Der var sådan set ingen tvivl i sindet, da anlægsgartner Johnny Liisborg Leth og hans hustru skulle afgøre, om deres datter skulle på efterskole og tage 9. klasse dér:
– Ronja har haft det svært i folkeskolen, så det ville helt sikkert være det bedste for hende, og hun ville også gerne selv, siger den 53-årige 3F’er.
Men da ægteparret fandt ud af, hvilken udgift der var forbundet med et år på efterskole, blev de overraskede.
– Vi havde da godt hørt, at det kostede en del, men ikke lige hvor meget, siger Johnny Liisborg Leth, der bor i Frederiksværk.
Kræver et stort udlæg
Godt 30.000 unge begynder på efterskole i disse dage, oftest i 9. eller 10. klasse.
Men det kræver et stort udlæg fra forældrene at sende deres børn afsted. For et års efterskoleophold koster typisk langt over 100.000 kroner.
Staten giver ganske vist et tilskud.
Men når man som Johnny Liisborg Leth og hans hustru har to almindelige indkomster, rækker tilskuddet kun til, at de alligevel er endt med at måtte lægge omkring 8.300 kroner om måneden i de 11 måneder, datteren har skiftet hjemmet i Frederiksværk ud med Bindernæs Efterskole på Lolland. Det bliver til i alt 91.300 kroner.
– Det er da alligevel en sjat penge at skulle skrabe sammen, og som de færreste lige har til rådighed, siger Johnny Liisborg Leth.
Han og hustruen har netop betalt huset i Frederiksværk ud, så de er færdige med at betale på det dyre boliglån.
– Og ellers må vi spare nogle andre steder for at få det til at fungere, siger Johnny Liisborg Leth.
Dykker man ned i tallene for hvilke forældre, der sender deres børn på efterskole, er der – modsat Johnny Liisborg Leth – en klar overvægt, der har en videregående uddannelse i ryggen.
65 procent af eleverne, der tager 10. på en efterskole, har nemlig forældre med en lang eller mellemlang videregående uddannelse.
Det viser en gennemgang af uddannelsesniveauet, som Fagbladet 3F har foretaget ud fra data fra Undervisningsministeriet for skoleåret 2022/23.
Sammenligner man med 10. klasser i kommunalt regi er det kun 11 procent af de unge, der hér har forældre med en tilsvarende lang uddannelse.
En dyr bilpark
Johnny Liisborg Leths synes da også godt, at han kunne se, at det ikke var ”de gamle folkevogne, der prægede bilparken”, da han forleden afleverede sin datter på efterskole.
– Men det er da ærgerligt, hvis pengepungen kommer til at afgøre, om ens barn kan få sådan en oplevelse, siger han.
Datteren har tilbudt at spæde til med penge fra sin egen børneopsparing, men da farmoren hørte dét, blev bremsen slået i.
– ”Dén rør I ikke ved”, sagde min mor, og så lovede hun ellers, at hvis vi kom til at mangle noget, ville hun være der. Men det er jo ikke alle, der har den slags garantier, siger Johnny Liisborg Leth.
Han er ikke bange for, at de forskelle, der findes på landsplan, vil gå negativt ud over hans datters efterskoleoplevelse.
– Jeg tror på, at de på efterskolen behandler de unge ens og er ligeglade med, om far er tømrer eller direktør. De er nede på jorden og ikke spor hovskisnovski.
Johnny Liisborg Leth er heller ikke i tvivl om, at det er alle pengene værd, at datteren er kommet afsted:
– Man vil jo gøre alt for sit barn. Vi vidste godt, at Ronja ikke kunne fortsætte i sin folkeskole. Her på efterskolen er de gode til at håndtere elever med særlige behov, og hun har allerede sendt os de første tegn på, at hun har det godt, siger han.