Udnyttede bude: 9 ud af 10 må give op hos budgigant

Det lyder flot, når den pæredanske budvirksomhed Dao lokker bude til Danmark fra Rumænien og andre østeuropæiske lande for at dele pakker og aviser ud. 144 kroner i timen og et job som “nattens stjerner”, står der i de annoncer, som Dao indrykker for at lokke hundredvis af udlændinge til Danmark.

Men når budene kommer til Danmark og starter i deres nye job, viser jobbet sig at være helt anderledes barskt og lønnen en anden.

Så barskt, at 9 ud af 10 bude ifølge DAO selv stopper i løbet af kort tid. 

Det viser Fagbladet 3F’s undersøgelse af arbejdsforholdene blandt budene hos Dao – Dansk Avis Omdeling – der er ejet af Danmarks største private, statsstøttede mediehuse – JP/Politikens Hus, Berlingske Media og Jysk Fynske Medier. Dao står både for udbringning af aviser, breve samt pakker til danskere, der har handlet på nettet.

Besørger i grøftekanter og haver

Gennem det seneste år har Fagbladet 3F været i kontakt med 39 nuværende og tidligere bude hos Dao. De tegner samstemmende et billede af et usselt arbejdsliv med et arbejdstempo så højt, at det går ud over helbredet.

Nogle fortæller, at de er tvunget til at besørge i grøftekanter eller villahaver for at opretholde en løn, der for mange i forvejen ligger langt under den faste timeløn, de er blevet lovet for at tage turen til Danmark. Andre fortæller, at udmattelsen er så stor, at de bryder sammen, inden de ender med at stoppe i jobbet.

Snydt for timeløn

Et flertal af de 39 bude, Fagbladet 3F har været i kontakt med, har ikke fået den løn, de var blevet stillet i udsigt. Netop lønnen var den afgørende grund til, at de rejste fra deres familie og hjemland for at arbejde hos Dao, fortæller de.  

Formand for 3F Transport Jan Villadsen mener, at DAO bondefanger folk, der er i en meget presset situation, fordi de ofte ingen indtægt har i det land, de kommer fra. Han pointerer, at når kun 10 procent kan klare jobbet, er det et bevis på, at der er noget rivende galt.

Daos administrerende direktør Hans Peter Nissen bekræfter, at 9 ud af 10 bude stopper efter kort tid. Og at dem, der ikke kan holde akkorden, oftest forlader jobbet grundet utilfredshed med lønnen. 

– Vi oplever især, at en ny omdeler “overraskes” over jobbet og hurtigt stopper i den periode af året, hvor det er mørkt, koldt og vådt, siger Hans Peter Nissen. Han er blevet forelagt Jan Villadsens kritik, men han forholder sig ikke til anklagerne om bondefangeri.

Dao-direktør er ikke bekymret

Men Hans Peter Nissen mener ikke, at det er en bekymrende udskiftning.

– Det er korrekt, at hvis vi ansætter 100 omdelere, så er der kun cirka ti tilbage efter et år. Statistisk set vil disse ti omdelere fortsætte i en længere årrække med ret lille frafald, og vi har adskillige omdelere med meget stor anciennitet, siger han.

Budene er i annoncer på Facebook blevet lovet mellem 139 kroner og 145 kroner i fast timeløn. Men i virkeligheden er der ingen fast timeløn. Lønnen er en akkordløn, der afhænger af, hvor mange pakker og breve buddet deler ud. 

Arbejdsmarkedsforsker: Minder om løntyveri

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, Aalborg Universitet understreger, at hvis DAO lover migrantarbejdere en timeløn på omkring 140 kroner i timen, inden de rejser til Danmark,  men så kun giver en løn på 60, 90 eller 130 kroner, når de starter i jobbet, minder det om løntyveri.

– Løntyveri er niveauet værre end social dumping, siger han.

Hans Peter Nissen siger, at Dao garanterer nye omdelere en mindsteløn i de første uger af deres ansættelse, mens de er under oplæring. 

– Derfor mener vi, at det er korrekt at annoncere med en timeløn, siger han.

Lønnen er langt fra det eneste, der får ni ud af ti bude til at droppe jobbet. Mange af budene kritiserer sikkerheden og arbejdsmiljøet. Flere af de bude, Fagbladet 3F har interviewet, er kommet alvorligt til skade efter styrt på deres Dao-scooter efter kort tids ansættelse.

– Er køretøjerne ikke i lovlig stand, må de ikke benyttes til distribution. Vi er ikke bekendte med, at nogle af vores omdelere skulle være blevet sendt ud for at omdele på uforsvarlige køretøjer, er Hans Peter Nissens svar på kritik af sikkerheden blandt andet.

Et kig på Arbejdstilsynets statistik over ulykker i budbranchen bekræfter, at budene arbejder i et farligt job. Over halvdelen af alle anmeldte arbejdsulykker i branchen rammer udlændinge, viser tilsynets tal. Typiske ulykker på scooter er udskridning og fald. Der anmeldes gennemsnitligt 109 arbejdsulykker om året, viser statistikken.

Arbejder ekstra uden løn

Arbejdet som pakke-, post- og avisbud hos Dao foregår typisk om natten på et af Daos 45 depoter, hvor der arbejder cirka 900 bude.

Budene møder ind mellem klokken et og to om natten og pakker deres scootere og biler med pakker og aviser. Aviserne skal på hverdage senest være leveret mellem klokken 6.30 og klokken 7. Og der skal løbes stærkt, fortæller budene.

 Budene fortæller, at de skal uddele så mange pakker, aviser og breve, at de må arbejde ekstra timer uden ekstra løn.  

Dao har overenskomst med 3F, og budene har mulighed for at gøre indsigelse mod lønnen, hvis de mener, den er for lav.  

Men budene siger, at de ikke reelt har muligheden, da mange frygter at blive fyret, hvis de brokker sig. Nogle bude fortæller, at de har fået at vide, at de kan finde sig et andet job, hvis de har spurgt til lønnen. 

Blandt andet 3F Randers har forsøgt at rejse faglige sager. Men ifølge fagforeningen takker Dao-budene nej af frygt for at miste jobbet.

Dao henter millionoverskud

Men forretningsmodellen giver millioner i kassen, viser Daos nyeste årsrapport fra 2023, der blev offentliggjort i maj i år. Her fremgår det, at Dao fik et overskud på 49 millioner kroner og på den måde bidrog til, at hovedejeren af Dao, JP/Politikens Hus, i 2023 havde et overskud på 149 millioner kroner.

Daos ledelse kalder i årsrapporten resultatet for “meget tilfredsstillende”. 

Ledelsen fremhæver også, at fremgangen skyldes en forøget mængde af pakker, og at Dao i 2023 satsede på at “tilpasse kapaciteten”, “reorganisere ledelsen” og lave “effektivitets-forbedringer i distributionen”.

Daos ledelse forventer, at fremgangen vil fortsætte i 2024.