”Utilstrækkelig”. Det er synschef hos Søfartsstyrelsen Lars Gerhard Nielsens vurdering af sikkerhedsproceduren om bord på fiskekutteren ”Susanne H”.

Om bord på kutteren døde den 58-årige skipper Hans Jørgen Hansen og det enlige besætningsmedlem, den 21-årige erhvervsfisker Morten Christensen, 4. august 2014 under losning af industrifisk på Strandby Havn i Nordjylland. Mændene døde i en arbejdsulykke i skibets lastrum, hvor knap to dages fangst af industrifisk var gået i forrådnelse og havde dannet giftige gasser som svovlbrinte, der fortrænger lettere, almindelig luft.

Både rederiet P/R Susanne H og fiskekutteren var på ulykkestidspunktet ligeligt ejet af skipper Hans Jørgen Hansen og hans søn Dan Hansen. Sønnen var ikke om bord på ulykkestidspunktet, men han havde arbejdet sammen med sin far på ”Susanne H” frem til april 2014 og kunne derfor oplyse, hvordan arbejdet normalt foregik ved losning af industrifisk på skibet.

Det er ud fra Dan Hansens beskrivelse af sikkerhedsprocedurerne på ”Susanne H”, at synschef hos Søfartsstyrelsen Lars Gerhard Nielsen vurderer, at procedurerne er utilstrækkelige.

Læs mere om sagen
 

Reder: Sådan var sikkerhedsprocedurerne

25. august 2014 afhørte Nordjyllands Politi partsreder Dan Hansen om ulykken. Ifølge politirapporten oplyste Dan Hansen, at måleudstyr til gasarter ikke fandtes om bord på båden. Og at der ”aldrig blev foretaget målinger af lastens indhold for gasarter af nogen art”.

Dan Hansen oplyste, at når der var to mand om bord på ”Susanne H” under losning, gik den ene ned i lasten, mens den anden blev oppe som ”sikkerhedsmand” for ham i lastrummet.

Politiet spurgte, hvordan en mand skulle kunne reddes op, hvis det viste sig, at der var gasarter i lasten. Dan Hansen forklarede, at man benyttede en strop, således at sikkerhedsmanden blot kunne hæve personen op. På den måde skulle sikkerhedsmanden ikke selv ned for at bære ham op. Den anførte strop var en line, som, man vidste, kunne bære en person, forklarede Dan Hansen.

Politiet spurgte også, hvordan sikkerhedsmanden fik stroppen omkring en forulykket person. Dan Hansen svarede, at man brugte stroppen i de tilfælde, hvor der var tvivl om, hvorvidt der var gasarter eller lignende i lasten. Den, som skulle i lasten, fik inden bundet stroppen omkring sig.
 

Reder: Min far gik meget op i sikkerhed

Ifølge politirapporten oplyste partsrederen også, at i en situation, hvor der ikke var erkendt gasarter eller lignende i lasten, og man ikke havde forberedt en redning ved at montere en strop, måtte sikkerhedsmanden selv kravle ned for at binde stroppen fast i den forulykkede.

Forinden skulle sikkerhedsmanden råbe til pumpemanden, som betjente lossepumpen fra kajen, at vedkommende skulle komme ind på båden. Ifølge Dan Hansens forklaring skulle pumpemanden kunne trække den forulykkede op – eventuelt sammen med sikkerhedsmanden, som først var kommet op. Partsrederen påpegede, at sikkerhedsmanden, inden han gik ned for at montere stroppen, allerede havde monteret en lignende til sig selv, så pumpemanden i værste tilfælde kunne trække begge op.

Ifølge politirapporten blev Dan Hansen spurgt af politiet, om der var en officiel aftale med Grenaa Lossekompagni eller en uformel aftale med lossemanden om bistand i tilfælde af, at der skulle opstå farlige situationer. Partsrederen oplyste, at det ikke var tilfældet. Men at lossemanden altid var til stede i forbindelse med lossearbejdet, hvorfor han ”selvfølgelig altid ville træde til og hjælpe, hvis det skulle være påkrævet”.

”Ud over stropper fandtes der ikke udstyr til sikkerhedsredning,” fremgår det af politiets rapport over afhøringen af Dan Hansen.

Dan Hansen vurderede under afhøringen, at hans far ”altid var gået meget op i sikkerheden om bord”.
 

Krav om måleudstyr

Synschef hos Søfartsstyrelsen Lars Gerhard Nielsen oplyser, at det er et krav til skibe på industrifiskeri, at der om bord er måleudstyr til gasarter, to sikkerhedsseler med livliner samt åndedrætsværn.

Han oplyser, at man til søs kun skal gå ned i lastrummet, hvis det er absolut nødvendigt. Hvis man gør det til søs, skal der først foretages en måling af gasarter i lasten. Hvis denne måling viser, at der er en sikker atmosfære, kan man sende en person derned. Denne person skal selvfølgelig have sikkerhedssele på, oplyser Lars Gerhard Nielsen. Samtidig skal man have en vagt ved lugen, fortæller han.

Hvis der sker et eller andet med personen i lasten, fordi det viser sig, at atmosfæren alligevel er farlig, så skal vagten ved lugen kunne tilkalde hjælp. Og så skal der gå en person ned med åndedrætsværn. Denne person skal selvfølgelig have en ekstra livline, som han kan gøre fast i personen nede i lasten, forklarer synschefen og konstaterer:

- Det er det, jeg vil anse for en sikker procedure.
 

Brød arbejdsmiljøloven

Da arbejdsulykken skete under losning af skibet, skulle ulykken undersøges af Arbejdstilsynet og ikke Søfartsstyrelsen. Det er Arbejdstilsynet, som har regler for og tilsyn med losning af industrifisk.

5. august 2014 udstedte Arbejdstilsynet et strakspåbud til rederiet P/R Susanne H for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet vurderede, at faren for kvælning ikke var effektivt forebygget under udførelsen af arbejdet, idet besætningen befandt sig i kutterens lastrum – uden at der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod udsættelse for iltmangel og farlige gasser, blandt andet svovlbrinte.

Dan Hansen oplyser til Fagbladet 3F, at han ikke på nuværende tidspunkt ønsker at kommentere dødsulykken, strakspåbuddet eller Søfartsstyrelsens syn på sagen.