Kokken Camilla: ADHD er en fordel for mig

Camilla Christensen er kok med ADHD. Hun kan gå fra hyperfokuseret til manglende overblik på et splitsekund.
- Camilla Christensen oplever sin ADHD-diagnose som en fordel på arbejdet.
- Hun bruger musik og hovedtelefoner til at skærme sig mod sensorisk overbelastning.
- Mange med ADHD har fysisk krævende job, fordi de ikke har nogen uddannelse.
- Forståelse og fleksibilitet fra ledere er afgørende for medarbejdere med ADHD.
Meget af tiden ser 27-årige Camilla Christensen sin ADHD-diagnose som en fordel.
For så længe hun bevarer overblikket, er hun i stand til at arbejde effektivt som kok i mange timer hver dag.
– Det er helt naturligt for mig at være tovholder på arbejdet. Jeg holder øje med, om der er kollegaer, som har brug for hjælp. Er der én, som hænger bagefter med en opvask, når jeg har fri, så bliver jeg og giver en hånd med. Jeg er den, der møder først ind om morgenen og den sidste, der går.
Sanse-bombardement
Camilla Christensen kan nogle gange have en følelse af, at hun har nærmest ubegrænsede kræfter.
Jeg har hovedtelefoner med musik i ørerne på det meste af tiden.
Camilla Christensen
Men der skal ikke særlig store udsving til, før hun pludselig kan gå i vejen for sig selv. Og så er der ikke langt til, at hun falder ned i et sort hul.
– Fra det ene øjeblik til det andet, kan jeg miste overblikket. Det er, når der ikke er mere strøm på batterierne på grund af det bombardement af indtryk, man sanser, når man har ADHD.
Derfor hjælper hun sig selv ved at skærme sig lidt fra sine omgivelser.
– Jeg har hovedtelefoner med musik i ørerne på det meste af tiden for i det mindste at holde lydene lidt på afstand.
Fysisk fungerer bedre
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der generelt er en overrepræsentation af folk, der køber receptpligtig ADHD-medicin blandt personer med kortere uddannelser end hos personer, der har taget mellemlange- og længere uddannelser.
Derudover viser tal fra Kommunernes Landsforening, at kun 37% af børn med ADHD består folkeskolens 9. klasses afgangseksamen.
Derfor ender mange med ADHD i fysisk krævende job, fortæller direktør for ADHD-foreningen Camilla Louise Ganzhorn.
– Uden en uddannelse er der færre veje at gå i det samfund, vi har skabt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at ufaglærte med ADHD ender i fysisk krævende fag af mangel på alternativer. For mange kan det være et aktivt valg, fordi arbejdet matcher den fysiske energi, man har i sig.
Mange med ADHD glemmer kroppens basale behov.
Maria Klinke
Erhvervspsykolog Maria Klinke møder mange klienter med ADHD. Hun fortæller, at de hverken mangler vilje eller evner, men deres funktionsniveau er meget følsomt over for hvor motiverede, de er.
– Når arbejdet føles uoverskueligt eller meningsløst, går energien hurtigt i stå. Men hvis noget giver mening for dem, kan de til gengæld arbejde med en intensitet, som mange andre misunder, siger Maria Klinke.
Hun peger dog også på, at Det er nødvendigt at hjælpe medarbejdere med ADHD med noget struktur.
– De kan være så fordybede i deres aktivitet, at de får behov for støtte til struktur, så de for eksempel husker at holde pauser og få spist. Ellers kan mange med ADHD glemme kroppens basale behov.
Netop det fysiske aspekt er vigtig.
– Mange trives i arbejde med bevægelse, variation og synlige resultater. De er stærke i situationer, hvor der skal handles hurtigt og praktisk – og i akutte kriser, hvor der opstår uforudsete situationer, som der skal findes en løsning på her og nu.
Ekstra vigtigt med ros
Derfor er det også vigtigt, at man som leder for medarbejdere med ADHD tænker lidt anderledes.
– Mange med ADHD har gavn af en vis fleksibilitet i, hvordan og hvornår de løser deres opgaver. Man kan med fordel give dem mulighed for at arbejde koncentreret i blokke, hvor opgaverne er overskuelige og prioriteringerne klare.
Derudover er ros ekstra vigtigt.
– Anerkendelse har stor betydning, fordi den er med til at øge motivation og fastholde opmærksomhed. Det er ikke ros for rosens skyld, men positiv feedback og respons hjælper med at holde energien rettet mod opgaven, siger Maria Klinke.