Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Arbejdernes Internationale Kampdag består af lige dele brandtaler, røde faner, arbejdersange og morgenkaffe med avec i Fælledparken den 1. maj. Så langt så godt. Men hvad betyder det hele, og hvordan er det opstået? Få svarene her.

Arbejdernes Internationale Kampdag afholdes hvert år den 1. maj i Fælledparken.
Arkiv / Mads Claus Rasmussen / Ritzau/Scanpix

Arbejdernes Internationale Kampdag er indhyllet i traditioner, som stammer helt tilbage fra 1890, hvor begivenheden løb af stablen i Danmark for første gang.

Der bliver sunget, talt, viftet med faner og drukket bajere i hele landet - men hvorfor egentlig? Få her et 1. maj-overblik over, hvorfor, hvem, hvad og hvor.

Hvorfor afholdes kampdagen 1. maj?

Arbejdernes krav om en 8-timers arbejdsdag var det, der i slutningen af 1800-tallet blev grundfundamentet for Arbejdernes Internationale Kampdag.

Det hele startede ifølge historiker Henning Grelle, pensioneret seniorforsker ved Arbejdermuseet med engelske arbejdere, der flyttede til Australien. Her fik de gennemført deres krav om en arbejdsdag på otte timer. Det blev fejret ved en fest 1. maj.

LÆS OGSÅ: Fridage: Her er dine helligdage 2023 

Få år senere fulgte USA trop med demonstrationer 1. maj for at få indført en 8-timers arbejdsdag.

Men det var i Paris, at det i sommeren 1889 blev vedtaget, at 1. maj skulle være Arbejdernes Internationale Kampdag. Der blev afholdt to store arbejderkongresser på 100-året for den franske revolution. Den danske arbejderbevægelse var repræsenteret ved begge. Her diskuterede man reformer til gavn for arbejderbefolkningen.

Første internationale kampdag i Fælledparken

Kampdagen blev første gang afholdt i Danmark i 1890 i Fælledparken. Hovedtemaet var at rejse kravet om en 8-timers arbejdsdag.

Politiet forbød arbejderne at gå igennem gaderne i optog med udfoldede faner og flag. Der måtte heller ikke synges. Politiet gav dog tilladelse til at være i den nordlige del af Fælledparken - men på visse betingelser: Man måtte kun diskutere kravet om indførelse af en 8-timers arbejdsdag. Der måtte ikke sælges øl eller andet, og pladsen skulle ryddes op igen efterfølgende.

Selvom hverken de private eller offentlige arbejdsgivere ville give arbejderne fri til at deltage, troppede mellem 30.000 og 40.000 mennesker op.

Også i Aalborg, Kolding og Århus blev der holdt store 1. maj-møder. Men også i mindre byer som Helsingør, Slagelse, Odense, Svendborg og Roskilde var der arrangementer.

Taler der rykker - eller?

Der er tradition for taler 1. maj. Den allerførste blev holdt af formanden for de københavnske fagforeninger, Jens Jensen, som talte om 8-timers arbejdsdag. Frem til 1920 var kravet om “otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile” det vigtigste tema 1. maj.

Billedet er fra Arbejdermuseet og viser et mærke fra 1899, der viser kravet om otte timers arbejde.
Billedet er fra Arbejdermuseet og viser et mærke fra 1899, der viser kravet om otte timers arbejde. FOTO: Arbejdermuseet

Ti år efter beslutningen om at gøre 1. maj til international kampdag var der kvinder, der talte i Fælledparken. Det var blandt andet formanden for Kvindeligt Arbejderforbund, Olivia Nielsen. Og i 1911 var der for første gang en udlænding - en nordmand - på talerstolen.

Ifølge historiker Henning Grelle handler talerne for det meste om vigtigheden af demokrati, om at skabe sammenhold i fagbevægelsen mod højrebølgen og selvfølgelig om forbedring af arbejdsmiljøet. Men 1. maj er sjældent et sted, hvor der kommer de helt store nyheder eller overraskende udmeldinger.

- Det er ikke taler, der som sådan ændrer noget i sig selv. Talerne er til for at holde opbakningen, måle begejstringen, fortælle om fremskridt og sejre og holde liv i kampene. Men det er som regel ikke nyheder, man hører 1. maj, siger han.

Æg, tomater og fløjter

De mest mindeværdige taler er dem, hvor taleren har fået æg eller rådne tomater i hovedet, mener historikeren.

- En tale, der går over i 1. majs historie, er (tidligere socialdemokratisk statsminister, red.) Helle Thorning-Schmidts tale i 2014, hvor hun blev fløjtet ud. Ingen husker talen, selvom den var god. Og så var der dengang, Mogens Glistrup fik æg og maling i hovedet, lyder det.

Han henviser til 1. maj 1983, da Fremskridtspartiets leder Mogens Glistrup blev tilsølet med maling og æg af en større flok unge, da han ville holde tale i Fælledparken.

1. maj 1983 mødte Mogens Glistrup op i Fælledparken for at tale. Han forlod den igen med maling og æg i ansigtet.
1. maj 1983 mødte Mogens Glistrup op i Fælledparken for at tale. Han forlod den igen med maling og æg i ansigtet. FOTO: Gert Jensen /Ritzau Foto

Slagsange og plakater

- Det er indiskutabelt, at man skal synge 1. maj. Før i tiden var der fællessang i Fælledparken. Det er der ikke i dag. Men ude i de lokale foreninger bliver der sunget, det er helt klart, siger Henning Grelle.

På den første 1. maj sang man socialdemokraten A.C. Meyers otte-timers sang, som var skrevet til lejligheden. Siden har man sunget “Internationale”, “Tak tillidsmand”, “Kringsat af fjender”,  “Flyv højt vor sang på stærke vinger” på melodien fra Internationale og utallige andre arbejdersange på dagen.

Hvor skal jeg møde op?

Det er ikke kun i Fælledparken, at der holdes arrangementer 1. maj. Rundt omkring i hele landet mødes man i fagbevægelsens lokalafdelinger.

- Rigtig mange mødes ude i afdelingerne, hvor man synger, drikker en kaffe med avec, og nogle steder er der også flaghejsning. Det er rigtig mange traditioner, der hænger ved. Man kan ikke kun måle tilslutningen til 1. maj på, hvor mange der møder op i Fælledparken. Der foregår mindst lige så meget andre steder i hele Danmark, siger Henning Grelle.