80 milliarder kroner. Så mange penge er statskassen gået glip af, fordi Skat og andre offentlige instanser ikke har været i stand til at inddrive skyldige skatter og afgifter fra private personer og firmaer i perioden fra 2013 til og med 2018. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik.
Fra 1999 og frem til 2012 blev der afskrevet gæld til det offentlige for omkring 3,5 milliarder kroner om året opgjort i nutidens prisniveau.
Men det tal er steget markant siden 2013, hvor gennemsnittet har ligget på 14,5 milliarder kroner om året. Der har efter 2012 således været et ekstra tab for de offentlige kasser på næsten 11 milliarder kroner om året.
Rådgivende skatterevisor og medlem af Skatterådet Christen Amby mener, at samfundet går glip af for mange penge.
– Det er alt for stort et beløb. Pengene mangler i statskassen. Hvis pengene var der, så var der meget mere til rådighed til at dække de offentlige udgifter. Det helt groteske er, at tre milliarder kroner til en ny pensionsordning og to-tre milliarder kroner til opnormering af børneinstitutioner er langt mindre beløb end det, der nu mistes, siger han.
Borgere skylder mere end virksomheder
Gældsstyrelsen under Skatteministeriet kan ikke inddrive al gæld til det offentlige. Det kan blandt andet skyldes, at gældsramte borgere har så få penge, at Gældsstyrelsen ikke må tvinge dem til at betale. Eller at virksomheder med gæld er gået konkurs.
I 2018 udgjorde det samlede beløb for ubetalte skatter i alt knap 9,8 milliarder kroner. Heraf stammer knap 7,2 milliarder fra private borgere, mens næsten 2,6 milliarder kroner mangler fra virksomhederne.
Skatteekspert Christen Amby gør opmærksom på, at noget af det samlede restancebeløb dog er renter af gæld for manglende betaling af skatter og afgifter.
Fyrede folk og erstattede dem med skandalesystem
Christen Amby mener, at måden, som skatter er blevet opkrævet på, er en væsentlig årsag til de store restancer.
– Man satte opkrævningen i stå og har skåret ned. Al erfaring siger, at jo længere tid, der går, inden man rykker og kræver op, jo vanskeligere er det at få pengene. Når folk opdager, at der ikke bliver rykket for pengene, og de har en anstrengt økonomi, så betaler de ikke, siger han.
Christen Amby peger på, at det fejlslagne, digitale system til inddrivning af gæld, EFI, udgør et særligt problem.
– Man har ment, at man kunne løse det automatisk med edb-systemer. Så fyrede man folk, inden systemet kom til at køre. Så viser det sig, at systemet ikke kan køre, og så mangler man jo folkene, som ellers skulle lave det. Normalt vil man se, at systemerne kører, inden man fyrer folk. Løsningen er at sætte flere folk til at lave arbejdet, siger han.
Venstre: Vi er godt i gang
Skatteordfører hos Venstre, Louise Schack Elholm, mener, at gælden til det offentlige er for stor.
– Det er helt klart problematisk, når tallene er så store, og der er så mange, der ikke betaler deres restancer. Det er derfor, at vi har ansat 2.000 flere medarbejdere i skattevæsenet, og at vi har afsat 13 milliarder kroner ekstra til skattevæsenet, så vi igen kan få styr på det. Vi er kommet godt i gang. Men der er et kæmpe efterslæb, siger hun.
Louise Schack Elholm oplyser, at Venstre har afsat de 13 milliarder kroner inden valgkampen, og at de ikke er en del af de 69 milliarder kroner til velfærd, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i valgkampen har lovet til et løft af velfærden. Samtidig betoner Louise Schack Elholm, at det problematiske it-system EFI blev taget i brug under den tidligere regering ledet af Socialdemokratiet.
S: Den manuelle inddrivelse skal øges
Hos Socialdemokratiet gør skatteordfører Jesper Petersen opmærksom på, at det er et bredt flertal i Folketinget, der har besluttet, at skattevæsenet skal have flere medarbejdere. Samtidig mener han, at Louise Schack Elholm stikker folk “blår i øjnene”, når hun oplyser, at Venstre har afsat 13 milliarder kroner til en genopretning af skattevæsenet, eftersom pengene ikke fremgår af Venstres finanslovsaftale.
Jesper Petersen mener, at problemerne med inddrivelsen af skatter og afgifter helt klart går tilbage til den nuværende finansminister Kristian Jensens (V) tid som skatteminister.
Om de senere års stigning i gælden til det offentlige siger Jesper Petersen:
– Det er en rigtig skidt udvikling for os alle sammen. Inddrivelsesområdet i Skat har været hårdt ramt af massive besparelser på baggrund af et inddrivelsessystem, der aldrig kom til at virke efter hensigten, og som blev skrottet. Det koster os alle sammen dyrt. Nu skal vi have den nye inddrivelse til at fungere. Vores holdning er, at man bør øge den manuelle inddrivelse nu.
Hos 3F mener cheføkonom Frederik I. Pedersen, at det er “voldsomt mange penge”, der er afskrevet siden 2013.
– Det har været en meget markant belastning af de offentlige finanser. Penge, der ellers kunne være brugt på at nedbringe den offentlige gæld, på at øge investeringerne i samfundet, eller som kunne have givet noget ekstra økonomisk råderum. Der er også milliarder at tabe fremadrettet, hvis ikke skatteopkrævningen kommer tilbage på sporet, siger han.