Marie Grethe Blaschke har tidligere slettet en hel computer, og hun ved stadig ikke, hvad hun gjorde galt.
Når Marie Grethe Blaschke selv skal fortælle om sine digitale kompetencer, beskriver hun dem da også som meget små.
– Når jeg får problemer, så stiller jeg min computer fra mig og rører ikke ved den, før min søster kan hjælpe mig. Det er enormt frustrerende hele tiden at gå i stå, siger Marie Grethe Blaschke.
Marie Grethe Blaschke er på ingen måder alene. Det viser en undersøgelse af danskernes digitale kompetencer. Undersøgelsen er en del af forskningsprojektet ’Algoritmer, data og demokrati’ (ADD) foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.
Ifølge tænketankens projektchef, Christian Ingemann, er der tre grupper, der har større digitale udfordringer end resten af Danmark: Personer over 40 år, personer der har grundskolen eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest gennemførte og kvinder.
Kan have konsekvenser i hverdagen
Det kan have store konsekvenser, både for den enkelte og for samfundet, når visse grupper bliver sat af den digitale udvikling.
Det mener både Christian Ingemann og Sine Nørholm Just, der er professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, og hun skal lede den forskning, der nu skal laves om ADD-projektet.
– Ligesom der er konsekvenser ved ikke at kunne læse, så er der konsekvenser ved ikke at kunne begå sig digitalt, siger Sine Nørholm Just.
Konkret kan det have meget lavpraktiske konsekvenser i hverdagen. Man kan ikke komme på netbank, bestille et rejsekort og risikerer for eksempel at misse en tid på sygehuset, hvis invitationen er kommet i e-Boks.
Det kan Marie Grethe Blaschke tale med om, da hun for nylig skulle gå fra NemID til MitID.
– Jeg var lige ved at prøve det der MitID, og det måtte jeg stoppe. Så måtte jeg tage hen til min søster et par dage efter, siger Marie Grethe Blaschke.
Derfor kunne Marie Grethe Blaschke ikke komme ind på for eksempel sin netbank i et par dage, indtil hun kunne få hjælp af sin søster, der arbejder som sekretær og derfor har mere styr på computere.
– Jeg måtte bare håbe, at der var penge nok på kontoen. Jeg stod og krydsede fingre, hver gang jeg stod ved kassen i supermarkedet.
Selvom Marie Grethe Blaschke ofte føler sig sat af den digitale udvikling, så ser hun alligevel sig selv som heldig i forhold til mange andre i hendes situation.
– Jeg er ikke gået glip af noget vigtigt som en lægetid i e-Boks, men det er kun fordi, jeg har min søster, siger Marie Grethe Blaschke.
Det går i glemmebogen
Marie Grethe Blaschke mener selv, at den primære årsag bag problemerne er hendes alder.
– Jeg er fra en tid, hvor man ikke lærte det i skolen, siger Marie Grethe Blaschke, der som kvindelig, ufaglært 61-årig falder ind i de tre fremhævede kategorier.
Derfor føler hun sig også jævnligt koblet af den digitale udvikling, især når det offentlige indfører nye digitale tiltag.
– Jeg bliver så irriteret, hver gang der kommer noget nyt. Hver gang man lige er landet et sted, hvor man føler sig bare lidt med, så kommer der noget nyt, siger Marie Grethe Blaschke.
Marie Grethe Blaschke arbejdede i næsten 40 år som landpost, indtil hun blev fyret. Hun har været ledig siden oktober og har derfor været på et kursus ved AOF i Aalborg.
Her har hun fået undervisning i nogle af de digitale evner, der skal til for at søge et job i dag.
– For mig har det været enormt spændende at lære ting, der for andre er en ren bagatel. For eksempel at vedhæfte en fil til en mail, siger Marie Grethe Blaschke.
Men selvom Marie Grethe Blaschke har deltaget i et kursus, så skal egenskaber jo holdes ved lige.
– Efter kurset havde jeg ret godt styr på det, men nu har jeg ikke gjort det nogle måneder, og så går det jo lige så stille i glemmebogen, siger Marie Grethe Blaschke.
Digital ulighed kan have demokratiske konsekvenser
Dagligdagsproblemerne er ikke de eneste, som man ifølge Christian Ingemann kan støde ind i.
Dem med de svageste digitale kompetencer kan være mindre reflekterede over, hvad internettet præsenterer dem for.
Ifølge Christian Ingemann er der en relativt stor befolkningsgruppe, der ikke ved, hvordan algoritmer fungerer, og hvad målrettet indhold er.
– Der er stadig en stor gruppe, der ikke forstår, hvordan for eksempel sociale medier eller søgemaskiner fungerer, og derfor tror, at vi alle bliver præsenteret for den samme virkelighed online. Det vil have konsekvenser for den fremtidige offentlige debat, for eksempel er de mindre opmærksomme på misinformation, siger Christian Ingemann.
Utryg på internettet
Christian Ingemann fremhæver også en større risiko for at blive udsat for digital kriminalitet.
Det kan Marie Grethe Blaschke nemt se sig selv i, da hun aldrig er tryg, når hun begår sig online.
– Jeg strikker og hækler. Jeg vil rigtig gerne se opskrifter på nettet, men når der er noget udenlandsk, så stopper jeg – det tør jeg ikke, siger Marie Grethe Blaschke.
Marie Grethe Blaschke synes ikke, hun ved, hvordan man holder sig sikker på nettet. Derfor er hun altid bange for at blive misbrugt.
– Jeg er bange for at komme ud i nogle ting, som kan hacke mig, eller nogen stjæler min identitet eller mine penge, siger Marie Grethe Blaschke.
Derfor bør vi ifølge Sine Nørholm Just have en debat om, hvordan det digitale samfund bør udvikle sig.
– Mere digitalisering er jo ikke en nødvendighed. Bare fordi man kan noget, så skal man jo ikke nødvendigvis gøre det, siger Sine Nørholm Just.
Det digitale tog må ikke køre fra borgerne
I Ældre Sagen ser seniorkonsulent Louise Kambjerre Scheel også en risiko for demokratiske udfordringer.
– Føler man sig hægtet af, så stopper man med at deltage. Derfor bekymrer vi os for, at digitaliseringen bliver en trussel mod demokratiet, da det skaber polarisering, siger Louise Kambjerre Scheel, der er Ældre Sagens ekspert i digitalisering.
Louise Kambjerre Scheel understreger, at hun ikke er imod digitalisering generelt, da den skaber stor værdi for mange. Men hun opfordrer til, at tempoet ikke er for hurtigt.
– Danmark er jo stolt af, at vi ligger nummer ét i digitalisering, det er os, der kører det digitale tog. Men hvor travlt skal vi have, når vi selv kører toget? For et samfund er ikke mere digitalt end sine borgere.
Tror ikke, at digitaliseringen stopper
I Vårst er Marie Grethe Blaschke helt enig i, at digitaliseringen går for stærkt. Men selvom der er flere, der bliver koblet af udviklingen, tror hun, udviklingen vil fortsætte.
– Jeg tror ikke, vi kan sænke farten. Jeg tror ikke de unge vil undvære det digitale. Selv mit barnebarn på fem har helt styr på sin iPad, siger Marie Grethe Blaschke.