Jan Tjerrild åbner forsigtigt døren til kælderen og ind suser den lille dansk-svenske gårdhund Malik, der straks går i gang med at snuse sig frem i rummets mørke afkroge.
– Find en rotte til far, siger Jan Tjerrild.
Jan Tjerrild er rottefænger i Horsens Kommune, og sammen med kompagnonen Malik er de blevet kaldt ud til en gård lige uden for byen. For der er rotter i kælderen.
– Lugten afslører dem. Lugter der som en blanding af svinesti og kloak, så ved man, at rotterne lusker rundt et sted, siger han.
Rotterne er sejlivede og udspekulerede. De klogeste af gnaverne spiser ikke giften og undgår at ryge i de mange fælder, som Jan Tjerrild planter i rummet. Derfor er Malik hans bedste våben mod skadedyrene.
– Malik kan få færten af rotter lynhurtigt, og det gør det lettere for mig at vide, hvor jeg skal sætte fælder op. Et par enkelte gange når han også at snuppe rotten og dræbe den, før jeg gør, siger han.
Ham og Malik har været et fast makkerpar i snart fem år. De har begge i årenes løb fået ar på fingrene og hak i snuden efter de mange nærkampe med bidelystne rotter. Men det skræmmer dem ikke.
– Er rotterne et sted derude, så rykker Malik og jeg ud med det samme, siger han.