I Hollywood fortæller verdensstjerner om at blive udnyttet seksuelt. Det har spredt sig verden over gennem de sociale medier, hvor også danske kvinder under #metoo fortæller om den uønskede seksuelle opmærksomhed, de møder.

I 2014 viste en undersøgelse fra EU, at 80 procent af danske kvinder på et tidspunkt i livet oplever at blive udsat for sexchikane.

Og i 3F har hver femte kvinde tidligere oplyst, at de har oplevet sexchikane på jobbet for nylig.

Men de seneste fem år er bare fire sager om sexchikane blevet ført ved en domstol.

Det viser en analyse fra Aalborg Universitet. Undersøgelsen er den første samlede analyse af sexchikane i Danmark. Her har forskerne samlet domme fra 1988 og frem til i dag. Og tendensen er klar:

- Vi kan se, at der bliver ført rigtig mange sager i 1990’erne, hvor ofret for sexchikane får medhold. Men så peaker det, og man begynder i stedet at tabe sagerne, siger lektor Lise Rolandsen Agustin ved Aalborg Universitet.

Siden er antallet af sager ved domstolene raslet ned: Mens der i 1995-1999 blev ført i alt 22 sager, hvor 60 procent fik medhold, så er der de seneste fem år blevet ført fire sager, hvor halvdelen fik medhold. Og det er svært at påpege, hvad der præcist har ført til faldet i antallet af sager.

- Det er enormt svært at få sager frem i lyset. Det kan godt være, at fagforeningerne står klar til at tage sagerne, men det er svært at få folk, der har været udsat for seksuel chikane, til at gå med i en retssag, fordi det er så tabubelagt og fyldt med skam. Så bliver det selvfølgelig en udfordring at få rejst sagerne, siger Lise Rolandsen.

En lov med modsat effekt

Samtidig blev der i 2001 indført “delt bevisbyrde”. Det betyder, at hvis der er formodning om sexchikane, så må arbejdsgiveren bevise, at han eller hun ikke har kendt til det.

Det forventede mange ville føre til en stigning i antal sager.

- Men paradoksalt nok blev det lige omvendt, siger advokat Peter Breum, der har mange års erfaring med sexchikanesager.

- I realiteten satte det højere krav til de omstændigheder, der skulle være til stede, før man syntes, at det var sandsynliggjort, at der var tale om sexchikane. Det førte til flere tabte sager, og det har måske ført til en vis modløshed i systemet, siger han.

- Det er en stor pris, offeret betaler ved at føre de sager. Det tager lang tid, folk viser mistro over for dig, og når man endelig vinder en sag, så får man firkantet sagt 25.000 kroner ud af det, siger Peter Breum.

Arbejdsgiveren skal træde til

Han påpeger, at fagbevægelsens forslag om at indføre indirekte objektivt ansvar vil lægge pres på arbejdsgiverne for at forebygge, at det overhovedet sker.

- Meningen med det hele er jo ikke at føre sager. Meningen er jo, at det skal være en motivation for arbejdsgiveren til at gøre noget, så snart vedkommende hører om en patient eller en kunde, der er særlig grov i munden, når han kommer for at købe franskbrød. Så skal arbejdsgiveren træde til og sige “ud af min butik, hvis du ikke kan opføre dig ordentligt”.