Karl mangler en fortrolig kollega: – Jeg ved ikke, hvordan man gør

Karl Pedersen har intet imod at tale. Han er faktisk lidt af en sludretaske, hvis han selv skal sige det. Bare ikke, når det gælder følelser. Dem holder han for sig selv, og dét er han langt fra alene om.
- Hver tredje 3F-mand har ikke en kollega, de taler fortroligt med. En af disse mænd er Karl Pedersen.
- Karl Pedersen mistænker, at det blandt andet skyldes hans opvækst, hans køn og generation. En blanding, som har betydet, at det ligger meget langt fra hans natur at tale om følelser.
- Ifølge psykolog Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed kan det have alvorlige konsekvenser ikke at have nogen at tale fortroligt med. Nære relationer er nemlig et stærkt våben mod mange af de udfordringer, som særligt mænd møder både psykisk og fysisk.
Følelser.
Den slags holder Karl Pedersen for sig selv. Gemmer dem under tøjet, nede i maven, hvor ingen andre kan se dem.
Om det skyldes hans jyske opvækst, ved han ikke. Måske er det et generationsspørgsmål. Eller en mandeting. Eller måske er det en kombination af det hele.
I hvert fald har Karl Pedersen altid haft det sådan.
– Jeg føler, det er svært at lukke op for andre, selvom vi har kendt hinanden i mange år. Vi diskuterer stadig golfkøller. De dybe følelser bliver sjældent – hvis overhovedet – luftet.
Mænd dominerer kedelige statistikker
Den 65-årige buschauffør er så afgjort ikke alene om at have det sådan.
Hver tredje 3F-mand har ikke en kollega, de kan tale fortroligt med.
Det viser en rundspørge, som Fagbladet 3F har fået lavet blandt mandlige 3F-medlemmer.
Men det er ikke nødvendigvis omkostningsfrit ikke at være sårbar.
Spørger man psykolog Svend Aage Madsen, som er formand for Forum for Mænds Sundhed, er nære relationer nemlig et af de stærkeste våben mod sygdom, ensomhed og mistrivsel – problematikker, hvor særligt mænd dominerer tabellerne.
Og dét er vigtigt at sætte fokus på, mener Karl Pedersen, som jo blankt må erkende, at han er en del af den kedelige statistik.
En sludretaske, men …
Det er ellers ikke, fordi han har svært ved at udtrykke sig. Han er med egne ord “en sludretaske”. Bare ikke når det gælder dybe følelser. Derfor kan det være svært med de helt nære relationer.
Både på arbejde og i privaten.
– Jeg tror, at mange kan savne eksempelvis det kollegiale venskab, siger han og uddyber, at han som arbejdsmiljørepræsentant da håber, at han virker omsorgsfuld, selvom han ikke taler følelsernes sprog flydende.
Adspurgt, hvordan han vil reagere, hvis en kollega betror ham med tunge følelser, svarer han:
– Så vil jeg prøve at komme med nogle løsninger. Og det er nok forkert. Det er jo et spørgsmål om at få luftet ud og vendt følelserne, men det ligger nok på min rygrad, at jeg hellere finder en løsning.
Savnede en fortrolig
Selvom Karl Pedersen i højere grad søger konkrete løsninger frem for følelser, har der dog været tidspunkter, hvor det havde været rart at have en fortrolig.
Som eksempel nævner han en periode, hvor han var stresset og gik til psykolog.
– Vedkommende talte mig efter munden, og det kunne jeg ikke bruge til noget. Der ville jeg hellere have hørt, at jeg skulle tage mig sammen. I den situation havde det været en bedre løsning med en fortrolig, konstaterer han og vejer så fordele og ulemper.
– Forskellen på psykologen og en fortrolig er, at psykologen er fjern fra en selv. Man har ikke noget i klemme. Det kunne man have i et venskab, men det havde måske været mere fyldestgørende, fordi vennen ville vide, hvordan jeg skulle håndteres.
Ungdommen ikke meget bedre
Karl Pedersen håber, at de yngre generationer af mænd er bedre til det. At de er vokset op i hjem, hvor følelser har været en naturlig del af indretningen.
Hans håb er ikke helt utopisk. For de unge mænd er lidt bedre. Det er dog ikke meget.

En nylig undersøgelse foretaget af Norstat for Forum for Mænds Sundhed viser, at 23 procent af mænd i alderen 15 til 25 år sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med.
En lignende undersøgelse viste sidste år, at procenttallet for mænd i alle aldersgrupper ligger på 28.
Til sammenligning svarede hver femte kvinde i undersøgelsen, at hun sjældent eller aldrig havde nogen at tale fortroligt med.
Her har han ingen løsning
Karl Pedersen er ikke sen til at erkende eget ansvar. Til at tilstå, at han aldrig selv har gjort noget for at skabe venskaber på for eksempel arbejdspladsen.
Jeg har altid været solokæmper.
Karl Pedersen
– Det har ikke ligget i min natur. Jeg har altid været solokæmper.
Det er dog ikke ensbetydende med, at han ikke godt kan længes efter en fortrolig.
– Men jeg ved ikke, hvordan jeg skulle finde vedkommende. Det er problemet. Vi vil jo alle gerne have en fortrolig, uanset om det er en labrador eller et menneske. Jeg tror, det giver ro i sjælen, fordi man får vendt nogle problematikker, man går med selv. Det ville være rart at få andre øjne på livet.
