Danske voksne er de seneste godt ti år generelt blevet bedre til basale færdigheder i læsning og regning.
Men andelen af danskere, der har et lavt færdighedsniveau i læsning og kun kan læse korte og simple afsnit, er det samme som for godt ti år siden.
Det fremgår af en ny stor undersøgelse af voksnes grundlæggende færdigheder i læsning og regning (kaldet PIAAC).
Undersøgelsen viser, at 18 procent – knap hver femte dansker – kæmper med basale regne- og læsefærdigheder.
Undersøgelsen viser samtidig, at Danmark er bundskraber blandt de nordiske lande, når det kommer til grundlæggende færdigheder.
– Det er dybt pinligt, at så mange danskere på arbejdsmarkedet stadig ikke kan læse og skrive.
Søren Heisel
Danmarks største fagforbund, 3F, kalder det en skandale, at over 600.000 voksne danskere har basale dårlige færdigheder i både regning og læsning og vil have politikerne til at investere langt mere i efteruddannelse af voksne.
3F: Det skal sættes massivt ind
– Det er dybt pinligt, at så mange danskere på arbejdsmarkedet stadig ikke kan læse og skrive. Og det er stærkt bekymrende, at det især gælder ufaglærte og ældre, siger forbundssekretær i 3F Søren Heisel, deer fortsætter:
– Det kan vi simpelthen ikke være bekendt i et moderne velfærdssamfund.
Han mener, at regeringen skal undersøgelsen meget alvorligt.
– Der skal sættes massivt ind med tilbud til både voksne ordblinde og voksne med sparsomme færdigheder. Og tilbuddene skal være attraktive og fleksible. Tilbuddene skal være lettilgængelige, og det kan ikke nytte noget, at folk skal gå ned i hverken indtægt eller arbejdstid eller rejse rundt efter kurser, siger Søren Heisel, der fortsætter:
– Det er selvfølgelig helt essentielt for et fortsat konkurrencedygtigt samfund som Danmark, at arbejdskraften kan læse, skrive og regne.
Jeg er ellers normalt et tålmodigt væsen, men jeg synes, at det går for langsomt lige her.
Mattias Tesfaye
Undersøgelsen viser også, at der er en stor ulighed i danskernes færdigheder.
Læsefærdighederne er nemlig de seneste ti år steget for personer med det højeste Uddannelsesniveau, mens læsefærdighederne for personer med lavere uddannelsesniveauer derimod ikke har ændret sig nævneværdigt i fra 2011 til 2022.
– Det er dybt bekymrende og med til at skabe større ulighed i vores samfund, hvilket jeg selvsagt er stor modstander af, siger Søren Heisel.
Minister: Ikke godt nok
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ser heller ikke på udviklingen med milde øjne.
– Jeg er ellers normalt et tålmodigt væsen, men jeg synes, at det går for langsomt lige her, siger han og tilføjer, at han ikke synes, det er godt nok.
PIAAC måler færdighedsniveauet på en skala fra nul til fem, hvor lav færdighed er lig nul til et. Det svarer til, at man kan læse korte, simple afsnit og udvælge ord blandt to alternativer, der giver mening til en sætning.
55- til 65-årige er særligt overrepræsenteret i gruppen af voksne med færdigheder på lavt niveau.
Mattias Tesfaye understreger, at han er i dialog med arbejdsgiverforeninger om, hvordan man får danskundervisning ud på arbejdspladserne.
– Så voksne ikke i fritiden skal sætte sig på skolebænken – men i stedet integrere undervisning i arbejdsdagen.

