Siden Rusland startede sin invasion af Ukraine tilbage i februar, er den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs popularitet steget enormt i en lang række vestlige lande. Med is i maven blev han i den ukrainske hovedstad Kyiv på trods af farerne, hvor han har fungeret som den fysiske manifestation af Ukraines modstandskamp.
Men for de fleste ukrainske arbejdere blev historien om Volodymyr Zelenskyj en tand mindre sukkersød 17. august, da den ukrainske præsident underskrev to nye love, der fjerner den beskyttelse, som de hidtil har nydt fra deres nationale arbejdsret. Sådan lyder det fra lektor på Københavns Universitet Carsten Strøby Jensen, der blandt andet forsker i det europæiske arbejdsmarked og kollektive overenskomster.
– Lovgivningen kan gøre det sværere for almindelige ukrainske lønmodtagere at fastholde deres løn- og arbejdsvilkår, siger han.
Den nye lovgivning gælder for små- og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte. I Ukraine svarer det til op mod 70% af landets arbejdskraft.
I stedet for at være dækket af kollektive overenskomster, skal de ukrainske arbejdere nu forhandle individuelle aftaler med deres arbejdsgiver. Og det vil skabe mere ulighed, siger Carsten Strøby Jensen.
– Når man deregulerer og liberaliserer arbejdsmarkedet, så går det primært ud over arbejdstageren. Derfor må man forvente, at det på sigt vil føre til mere ulighed i Ukraine.
Krigen som skalkeskjul
Det er ingen nyhed, at Ukraines økonomi er nedadgående, og at landet er på vippen til et økonomisk kollaps som resultat af krigen mod Rusland. De nye tiltag i ukrainsk arbejdsret er dog ikke en direkte konsekvens af krigen. Det har tværtimod været på tegnebrættet i længere tid.
Udkastet til loven blev registreret i det ukrainske parlament tilbage i april 2021, men har tidligere været kritiseret af europæiske og ukrainske fagbevægelser samt International Labour Organization (ILO).
Et andet forsøg på at deregulere og liberalisere arbejdsmarkedet før krigen fra Volodymyr Zelenskyjs regering blev nedkæmpet af protester fra den ukrainske fagbevægelse.
Det er dog svært at mobilisere folk til at demonstrere mod en forringelse af arbejdsvilkår, når bomberne flyver over hovedet på dem, lyder det fra Carsten Strøby Jensen.
– I 2021 havde man måske mobiliseret folk til at demonstrere mod sådan en lovgivning, men arbejdsvilkår står ikke øverst på dagsordenen, når du er truet på noget andet, siger han og fortsætter:
– Jeg ved ikke, om man kan sige, at regeringen udnytter, at der er en krig. Men det kan i hvert fald opfattes sådan.
Carsten Strøby Jensens opfattelse er dog ikke helt ved siden af ifølge European Trade Union Confederation (ETUC), der kommenterede på sagen i en pressemeddelelse sidste måned.
– Mens det ukrainske folk kæmper bravt mod den russiske invasion og hjælper fortrængte folk, bruger den ukrainske regering og parlament krigen som en undskyldning til at angribe fagforeninger og arbejdernes rettigheder.
Opråb til EU om at slå en streg i sandet
Det er ikke kun ukrainerne, der er begejstrede for Volodymyr Zelenskyj og hans kamp mod Rusland. I marts gav Europa-Parlamentets politikere Volodymyr Zelenskyj et stående bifald efter en tale om ukrainsk EU-medlemskab, og pengene fra vestlige lande strømmer ind til både humanitær og militær støtte.
Danmark har ifølge den danske forsvarsminister Morten Bødskov (S) indtil videre selv bidraget med mere end tre milliarder kroner til det krigsramte land.
Men den nye lovgivning har fået ETUC på benene, og de opfordrer nu EU til at give den ukrainske regering og parlament klar besked.
– EU kan ikke overse åbenlyse brud på fundamentale rettigheder, når et potentielt EU-medlemskab er oppe til diskussion, sagde Luca Visentini, ETUC’s generalsekretær, måneden før Volodymyr Zelenskyj underskrev de to nye love.
Bente Sorgenfrey, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), udtrykker også bekymring for de nye love.
– Det er trist, at en af krigens omkostninger er tab af arbejdstagerrettigheder, siger hun og fortæller, at hvis man vil være en del af EU, så skal man ikke afskaffe arbejdstagerrettigheder.
Og det er Carsten Strøby Jensen enig i. Han forklarer, at hos EU og ILO er lønmodtagerens ret til kollektive forhandlinger en grundlæggende rettighed.
– Når de fjerner retten til kollektive overenskomster og forhandlinger, så udgør det et problem i forhold til EU, da man har forventninger om arbejdstagerrettigheder i medlemslandene.
– Det er klart, at et stort indgreb i forhandlingsfriheden gør det sværere for Ukraine at komme ind i EU, siger Carsten Strøby Jensen afsluttende.