Lad os lige få den sædvanlige brok af vejen først. Google Play Musik har millioner af sange, men alligevel tusinder af huller i musikhistorien. Man kan ikke være sikker på at finde al sin yndlingsmusik.

Finder man så sit yndlingsalbum, kan man opleve, at der mangler sange. Kigger man nøje efter på billedet ude til højre - Rolling Stones Exile on Main Street - kan man se, at sang nummer fem simpelthen er væk.

Forsvundet i en rettighedsstridighed mellem nogle prispruttende advokater.

Her er Wimp bedre. De viser i det mindste de forsvundne sange. Og Spotify endnu bedre, for de har - i hvert fald i dette ene tilfælde - alle sangene på albummet.

Den eneste måde at få komplet musikhistorie på er at revidere vores utidssvarende lov om ophavsret, så tjenester som Google Play Musik, Wimp og Spotify faktisk kan få adgang til hele musikhistorien uden at skulle prutte om prisen for hver eneste kunstner, album eller sang. Det er det, der omtales som strategi 4 i Velkommen til Rettighedsløse.

Med det sagt er det en ok tjeneste.

Kan det almindeligste

Man kan lave playlister eller bare lytte til kunstnerradio, de større hits med ens yndlingskunstner og hans nærmeste kolleger.

Man kan tage musikken med ud i verden på mobil og afspille der, hvor der ikke er meget wifi eller 3G/4G.

Hvor Wimp har 25 millioner sange skulle Google Play Musik kun byde på 18 millioner.

Google Play Musik er heller ikke helt så god til dansk som Wimp, og der er ingen musikelskende redaktion, der hygger om en. Kun forholdsvis kedelige maskinanbefalinger af musik.

Der er ingen integration med Facebook - produktet kommer fra Google, så det er Google+ det meste sociale retter sig mod.

Man vælger ikke Google Play Musik-tjenesten for dens charme, udvalg eller pris. Man vælger den udelukkende for dens Chromecast-understøttelse.

På en masse dimser

Google Play Musik virker, som sine konkurrenter, på pc/mac, Android/iOs og Sonos. De fleste dimser.

Som den eneste af de tre store musiktjenester virker den også (ordentligt) på Chromecast.

Google Chromecast er en video- og musikafspiller på størrelse med en bilnøgle. Man propper den i HDMI-indgangen på sit tv eller sin forstærker. Og så spiller Chromecast musik eller video i høj kvalitet overlegent fjernstyret fra mobil, tablet eller bærbar. En Chromecast koster rimelige 290 kroner.

Google Play Musik virker strålende med Chromecast. Musikken spiller uden hakker, og det lyder godt. Tjenesten sender musikken som 320 kbps mp3, der lyder lige så godt som tabsfri musik for 99% af danskerne på 99% af deres lydanlæg.

Google Play Musik virker også på 10 apparater mod for eksempel Spotifys 3.

Det lyder umiddelbart imponerende.

Indtil man finder ud af, at alle apparater skal være logget ind som farmand@gmail.com for at spille Google Play Musik (for det er jo farmand@gmail.com, der har abonnementet). Og at der kun kan komme musik ud af én dims ad gangen. Og at de andre brugere får mulighed for at slette Farmands fotos, læse hans e-mails og ændre i kalenderen, mens de er logget ind som ham.

Er man flere om at høre musik i husstanden, er Wimps login med almindeligt delbart brugernavn og adgangskode langt at foretrække.

Kort sagt

Lyden er god.

Chromecast er en god og elegant måde at afspille musik på.

Derudover er der intet, der taler for at vælge Google Play Musik frem for konkurrenterne.

De har færre sange, færre muligheder og kun én person kan spille musik ad gangen.

Links

Google Play Music. Venstrehåndsarbejde.

Wimp og Spotify. De nærmeste konkurrenter. Hvis man da ikke ejer musikken selv.

Om trådløs lyd og Chromecast. Chromecast er bedre end Bluetooth.