkohol

Gert Altofte har i 20 år arbejdet som maskinreparatør. I 1997 får han en diskusprolaps, der “popper op” med jævne mellemrum de efterfølgende år. Han arbejder dog stadig. Imens dulmes smerterne med piller og alkohol, men ryggen bliver stadig værre.

Til sidst må han melde sig syg og får så meget fravær, at det ender med en fyreseddel i 2009. Det giver endnu bedre tid til at kvæle smerterne med alkohol.

Forbruget eskalerer, og kombineret med den dårlige ryg kan Gert Altofte ikke passe et fuldtidsjob. I 2011 bliver han indlagt på et behandlingshjem for at blive afruset.

- Siden har jeg ikke drukket, konstaterer Gert Altofte.

Ryggen bliver værre

Til gengæld falder han på behandlingshjemmet fem meter ned fra et bøgetræ, da han skal beskære en gren med en motorsav. Han brækker en ryghvirvel, og skaden bliver anmeldt som en arbejdsskade.

Det gør ikke just ryggen bedre. Og nu begynder et forløb med arbejdsprøvninger, delvise sygemeldinger og en kommune, der i Gert Altoftes øjne fejler.

Flere gange over fem år formår Fredericia Kommune at fratage Gert Altoftes hans sygedagpenge. Hver gang anker han - og får medhold.

- Jeg har over årene fået omkring 300.000 kroner tilbagebetalt i sygedagpenge, oplyser Gert Altofte.

Afslag bliver til godkendelse

I 2014 kommer Gert Altofte i arbejdsprøvning hos en entreprenørvirksomhed, som er parat til at ansætte Gert Altofte i et fleksjob. Men kommunen forkludrer det.

En lignende tur skal Gert Altofte igennem to år senere: 1. februar 2016 indstilles han til fleksjob. Men kommunens såkaldte myndighedsteam, som også skal godkende, afslår. Også selvom Gert Altofte har et nyt fleksjob på hånden.

Han klager derfor over afslaget, og sagen tages op på ny. Men igen bliver det et nej til fleksjob - denne gang med Ankestyrelsens opbakning til nej’et.

Helt hen i december 2017 vender kommunen så på en tallerken: Gert Altofte får endelig et ja til det fleksjob, han i praksis kunne have fået i begyndelsen af 2016.

- Jeg havde to gange et fleksjob på hånden, men måtte ikke få det. Jeg er selvfølgelig glad for, at det er faldet i hak nu, men sidder også tilbage med spørgsmålet om, hvorfor det skulle tage så lang tid, siger Gert Altofte.

Spild af folks liv

I 3F er man af den opfattelse, at Gert Altoftes sag er et mønstereksempel på, hvordan kommunerne “overdokumenterer” og “overoplyser” sager om førtidspension eller fleksjob.

- Gang på gang ser vi sager, hvor medlemmernes realistiske ønske om fleksjob bliver trukket ud i endeløs afklaring. Som borger er man uden nogen form for retssikkerhed, så længe kommunen blot kan forestille sig en eller anden udviklingsmulighed af borgerens arbejdsevne, lyder det fra den socialpolitisk ansvarlige i 3F, Ellen K. Lykkegård.

- Og det er spild af folks liv og spild af vores allesammens penge. Vi vil gerne have mere retssikkerhed til borgerne ind i lovgivningen. Blandt andet med en øvre grænse for, hvor længe en kommune kan blive ved med at bruge tid på at afklare en borgers arbejdsevne, siger hun med henvisning til, at førtidspension- og fleksjobreformen står over for en snarlig evaluering.

Glad for det rigtige udfald

Arbejdsmarkedschef Dennis Hansen, Fredericia Kommune, kan ikke udtale sig konkret om Gert Altoftes sag. Han er dog tilfreds med, at sagen nu er afsluttet med det rigtige udfald.

- Alle sager er individuelle, og nogle sager er mere komplekse end andre - det er et sammenfald af mange ting. Men generelt er jeg tilfreds med det antal fleksjob og førtidspensioner, som Fredericia Kommune har tilkendt i 2017, siger Dennis Hansen.

Arbejdsmarkedschefen understreger, at han også ser frem til evalueringen og revisionen af reformen.

- Generelt er vi som kommune jo lige så interesseret i, at lovgivningen bliver forståelig og rimelig over for borgeren, siger Dennis Hansen.