Trods en arbejdsskade, brud i ryggen og en hjerneblødning var John Rasmussen ikke dårlig nok til at få seniorpension. Sådan lød myndighedernes dom i første omgang.
Først efter næsten to års kamp fik den 65-årige chauffør seniorpension.
Men det var ikke meningen, at adgangen til seniorpension skulle være en kamp, lyder det fra SF’s Karsten Hønge.
Han bliver gal i skralden, når han hører om nedslidte, der får nej til seniorpension, selvom de spiser smertestillende hver dag og kun kan arbejde få timer om ugen.
– Det her skal bare rettes op. De her borgere får jo bare et spark over skinnebenet i stedet for den seniorpension, de har ret til, siger SF’s beskæftigelsesordfører.
Et markant skred
Onsdag har han kaldt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i åbent samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg.
Her skal hun skal forholde sig til det, som Karsten Hønge kalder “et markant skred” i forhold til tilkendelsen af seniorpension.
Der er nemlig sket en stor stigning i antallet af afslag på seniorpension, siden ordningen blev indført i 2020.
Det viser tal fra Jobindsats, der er en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Beskæftigelsesministeriet.
I 2020 var der kun syv, der fik afslag, hver gang 100 søgte. I 2023 var det tal helt oppe på 38 afslag, hver gang 100 søgte hos Seniorpension, som er den instans under ATP, der står for at tilkende seniorpension.
I alt fik 38 procent altså afslag ud af 14.541 ansøgere i 2023, viser tallene.
“Som vinden blæser”
Fagbladet 3F har netop skrevet om John Rasmussen, der i december 2022 fik nej til seniorpension, selvom hans socialrådgiver i 3F Roskilde, Stine Pallisgaard, mente, at “sagen lå lige til højrebenet”.
– Seniorpensionsenhedens afgørelser er i øjeblikket som vinden blæser, og så går retssikkerheden for borgerne fløjten, siger Stine Pallisgaard.
Jeg vil høre, om ministeren vil anerkende, at det ikke er den måde, vi skal behandle vores nedslidte borgere på.
Karsten Hønge
Og det er netop dette skred som Karsten Hønge nu også vil have ministeren til at forholde sig til:
– Jeg vil høre ministeren, om hun anerkender, at der er sket et skred, uden at der i øvrigt er ændret et komma i loven, siger han til Fagbladet 3F.
– Og jeg vil høre, om ministeren vil anerkende, at det ikke er den måde, vi skal behandle vores nedslidte borgere på. Og så vil jeg høre, hvad hun vil gøre ved det, siger Karsten Hønge.
Konfrontere med eksemplerne
Seniorpension blev indført i 2020. Idéen var, at danskere med et langt arbejdsliv bag sig, og som var blevet slidt ned eller på andre måder ramt på helbredet, skulle kunne få seniorpension, hvis de kun kunne arbejde 15 timer i deres nuværende job.
I starten gik tilkendelserne gnidningsfrit. Men den tendens, som nu giver flere afslag på seniorpension, bryder Karsten Hønge sig ikke om.
Han har de seneste uger snakket med adskillige danskere, der oplever, at det er blevet væsentligt sværere at få seniorpension.
Nogle af dem har han besøgt og lavet små videoer af, som han har lagt ud på sin Facebook-profil.
– De personlige historier har jeg også tænkt mig at konfrontere ministeren med, siger Karsten Hønge op til samrådet.
Ingen kommentar fra Seniorpension
Også hos Lene Krabbe Dahl, socialt politisk ansvarlig i fagforbundet 3F, er der forundring over, at tallene har ændret sig så markant. Især fordi der var lagt op til, at ordningen skulle være hurtig og ubureaukratisk.
– Seniorpension er en håndsrækning til vores nedslidte kolleger, så de ikke skal kastes rundt i uendelige afklaringsforløb, siger Lene Krabbe Dahl.
– Men derfor skal myndighederne jo ikke bare give afslag uden at indhente de nødvendige oplysninger i en sag. Og det ser vi desværre i mange tilfælde hos vores medlemmer, der søger om seniorpension, siger hun.
Seniorpensionsenheden, der administrer ordningen under ATP, ønsker ikke at forklare over for Fagbladet 3F, hvorfor andelen af afslag er steget.