Lov skulle stoppe moderne slaveri: Julio og George føler sig ydmygede
Arbejdsgiver gik fri, selvom peruvianske byggefolk følte sig udnyttet, ydmyget og sat i gæld på Novo Nordisk-byggeplads. Sagen får flere til at kræve en lovændring.
- To peruvianske arbejdere fortalte om trusler, løntilbagebetalinger og dårlige boligforhold på Novo Nordisk-byggeriet i Kalundborg.
- Politiet har droppet sagen og vurderer, at forholdene ikke er strafbare efter paragrafen om menneskeudnyttelse.
- Siden 2022 er der kun rejst fire tiltaler og faldet én dom efter paragrafen.
- Flere politikere på Christiansborg og 3F vil have loven under lup.
Overfyldte boliger og måneder uden penge. Krav om at betale løn tilbage. Trusler om en returbillet hjem.
Hvis ikke dét er menneskeudnyttelse efter lovens bogstav, så er der noget galt med selve loven.
Det mener 3F og flere partier, som nu vil se nærmere på paragraffen om menneskeudnyttelse, efter de peruvianske isolatører Julio Leon og George Vega har fået droppet deres sag.
De satte begge kurs mod Danmark for at arbejde for Enter Group på Novo Nordisk-byggepladsen i Kalundborg og sende penge hjem til deres familier.
Men de endte efter eget udsagn i gæld og ydmygelse – og som hovedroller i en politisag om menneskeudnyttelse.
En sag, der altså for nylig blev lagt ned.
Frustration
Efter at have set på beviserne besluttede anklagemyndigheden ikke at rejse tiltale mod Enter Group, der hele tiden har afvist anklagerne.
Den beslutning møder frustration hos forhandlingssekretær i 3F Byggegruppen Keld Jensen.
– Paragraffen virker ikke. Ingen kan være interesserede i, at mennesker bliver udnyttet og brugt som moderne slaver, siger han.
Kun én dom
Da paragraffen om menneskeudnyttelse 1. juni 2022 blev født, var ambitionen ellers klar: Danmark skulle have et redskab til at ramme arbejdsgivere, der groft udnytter særligt udenlandske arbejdere.
Jeg kan simpelthen ikke holde ud, at arbejdsgivere udnytter mennesker fra andre lande, fordi de ved, at de er desperate efter at tjene penge for at overleve.
Karina Lorentzen
Baggrunden var, at sager om menneskehandel til tvangsarbejde ofte faldt fra hinanden, fordi det var svært at bevise egentlig tvang i sagerne.
Derfor skabte man en ny paragraf.
Men fire år senere er den blevet brugt meget lidt, viser Fagbladet 3F’s aktindsigter hos Rigsadvokaten.
Fra juni 2022 til marts 2026 er der anmeldt 31 sager om menneskeudnyttelse.
Det har ført til 24 sigtelser.
Fire tiltaler.
Og kun en enkelt dom i en sag om rufferi.
Svært at løfte sagerne
Specialanklager fra Midt- og Vestsjællands Politi Kirsten Jensen understreger, at der i Julio Leon og George Vegas sag er lavet en konkret vurdering af beviserne.
– Der er et spænd mellem det, der ikke er efter overenskomsterne og reglerne, og det, der er en overtrædelse af straffeloven, siger hun.
– Det er klart, at der fra lovgivers side er fokus på, om bestemmelsen virker, og det er vores opgave at foretage en juridisk vurdering, og der må man erkende, at sagerne er svære at løfte, uddyber Kirsten Jensen.
Kan ikke holde det ud
For forhandlingssekretær Keld Jensen tegner statistikken et billede af et ubrugeligt værktøj.
– Der må gøres noget politisk for at gøre det muligt at få dømt dem, der på det groveste udnytter vores udenlandske kollegaer, som er dybt afhængige af deres arbejdsgiver på alle parametre. Ellers er loven jo bare tomme ord på et papir, siger han.
Han råber ikke for døve øren, for på Christiansborg er flere enige.
Jeg mener, det er en bunden opgave at få gjort noget ved det.
Victoria Velasquez
Heriblandt SF’s Karina Lorentzen, der i sin tid var en af de bærende kræfter bag paragraffen.
Hun var overbevist om, at paragraffen ville gøre en forskel.
– Men hvis vi alligevel ikke kan bruge det i praksis, må vi ændre loven, siger hun og tilføjer, at det i hendes optik også handler om manglende prioritering og ressourcer.
Og dét er et problem af to årsager, mener hun:
– Det presser de danske løn- og arbejdsvilkår. I sidste ende handler det også om levebrødet for de virksomheder, der faktisk gør tingene ordentligt. De kan ikke konkurrere med dem, der kan levere billigt arbejde uden ordentlige rettigheder.
– For det andet kan jeg simpelthen ikke holde ud, at arbejdsgivere udnytter mennesker fra andre lande, fordi de ved, at de er desperate efter at tjene penge for at overleve, siger Karina Lorentzen.
Ingen retfærdighed
Også Enhedslistens Victoria Velasquez, der indtil folketingsvalget var arbejdsmiljøordfører, vil have paragraffen under lup.
– Det må aldrig nogensinde kunne betale sig at udnytte andre. Jeg mener, det er en bunden opgave at få gjort noget ved det.
– Når så grove sager som denne falder til jorden, tyder det jo på, at de juridiske hegnspæle er blevet sat så højt, at bagmændene i praksis går fri, mens ofrene står tilbage uden nogen form for retfærdighed.
George Vega og Julio Leon har ikke opgivet deres kamp for retfærdighed.
De har sendt en klage over afgørelsen til Statsadvokaten og venter nu på svar.
Fagbladet 3F har via ministeriet og Socialdemokratiet bedt fungerende justitsminister Peter Hummelgaard om en kommentar, men forgæves.