I 2004 havde vi en fantastisk musiktjeneste.

Den indeholdt

• masser af god musik
• i høj kvalitet og
• var gratis tilgængelig for alle danskere.
• Al udgivet musik kunne være tilgængelig: Beatles, Van Morrison, alle numre fra Exile on Main Street osv. osv.
• Der blev afregnet med kunstnerne.

Musiktjenesten hed cd'er på musikbiblioteket.

Vi har den faktisk stadigvæk.

Set med nutidens øjne er cd'er bare et håbløst forældet format og de sidste mange år har musikbibliotekerne forsøgt at springe ind i netværksalderen.

Kvalitet, alsidighed og aktualitet

I biblioteksloven står der at bibliotekerne skal udvælge materiale ud fra "kvalitet, alsidighed og aktualitet." Det gælder også musik.

Men med den nuværende Bibzoom er det dog kun nogle af de gamle musikselskaber, der leverer musik til Bibzoom. Følgelig har Bibzoom store huller i musikhistorien.

Og, hvad der er næsten værre, ingen eller få af de nyere spændende bands som fx. Tusindfald.

Bibzoom skal have stor ros for Bibzoom Unsigned, men der stadig større grupper af musik, det nuværende Bibzoom ikke får fat i.

Et Bibzoom 3.0 skulle give udvælgelsesmagten tilbage til bibliotekerne og lade dem udvælge materiale ud fra "kvalitet, alsidighed og aktualitet."

Lydkvalitet og afspilningsmuligheder

Vores nuværende Bibzoom spiller på pc og Mac. Ikke rigtig på Android, iOs eller Linux.

Det er lidt synd for Linux-brugerne (der endda gennemsnitligt har betalt mere i skat end os andre) og almindelige danskere (der ikke nødvendigvis bruger særlig meget pc eller Mac til musik).

Et Bibzoom 3.0 burde skifte til et lydformat, der let kunne afspilles på alle dimser. Wimp skulle være et klart forbillede. De kan afspille musik på en lang række computersystemer og dimser.

Tabsfri musik? Det giver sig selv at et bibliotek skal forsøge at fremskaffe, udlåne og arkivere materialerne i højest mulige kvalitet. Både af hensyn til faglig stolthed, lånerne og eftertiden. Wimp kunne igen være et forbillede.

Afregning

Mark Knopfler, ham fra Dire Straits, har de sidste 10 år fået omkring 100.000 kroner for at stille sin musik til rådighed på det danske folkebibliotek. Multimillionæren er en atypisk modtager af penge fra de danske biblioteker, men illustrerer meget godt hvordan biblotekspengene udbetales.

Bibliotekspenge er en offentlig støtte til folk, der skriver og spiller. Hvert år går der via bibliotekerne ca. 171 millioner fra de offentlige kasser til de skrivende og spillende.

Jo flere, de er om at dele pengene, jo færre er der til den enkelte forfatter eller komponist.

De får dog ikke samme mængde penge allesammen.

En populær komponist eller forfatter får flere penge end en upopulær musiker eller forfatter.

Popularitet måles på det antal eksemplarer af et værk bibliotekerne har valgt at indkøbe. Således får Bjarne Reuter (mange eksemplarer) ca. 10 gange så mange penge fra biblioteket som Yahya Hassan (få eksemplarer).

Modellen med eksemplarer er lidt sværere at overføre til en netværksbaseret tjeneste. For der køber man jo kun ét eksemplar af alle værker.

Bibliotekerne har så forsøgt sig med en model, hvor der afregnes efter udlånsstatistik. Men det gør det så muligt for at nogle kunstnere, med lidt udlånsarbejde, kan mele deres egen kage på bekostning af de andre kunstnere.

Udlånsstatistik er altså en ret sårbar måde at uddele penge på.

Det er klart at man ikke kan afregne efter eksemplarer i en digital verden. Men jeg ville så nok give bibliotekernes indkøbere nogle stemmer. Så Tusindfald kunne få lidt flere gysser end Bernstorffsminde Efterskole ved Fåborg.

Det er selvfølgelig elitært og smagsdommeri osv. osv. Men jeg kan nu leve ok med for 171 millioner kroner smagsdommeri fra bibliotekernes side. Hellere et forholdsvis ubestikkeligt og idealistisk system, end et system baseret på tekniske tilfældigheder.

Kopisikring

Bibliotekets rolle er ikke at hindre kopiering af værker. Det er at give "fri og lige adgang" til værker.

Der står som regel en stor, fin kopimaskine på biblioteket og ingen ser skævt til en, hvis man kopierer en bog eller tre. De hjælper gerne en. Det er tilladt at kopiere bibliotekets materialer.

Med det digitales indtog er kopieringsretten dog blevet indskrænket.

Først blev digital kopiering ulovliggjort. Det kan være godt eller dårligt (se links senere).

Derefter blev der udviklet systemer, der gjorde det teknisk kompliceret at kopiere. Det er grunden til at vores nuværende Bibzoom afspiller på så få dimser. Kopisikring er meget omstændelig.

I en Bibzoom 3.0 ville jeg nok slække lidt på kopisikringen og skrue op for brugervenligheden. For kopisikring virker alligevel skidt.

Prisen

Jeg digitaliserede min musiksamling for årtier siden. Det er ikke så svært og tager nogle minutter pr. cd. Hvis bibliotekerne ikke kan købe sig til digitale udgaver af fx. Beatles musik, kan de selv digitalisere skiverne.

Et musikbibliotek med 50 millioner sange vil selvfølgelig være mere interessant, imponerende og moderne end et musikbibliotek med 50.000 sange. Men hvis ikke musikken kommer billigt, er det et oplagt sted at skære. Der er både noget smagdommeri og musikkanon over musikbiblioteket.

Selve tjenesten er den største udgiftspost. Det tager mandår at lave lige så fine tjenester som Wimp, Spotify og Deezer. Men hvis man kan leve med at streame almindelig mp3, kan man faktisk lave en tjeneste, der fungerer overraskende godt på alle platforme for - relativt set - småpenge. Masser af herlige open source-projekter hjælper til med at streame mp3- og mp4-filer på ret brugervenlig manér.

En mand kunne lave en meget simpel Bibzoom 3.0 på en uge eller to. Fire mand i et halvt år ville give et fantastisk resultat.

En bedre Bibzoom behøvede altså ikke blive så frygtelig dyr. Og hvis man regnede med at bogbiblioteket og filmbiblioteket også flyttede online i løbet af det næste årti, ville der måske endda være endnu flere udviklingspenge at gøre godt med.

Hvorfor er et musikbibliotek godt?

Hjemme i min barndoms ghetto ville jeg aldrig have stiftet bekendtskab med Wagner og Van Morrison, hvis det ikke have været for musikbiblioteket. De kære skatteydere, der gik før mig, har beriget mit liv i meget høj grad.

Den slags vil jeg gerne give videre. Især til børn af forældre, der ikke lige har 100-200 kroner pr. måned til diverse streaming-tjenester.

Nogle mener at vi godt kan droppe det digitale bibliotek.

Andre at det skal ud af det kommunale regi og op på statsligt niveau.

Jeg er klart mest i den sidste lejr.

Teoretisk set kan alle betale

• 100 kroner for musik,
• 100 kroner for bøger og
• 100 kroner for film pr. måned.
• For stærkt hullede samlinger.

Men i praksis har folk ikke så mange penge og ifølge biblioteksloven vel også en slags ret til at stifte bekendtskab The Beatles, Hitchcock-film og Klaus Rifbjerg - selvom verden er blevet digital og diverse selskaber forsøger at holde fortidens kultur på fortidens medier.

Det er både teknisk og lovgivningsmæssigt muligt at lave et fantastisk, strømmende musikbibliotek for relativt få midler. Det kræver kun politisk vilje.

Links

Det nuværende Bibzoom. Med huller i musikhistorien og lidt gumpetung teknologi. Det kunne nok nok forbedres uden at det kostede alverden. Løsningen ville jo kunne genbruges til et kommende netværksbaseret film- og e-bogsbibliotek.

Bibliotekspenge er skaberstøtte. Bjarne Reuter får mest, Yahya Hassan får mindre og udenlandske forfattere får ikke noget. Udenlandske musikere får dog. Man får kun bibliotekspenge, hvis man beder om dem. Og der er selvfølgelig mange andre støtteordninger i vores komplicerede samfund.

Folk ser de film, der er på Netflix. De læser de bøger der er på eReolen. Kulturpolitisk er det så lidt spændende, hvis man i højere grad lod bibliotekerne bestemme, hvad der skulle stå på hylderne. Ligesom i gamle dage. Det kom der faktisk meget godt ud af.

Om bibliotekernes netmusik (2010). Tom Ahlberg om bibliotekernes første netværksbaserede musikbibliotek.

Nationaliser de virtuelle biblioteker. Kommuner og kommercielle aktører kommer til at lave halve løsninger. Tom Ahlberg har en bedre idé.

De bedste streaming-tjenester: musik. Bibzoom 3.0 kunne blive et vigtigt bidrag til danskernes musikkulturelle dannelse.

De bedste streaming-tjenester: film og tv-serier. Artiklen er fra sidste år, men holder stadig ganske fint.

Verdens mest effektive offentlige bibliotek. En sammenligning af New Yorks offentlige bibliotek og The Pirate Bay.
 Falkvinge fulgte straks op med flere gode pointer.

Brevet. Det bliver sværere at overholde menneskerettighederne og biblioteksloven i den digitale verden.