Mens mange arbejdsgivere sukker efter mere arbejdskraft, så er der samtidig 66.000 unge under 25 år, som går og sukker efter et arbejde.
De 66.000 unge, der står uden arbejde og søger job, svarer til en ledighedsprocent på 13,5 procent. Det er dobbelt så højt som den generelle ledighed.
– Vi har en høj ungdomsarbejdsløshed og dermed en reserve af arbejdskraft. Kan ungdomsarbejdsløsheden bringes ned og kan andelen af unge i job komme op på samme niveau som i 2008, så vil det øge beskæftigelsen med op til 30.000 personer, mener 3F’s arbejdsmarkedsøkonom Jesper Grunnet-Lauridsen.
Mens beskæftigelsen generelt stiger og har nået rekordhøjder, så er andelen af unge, der er i arbejde, stadig lavere end før finanskrisen.
Tallene stammer fra Danmarks Statistik og er sæsonkorrigeret af 3F.
Flere forklaringer
Men hvorfor får de unge ikke arbejde, når arbejdsgiverne mangler folk? Det kan der være flere forklaringer på, mener Jesper Grunnet- Lauridsen.
– Det kan være ufaglærte unge, som mangler kvalifikationer, eller søger ind i andre brancher, end dér hvor jobbene er. Det kan også være nyuddannede, der fylder i tallene. I nogle brancher har nyuddannede en vis overledighed, mener han.
– Det kan også være, at nogle af de ledige job ikke er attraktive for de unge af forskellige grunde, og derved kan der opstå et misforhold mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Men i hvert fald er der hér en vis arbejdskraft-reserve, påpeger han.
Forskere: Unge vil arbejde mere
Arbejdsmarkedsforskere fra Aalborg Universitet har tidligere på året peget på, at der blandt de helt unge er et ønske om at arbejde flere timer. I 2023 lavede de en spørgeskemaundersøgelse betalt af Trygfonden, som handler om, hvor trygge vi føler os på arbejdsmarkedet.
Her viser det sig blandt andet, at en tredjedel af de unge gerne vil arbejde noget mere eller meget mere. Også forskerne pointerer, at her er et potentiale for at øge arbejdstiden. Og dermed skaffe mere arbejdskraft.