Der er kun få dage tilbage at stemme i, hvis du vil have indflydelse på dine løn- og arbejdsvilkår for de næste tre år.
Tirsdag 8. april klokken 23.59 er nemlig sidste chance for at sige ja eller nej til årets overenskomstresultater.
Den 55-årige tømrer Jan Hedegaard fra Aalborg har en appel til sine 3F-kollegaer landet over: Husk nu at stemme uanset hvad. Personligt har han stemt nej.
– Jeg synes ikke, at vi havde en reel forhandling i år – specielt ikke i forhold til social dumping. Vi måtte bare tage dét, der var, siger Jan Hedegaard.
Han henviser til, at 3F havde det som et af sine hovedkrav, at der skulle gøres noget ved problemerne med løndumping af udenlandske kolleger i byggebranchen.
Jeg er bekymret for den sociale dumping. Derfor er det blevet et nej herfra.
Jan Hedegaard
Men Dansk Industri (DI) og 3F Byggegruppen kunne ikke få enderne til at mødes.
– Vi står til at få nogle gode lønstigninger i forhold til for eksempel akkorderne. Men det gør til gengæld, at gabet til den udenlandske arbejdskraft bliver endnu større, for de kommer ofte ind på en mindsteløn. Så jeg er bekymret for den sociale dumping. Derfor er det blevet et nej herfra, siger Jan Hedegaard.
Mangler fuld løn under sygdom
Der er også et andet stort problem, der trykker. Det er spørgsmålet om løn under sygdom, hvis man arbejder i byggeriet, mener han.
– Her vil vi meget gerne stilles ligesom de ansatte i industrien, som får fuld løn. Der bør være ens vilkår, siger Jan Hedegaard.
Der er ved årets overenskomster forhandlet lønforhøjelser på plads på næsten 11 kroner hen over de næste tre år, hvis man har barn syg. Men det rækker fortsat ikke, mener Jan Hedegaard.
– Vi taber stadig for meget i løn, hvis vi bliver hjemme med sygt barn, siger den aalborgensiske tømrer.
Et nej sender et signal
Han er dog langt fra skeptisk over for alt det, der er forhandlet på plads i år. For eksempel er han glad for forhøjelserne på pensionen.
Han forstår derfor også godt, hvis andre faggrupper stemmer ja – og han tror, at det overordnet bliver et ja.
– Men mit nej er lige så meget en markering af, at vi bliver nødt til at få det her problem med social dumping ind på forhandlingsbordet. Så jeg håber, at et stort antal nej-stemmer får skubbet til nogle af de andre grupper, så de kan se, at det her er vigtigt for os, siger Jan Hedegaard.
I år siger de ja
Thomas Frank er formand for Stilladsarbejdernes brancheklub af 1920 i København. Han tilhører en faggruppe, der normalt ikke er bange for at sige nej.
I 2017 blokerede flere hundrede stilladsarbejderne for eksempel 3F’s forbundshus i København. Det skete i protest over, at der var stemt ja ved dét års urafstemning.
Vi har fået nogle vigtige ting forhandlet hjem for vores faggruppe, blandt andet i forhold til uddannelse af kollegaer.
Thomas Frank
Men i 2025 siger den 47-årige Thomas Frank og hans klub ja. Og det er der flere grunde til:
– Vi har fået nogle vigtige ting forhandlet hjem for vores faggruppe, blandt andet i forhold til uddannelse af kollegaer, både på land og offshore. Så vi har fået nogle værktøjer, der passer bedre på vores branche, siger han.
Glad for de bløde resultater
Han kalder også de ”bløde” resultater, som er forhandlet på plads for hele byggebranchen, for helt okay.
Det drejer sig for eksempel om en procent mere i pensionsopsparing og to procent mere i den særlige lønopsparing – dét, man i industrien kalder for fritvalgs-kontoen.
– Selvom de fleste stilladsarbejdere nok tager de to procent og får dem udbetalt i løn, så er det egentlig fint, at folk selv kan være med til at vælge, om de skal bruges på eksempelvis barns tredje sygedag, siger Thomas Frank.
At falde forhandlerne i ryggen
Der har igen været kritiske røster overfor, at forhandlerne ikke er kommet hjem med bedre resultater i kampen mod social dumping.
Hertil forklarer Thomas Frank, at det ikke er det største problem i stilladsbranchen:
– Omvendt vil jeg rigtigt gerne være med til at få nogle bedre værn for andre i byggebranchen, men at stemme nej til hele overenskomsten på baggrund af det – dér er jeg ikke.
Personligt vil jeg hellere fortælle succeshistorier og vise arbejdsgiverne, at man kan lave aftaler med os.
Thomas Frank
I det hele taget er han skeptisk overfor at stille urealistiske krav og bagefter klandre forhandlere for, at de ikke kom igennem:
– Dét, synes jeg, er at falde forhandlerne i ryggen, og det er ikke sådan, vi kommer til at fremstå stærke – tværtimod. Personligt vil jeg hellere fortælle succeshistorier og vise arbejdsgiverne, at man kan lave aftaler med os, siger han.
Men uanset om man er ja-siger eller nej-siger, så er Thomas Franks overordnede budskab dog til kollegerne: Husk nu at stemme!