Danske krigsveteraner, der lider af PTSD, skal ikke længere kæmpe for at bevise, at deres diagnose er en konsekvens af traumatiske oplevelser i forbindelse med deres udsendelse.
Regeringen og partierne bag forsvarsforliget har indgået en ny aftale, hvor bevisbyrden bliver vendt om, så det i stedet bliver forsvaret og myndighederne, der sandsynliggør, at en soldat ikke er blevet ramt på psyken af at have været udsendt.
Det vækker stor glæde hos veteran og 3F’er Claus Madsen.
– Det er på tide, siger han.
Claus Madsen var i 1995 udsendt som FN-soldat under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Han har ikke lyst til at fortælle om sine oplevelser, men af hans arbejdsskadesag og en erklæring fra Retslægerådet, som Fagbladet 3F har set, fremgår det, at han flere gange oplevede beskydninger og angreb.
Først da han i 2015 kontaktede Veterancentret i Ringsted, fik han hjælp med at blive udredt og anmelde sin arbejdsskade. Hans sag blev gennem årene dog afvist to gange af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og to gange af Ankestyrelsen, før han med hjælp fra 3F fik anerkendt PTSD som en psykisk arbejdsskade med et varigt mén på 20 procent.
29 år efter sin udsendelse.
– Hvis der havde været omvendt bevisbyrde i min sag, ville det have betydet, at jeg ikke skulle have været igennem den årelange kamp. Så havde jeg fået anerkendt min PTSD og fået erstatning efter den første psykiatriske diagnose blev stillet, siger Claus Madsen.
Han kender flere veteraner, der stadig døjer med psykiske traumer efter deres udsendelse, men ikke har kunnet få PTSD anerkendt som en arbejdsskade. Det håber han bliver ændret nu.
Flere af mine gamle kolleger har givet op på forhånd. Hvis man ikke er syg i forvejen, bliver man det, hvis man skal trækkes rundt i arbejdsskadesystemet i seks-syv år.
Per Laudrup Jørgensen
Det samme gør Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende, der har omkring 900 medlemmer, som omfatter alt fra voldtægtsofre til politibetjente og pårørende til krigsveteraner.
– Vi har hele paletten, og vi jubler på veteranernes vegne. Den nye aftale er rigtig god for dem, siger landsforeningens formand Per Laudrup Jørgensen, der selv lider af PTSD efter flere nærdødsoplevelser i sit tidligere job som ambulanceredder og i dag er førtidspensionist.
– Men den omvendte bevisbyrde burde gælde for alle, der lider af PTSD, siger han.
Det er mange. I de seneste ti år har cirka 10.000 danskere fået konstateret PTSD, mens mange formentlig aldrig får stillet eller anerkendt diagnosen som en arbejdsskade.
– Flere af mine gamle kolleger har givet op på forhånd. Hvis man ikke er syg i forvejen, bliver man det, hvis man skal trækkes rundt i arbejdsskadesystemet i seks-syv år. Det sker for mange af vores medlemmer, der ikke er blevet ordentlig udredt, siger Per Laudrup Jørgensen.
– Det er lettere at forholde sig til en person, som har mistet en arm, end en der har PTSD , siger han.
Ud over at bevisbyrden burde vendes om i alle sager om PTSD, mener Per Laudrup Jørgensen, at det vil være oplagt at give de ramte en “helle”. For eksempel i form af en midlertidig førtidspension, indtil der er kommet ro på.
– PTSD går ud over hele familien og har en masse samfundmæssige og økonomiske konsekvenser, siger Per Laudrup Jørgensen.
– Jo før der sættes ind med en behandling, jo større chance er der for, at personen kommer hel igennem det og måske kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, siger han.