Kommentator undrer sig: Hvorfor reagerede regeringen så sent på skyhøje madpriser?

Havde du for bare få år siden fået at vide, at et kilo hakket oksekød kostede 170 kroner, havde du nok spærret øjnene op.

Det er ikke desto mindre blevet mere eller mindre hverdag, efter at prisen på mad- og drikkevarer i supermarkederne er steget og steget i den seneste tid.

Regeringen har fået kritik fra at være alt for nølende, og regeringspartierne har åbenlyst undervurderet, hvor meget prisernes himmelflugt har fyldt for den almindelige dansker.

Det vurderer Altingets garvede politiske kommentator Erik Holstein.

Kort efter nytår kom der svar på tiltale med både en bebudet fødevarecheck og en vilje til at sænke momsen på fødevarer.

Mette Frederiksen indrømmede i sin nytårstale, at regeringen skulle have handlet tidligere, og det undrer Erik Holstein, at det tog så lang tid at nå til den erkendelse.

– Når man står med sin indkøbskurv og kan se, at priserne på oksekød er steget igen, så gør det indtryk.

– Og hvis man så bliver mødt af en regering, der ikke konfronterer det problem, opstår der en opfattelse af, at den er alt for langt væk fra den almindelige danskers hverdag, siger Erik Holstein.

Katastrofale meningsmålinger

Erik Holstein mener, at opfattelsen af, at regeringen har siddet problemet overhørig, har været medvirkende til, at regeringspartierne drosler ned i meningsmålingerne.

Omvendt har Dansk Folkeparti mere vind i sejlene, hvor formand Morten Messerschmidt har været kras i sin kritik af regeringen på området.

Det er helt nødvendigt, at der kommer styr på det for særligt socialdemokraterne, mener han.

– Det er ikke sådan, at det vender meningsmålingerne i morgen. Men det er en betingelse, der skal være på plads, før man kan lytte til regeringen og statsministeren igen, lyder analysen.

Stor psykologisk effekt

Regeringens tilbageholdenhed bunder formentlig i, at man har kigget på grafer med en tårnhøj beskæftigelse og en solid lønudvikling og tænkt, at det jo egentlig går ret godt, vurderer Erik Holstein.

– Det er jo rigtigt. Men fødevarepriserne er noget, vi alle sammen kontant får et indtryk af hver dag, og det har en meget stor psykologisk effekt, siger kommentatoren.

Og så har også været intern uenighed i regeringen om, hvordan man bedst muligt håndterer problemet, påpeger han.

Det ses også med fødevaremomsen, hvor Venstre vil sænke den generelle moms på fødevarer til 20 procent, mens Moderaterne vil fjerne momsen, men kun på frugt og grønt.

Socialdemokratiet hælder til den første løsning, lød det for nylig fra statsminister Mette Frederiksen.

Valgtrommerne buldrer

Timingen i udspillet om fødevarechecken og snakken om at sænke momsen skal man bestemt heller ikke kimse ad.

Et folketingsvalg nærmer sig med hastige skridt og skal senest holdes i november, og det har været en kedelig fornøjelse at læse meningsmålinger, hvis man er regeringsparti.

I den seneste meningsmåling fra Voxmeter står de tre regeringspartier til blot at ville få 60 mandater til sammen. Ved folketingsvalget i 2022 fik de 89 mandater.

– Den store interesse fra samtlige partier på det her område hænger sammen med valgåret, for det er et område, der interesserer rigtig mange vælgere, siger Erik Holstein.

En undersøgelse har også vist, at fødevarepriserne er det, der bekymrer flest 3F’ere.

Særligt fødevarechecken kan dog ende med at give bagslag og gøre folk utilfredse med både hvem der rammer, og hvor mange penge de får.

– Det rigtige havde været at tage fat i fødevaremomsen på et tidligere tidspunkt. Nu gør de det, men de kan ikke nå at gøre det på en måde, så det får effekt inden valget, så de er landet på en check, siger Erik Holstein.

Ved at handle nu lykkes man dog formentlig med at undgå, at det bliver et afgørende tema i valgkampen, vurderer han.

– Hvis valget først kommer om et halvt år, hvad jeg anser som meget sandsynligt, så kan der godt være kommet ro på det område, siger Erik Holstein.