Skal flere virksomheder have frataget deres ret til at have lærlinge – eller har lærlingene selv et ansvar for at blive behandlet ordentligt?
Debatten kører, efter Fagbladet 3F i sidste uge kunne fortælle, at Ole Heinager, formand for lederne i DEG, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, mener, at flere virksomheder ikke burde have lov til at tage imod lærlinge.
Den melding kommer efter en artikel om 17-årige Sofie, der som tømrerlærling blev udsat for seksuelle krænkelser på sin læreplads.
”Hele arbejdskulturen skal udvikles”
Flere af Facebook-brugerne bakker op om Ole Heinagers synspunkt.
Det gælder eksempelvis Nichlas Støttrup Nielsen:
– 100 procent enig. Rigtig mange firmaer tager lærlinge ind, fordi det er billig arbejdskraft, og de fleste kontrakter er på ét sølle år. Derefter ryger de ud og har måske brugt et år på at sætte gips op. Helt hul i hovedet, at det er lovligt, skriver han på Fagbladet 3F’s Facebook-side.
Jette Benner Baastrand sætter fokus på sproget på lærepladserne:
– Nogle firmaer mener, at lærlingene skal kunne tåle den jargon, de har på arbejdet. Og hvis man ikke kan det, må man bare holde ud eller finde et andet sted. Deres menneskesyn er rædselsfuldt, skriver hun.
I den 17-årige Sofies tilfælde, fik hun Tvisthedsnævnets ord for, at håndværker-jargonen var for grov og chikanerende på hendes læreplads.
I tråden på Facebook sætter Line Seidler fokus på, at der er et problem med kulturen i branchen:
– Hele arbejdskulturen skal udvikles. Et forbud hjælper ikke på det. Så sparer de bare penge og den rådne kultur fortsætter. Det er en ommer, skriver hun.
”Hvor skal de unge så gå hen og blive uddannet?”
Flere læsere påpeger, at der også kan være udfordringer forbundet med at fratage virksomheder deres lærlingegodkendelse. En af dem er Tom Danielsen:
– Sikkert en fin tanke, men der mangler elevpladser. Hvor skal de unge så gå hen og blive uddannet?, spørger han.
Anette Thomsen skriver i sin kommentar, at elever også må vænne sig til en anden kultur end i skolesystemet og tilføjer:
– Selvfølgelig skal eleverne behandles ordentligt, men de har også selv et ansvar, skriver hun.
Det er skrevet ind i erhvervsuddannelsesloven, at man kan fratage virksomheder godkendelsen til at have lærlinge, hvis der er udøvet seksuel chikane eller de på anden måde ikke behandler lærlinge ordentligt.
Facebook-brugeren Allan Duracell Wagner mener dog også, at lærlingen kan være problemet:
– Hvad med, at vi får lov til at registrere dårlige lærlinge? For vi kan snart ikke sige noget til dem, inden vi har deres forældre i telefonen, skriver han.
”Formanden skal kigge indad”
Det er ikke kun på lærepladserne, at erhvervsskoleelever oplever krænkende adfærd.
Ifølge nye tal fra Institut for Menneskerettigheder har hver syvende elev inden for et år oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på deres uddannelse.
Stig Neuman Petersen sætter i sin kommentar fokus på skolerne:
– Tror skoleformanden skulle kigge lidt indad, før han råber op om, hvordan andre skal opføre sig og gøre tingene bedre. Kvaliteten på mange erhvervsskoler i hovedstadsområdet er af så ringe kvalitet, at formanden burde sætte ind der, før han bruger krudt på at kritisere andre, skriver han i kommentarsporet.