Den seneste tid har mange af landets store byggefagforeninger i især hovedstadsområdet oplevet en ny tendens i arbejdet med at skaffe ordentlige løn- og arbejdsvilkår for udenlandske kolleger: Udlændingene kontakter nu selv fagforeningerne i stor stil.

- I den første tid efter EU-udvidelsen havde vi meget svært ved at skabe kontakt til kollegerne fra Østeuropa. I begyndelsen turde de ikke simpelthen ikke snakke med os om deres løn og arbejdsvilkår. Det er blevet bedre over tid, og på det allerseneste har vi fået en række henvendelser fra udenlandske kolleger, der vil have hjælp af fagforeningen. Der er tale om et meget markant skift i indstilling. Jeg synes, det er en glædelig udvikling.

Det oplyser faglig sekretær Carsten Bansholm fra Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i København.

Føler sig snydt

Fagforeningen har inden for de seneste uger fået mange henvendelser fra primært polske bygningsarbejdere, der føler sig snydt. Der er tale om henvendelser fra polakker ansat såvel i overenskomstdækkede danske byggevirksomheder som i polsk-registrerede firmaer, der formelt set udstationerer arbejdskraften til Danmark.

- De har simpelthen fået nok og vil ikke finde sig i grov underbetaling eller i at blive holdt hen med udbetaling af små acontobeløb. Nu kaster de frygten af sig og går til fagforeningen for at få hjælp. I enkelte tilfælde er der tale om østarbejdere, der er blevet fyret, fordi de krævede deres ret, siger Carsten Bansholm.

Hjælp fra herboende polakker

- De mange henvendelser tyder på, at vi har grebet indsatsen med den udenlandske arbejdskraft rigtigt an. Det overbeviser flere og flere af vores udenlandske kolleger om, at vi ikke er hinandens modsætninger, men at vi kan hjælpe hinanden. Meget tyder på, at især polakkerne mødes i deres sparsomme fritid og snakker sammen om, hvor de kan få hjælp.

Carsten Bansholm oplever også, at danske statsborgere med polsk baggrund i højere grad end tidligere hjælper deres tidligere landsmænd.

- Man vil simpelthen ikke acceptere, at landsmænd udnyttes som billig andenklasses arbejdskraft, og derfor er de med til at formidle kontakt til os.

De polske bygningsarbejdere er generelt meget omhyggelige med at føre regnskab over arbejdstider og lønudbetalinger. Det betyder, at flere henvendelser er så veldokumenterede, at der er basis for egentlige faglige sager.

Frygten er blevet mindre

I Malernes Fagforening i Storkøbenhavn er oplevelsen den samme.

- Fagforeningen får dagligt henvendelser fra migranter, der søger hjælp og vejledning. Dette er i modsætning til tidligere, hvor de frygtede for problemer med arbejdsgiveren, hvis de søgte kontakt til fagbevægelsen. Nye muligheder gør, at de ikke længere føler sig lige så stærkt afhængige af en enkelt arbejdsgiver, siger Bo Rosschou, næstformand hos malerne.

Fagforeningen finder udviklingen meget positiv.

Bo Rosschou tror, at baggrunden for den positive udvikling er, at stadig flere udlændinge kommer til Danmark for at arbejde i danske virksomheder.

- Tidligere kom migranterne som udstationerede fra hjemlandet - ofte på grundlag af fupkonstruktioner. Der kommer stadig udstationerede migranter til Danmark, men den nye udvikling giver fagforeningen et meget bedre grundlag for at sikre udlændingene løn- og arbejdsforhold, der svarer til danske arbejderes, når de ansættes i danske virksomheder, der i forvejen har overenskomst med fagbevægelsen, siger han.

Det giver genlyd

Også hos tømrerne i TIB ser man en tendens til, at de udenlandske kolleger går til fagforeningen.

TIB's afdeling i København har for nylig afsluttet en fagretlig sag mod et dansk-tysk tømrerfirma med dansk overenskomst, der indebar efterbetaling på fire millioner kroner til 57 tyske og polske tømrere - svarende til gennemsnitligt omkring 70.000 kroner pr. mand.

- Den sag havde vi aldrig kunnet lukke op, hvis ikke nogle af de forurettede var kommet til os, siger Palle Bisgaard, bygningsgruppeformand i TIB København.

- Jeg er imidlertid sikker på, at en afgørelse med en efterbetaling i den størrelsesorden giver genlyd blandt de udenlandske håndværkere på danske byggepladser. De opdager, at den danske fagbevægelse godt kan hjælpe dem, siger Palle Bisgaard.