– Lige nu skal jeg tage kasse 2, og vi er kun to på arbejde – kan I komme tilbage en anden dag?
Souschefen i supermarkedet prøver med et anstrengt smil og en hektisk håndbevægelse at signalere, at vi på den ene side er velkomne, men på den anden side forstyrrer betragteligt.
– Ja, selvfølgelig, hvornår passer det jer bedre, spørger 20-årige Isabella Heilmann, frivillig hos Jobpatruljen, og noterer nogle ifølge souschefen mere passende tidspunkter ned på sin iPad.
Fagbladet 3F er taget med på rundtur i Østjylland for at tjekke op på unge fritidsjobberes arbejdsforhold.
For sommerdanmark myldrer ikke blot med turister, men også unge under 18 år, der har deres debut i arbejdslivet.
Jobpatruljen besøger derfor hvert år en række arbejdssteder for at sikre, at de unge får en god start.
Jobpatruljen er “en høflighedskampagne”, understreger frivilligkoordinator Julie Wendelboe Jensen fra HK Østjylland.
Skal jeg ikke selv finde en afløser, hvis jeg er syg? Det vidste jeg ikke.
Mikkel Trolle
Hun har et par timer forinden briefet og sendt 15 frivillige ud i sommerlandet med små guidebøger og bolsjer til de unge fritidsjobbere.
– Vi er ikke politi, vi skal ikke irritere nogen, og vi skal ikke pisse nogle grænser af. Hvis vi ikke er velkomne, skal vi acceptere det og sige “fortsat god dag” og gå igen, fortæller Julie Wendelboe Jensen.
Langt de fleste steder, hvor de to frivillige Isabella Heilmann og Esther Daugaard, 24, dukker op i den orange Jobpatruljebil, bliver de dog budt indenfor med et smil.
Og de unge får lov til at trække med om bagved på et kontor og lade sig interviewe i ti minutter.
Jeg har en underskrevet kontrakt
For eksempel Daniel Krøjer, 17 år, der har arbejdet halvandet år hos 365 i Stavtrup i Aarhus Vest, og snart skal starte i lære samme sted.
– Om jeg fik løn fra min første dag? Ja, det tror jeg da. Og jeg har en kontrakt, og mine forældre har set den, og de har også skrevet den under, fortæller Daniel Krøjer.
Han tilføjer, at han generelt ikke kender så meget til rettighederne, når man er under 18 år.
– Jeg ved godt, at jeg har ret til pauser. Jeg tror dog ikke, jeg er med i en fagforening. Men det er min mor, der har styr på den slags, smiler Daniel Krøjer.
Hos hverken Stark eller Bygma er der bid, da de to fra Jobpatruljen spørger, om der er ungarbejdere ansat:
– Nej, desværre, lyder det fra et par herrer, der ser ud til at have passeret de 40.
Hos Spar i Grøfthøjparken har 16-årige Caroline Christensen til gengæld været ansat i seks måneder.
– Den første vagt talte med i min løn, og min vagt kan max være på otte timer, fortæller Caroline Christensen, imens Isabella Heilmann fra Jobpatruljen nikker og siger “tjek” og taster det hele ind på iPad’en.
Bagefter stikker hun Caroline Christensen en lille “Guide til Fritids- og Studiejob” i hånden og efterlader en lille bunke på bordet.
Wauw, det her har jeg savnet
Rigtigt mange supermarkeder er vant til, at Jobpatruljen kommer på besøg. Og ofte er der også ret godt styr på tingene hér, siger Isabella Heilmann, der for andet år i træk er med i frivilligkampagnen.
Til daglig arbejder hun som køkkenmedhjælper i kantinen på Aarhus Universitet, men hun er også aktiv forkvinde for 3F Ungdom i Aarhus.
Men hun elsker bare turene med Jobpatruljen:
– Wauw, jeg kan bare mærke, at jeg virkelig har savnet at komme ud og få alle de gode oplevelser med de unge. Det er sjovt, det er fedt, jubler hun uden for et supermarked.
Sidste år kørte hun både i Aarhus, Randers- og Horsensområdet.
– Noget af det værste, jeg oplevede, var på en sushi-restaurant. Alt var galt. De skulle selv skaffe sikkerhedssko. De skulle selv skaffe afløsere ved sygdom. De fik ingen tillæg. Og så havde de udnævnt en 17-årig som souschef, mens chefen var på ferie i Asien – en 17-årig, gentager Isabella Heilmann.
Hos Diner’s Lounge i Hasselager er der noget mere styr på tingene.
Udenfor holder gamle amerikanerbiler, og 16-årige Mikkel Trolle, som ekspederer i den 60’er-inspirerede restaurant, får uden problemer lov til at trække med om bagved og fortælle lidt om sine arbejdsforhold:
Timelønnen ligger på 80 kroner, han får både aften- og weekendtillæg og feriepenge, løfter ikke mere end 12 kilo og er instrueret i alle maskiner.
– Skal jeg ikke selv finde en afløser, hvis jeg er syg? Det vidste jeg ikke, siger Mikkel Trolle, der “dog ikke kan huske, at det har været et problem”.
– Det er din chefs opgave. Det er ikke din, forklarer Isabella Heilmann.
Skal aldrig selv finde en afløser
Og det er en sætning, hun jævnligt formulerer under dagens mange besøg.
For ofte har de unge nemlig fået at vide, at de selv skal sørge for en løsning, hvis sygdommen rammer.
Men fritidsjobbere skal aldrig selv finde en afløser, når de er syge. Det gælder uanset om virksomheden har overenskomst eller ej.
– Alligevel er det virkelig et af de mest udbredte problemer, vi støder ind i, siger Isabella Heilmann.
23 procent af de 3.282 unge, som Jobpatruljen nåede at besøge over hele landet sidste år, skulle selv finde en afløser, når de var syge.
Hvis der popper andre røde flag op ved et besøg, rapporterer de frivillige hos Jobpatruljen det videre til “faglig opfølgning” hos en af de relevante fagforeninger.
På dagens tur med Isabella Heilmann og Esther Daugaard bliver der sendt to opfølgninger afsted ud af syv besøg.
Et af stederne arbejdede de unge for eksempel ni timer i streg. Den går ikke. En vagt må højst være på otte timer, når man er fritidsjobber under 18 år.
Et andet sted blev der blandt andet klaget over nogle virkeligt dårligt stole, som gav de unge ondt i ryggen.
Turen ender på Banegården i Aarhus 17.30, hvor Fagbladet 3F’s journalist stiger af. Og i morgen stiger de frivillige i Jobpatruljen igen ind i den orange bil og besøger sommerlandet for at give de unge en god start på arbejdslivet.
– Så kan det være, at vi skal forbi de steder, hvor de ikke lige havde tid til os i dag, siger Isabella Heilmann.