Misbruger studiepladser: Studerende fra Bangladesh får bagdør til pressede 3F-job
Landet over ser danske universiteter med bekymring på det stigende antal studerende fra Bangladesh og Nepal, hvoraf mange arbejder i 3F-fag. Minister møder stor kritik og varsler stramninger.
- Landet over oplever universiteter udfordringer med nepalesiske og bangladeshiske studerende, der er kommet til Danmark via den såkaldte studieordning.
- Problemerne omfatter dårligt engelsk, fravær, snyd og ringe forståelse for livet som universitetsstuderende i Danmark.
- Oppositionspartier kritiserer ordningen, der også af regeringen bliver betragtet som en smutvej til det danske arbejdsmarked. Mange af de studerende arbejder i 3F-fag.
- Regeringen planlægger stramninger i regler, adgangskrav og overvågning af studerendes aktivitet for at forhindre misbrug.
De seneste år har nepalesiske og bangladeshiske studerende stået i kø for at tage plads på skolebænken i Danmark.
I hvert fald officielt.
Træder man ind i undervisningslokalerne på universiteterne landet over, er virkeligheden en noget anden.
Det viser en rapport, som uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) havde under armen, da hun tirsdag i denne uge stod skoleret i Folketinget.
Adgang til arbejdsmarkedet
Her havde flere borgerlige partier indkaldt hende og udlændinge- og integrations minister Kaare Dybvad Bek (S) til samråd om den studieordning, som ikke alene giver de studerende adgang til de danske universiteter.
Med et studievisum i hånden kan de nemlig tage deres ægtefæller under armen og begge træde direkte ind på det danske arbejdsmarked. Mens den studerende må arbejde 20 timer om ugen og fuldtid i sommerperioden, må ægtefællen arbejde fuldtid.
Mange af de studerende får arbejde på hoteller, i restauranter eller med rengøring. Alle 3F-fag, der i forvejen er udfordret af dårlige vilkår og løndumping.
Frygter social dumping
Her har både 3F, udlændinge- og integrationsministeren samt statsminister Mette Frederiksen (S) udtrykt bekymring for, at de bliver udsat for social dumping.
Og det går ikke, mener kritikerne, der kræver handling og i et enkelt tilfælde også Christina Egelunds afgang.
Undervisningsministeren erkender da også problemet.
– Vi kan ikke acceptere, at studieordningerne bliver misbrugt som en bagindgang til arbejdsmarkedet, sagde hun på samrådet tirsdag.
Og så talte hun om den førnævnte rapport, som bygger på en rundspørge til universiteterne i Danmark.
Et kæmpe problem
Her står det klart, at Roskilde Universitet, der især har trukket overskrifter, langt fra er alene om problemerne.
Med undtagelse af IT-Universitet og CBS beskriver alle andre universiteter udfordringer ved, at flere og flere studerende fra de to tredjeverdenslande bliver optaget.
På papiret er de dygtige nok, men det er slet ikke det billede, der tegner sig i virkeligheden.
Kan slet ikke følge med
Listen over udfordringer, der går igen, er lang:
Mange af de studerende fra Nepal og Bangladesh taler dårligt engelsk.
De kæmper med at følge med og forstår sig ikke på gruppearbejde. Eller eksamener. Eller princippet om at møde op til undervisningen.
Og så betaler nogle af dem ikke studieafgift til tiden.
Problemerne sætter spor i studiemiljøet og får Aalborg Universitet til at frygte, at andre studerende bliver skræmt væk.
Noget også Aarhus Universitet sætter ord på i rundspørgen:
– Andre studerende udtrykker frustration over ubalancer i samarbejdet, hvilket påvirker det samlede læringsudbytte og det sociale studiemiljø negativt.
Dukker aldrig op
Fælles for de fleste universiteter er, at de blankt afviser at have forsøgt at lokke netop studerende fra Bangladesh og Nepal til.
I stedet peger de på, at agentbureauer specifikt beskæftiger sig med at hjælpe de to landes borgere til det danske kongerige.
Og netop systematikken gør, at universiteterne modtager ansøgninger, der er meget ens og derfor svære at vurdere. Og som ofte er skrevet i et sprog, der er bedre end det, som den studerende kan levere på universiteterne.
Hvis de da overhovedet leverer.
Nogle af universiteterne konstaterer nemlig, at de aldrig stifter bekendtskab med visse studerende, fordi der er så højt fravær.
Eksempelvis skriver Aarhus Universitet, at 19 procent aldrig dukker op til undervisningen, mens op mod hver fjerde dropper at gå til eksamen, og mange dropper helt ud.
Faktisk vurderer universitetet, at hver tredje studerende fra Bangladesh slet ikke er taget til Danmark for at studere, men i stedet er blevet fristet af muligheden for ophold i landet.
Stramninger på vej
På tirsdagens samråd varslede Christina Egelund stramninger.
Regeringen vil se på reglerne, der gør det muligt for de studerende at tage deres ægtefæller med, ligesom de sigter efter at sætte priserne op.
Også adgangskravene bliver hævet, så man sikrer, at de studerende er dygtige nok til at følge med.
Og så skal universiteterne have bedre muligheder for at gribe ind over for eksempelvis snyd og smide folk ud.
– Vi kommer også til at iværksætte tiltag mod studerende, så når de i praksis ikke er aktive på studierne, kan de udskrives af studiet og miste deres opholdstilladelse hurtigere end i dag, lovede ministeren.