Snydt på stribe
3F har skaffet en efterbetaling på i alt knap 1,8 millioner kroner til unge udlændinge på praktikløn. Én af de 24 sager handler om landbrugspraktikanten Olena, som fagforbundet har mødt på et staldloft i Midtjylland.
Af: Morten Halskov, Susanne Junker og Anders Palm Olesen
Olena samler sit mørke hår i en hestehale bag sit runde ansigt. Det er ved at blive vinter, og hun fryser.
I fem måneder har den 22-årige kvinde boet på et loft i en kostald på den gård i Midtjylland, hvor hun arbejder. Der er kun én radiator på staldloftet, der gør det ud for en lejlighed. Når hun går i bad, tænder hun for ovnen og åbner den, så varmen strømmer ud i rummet. På den måde er det praktisk, at brusekabinen står i køkkenet.
Det er også i køkkenet, at et hul i gulvet fører direkte ned til hendes arbejde i kostalden via en stige.
Olena kravler ned ad stigen for at malke de sortbrogede køer døgnets første af i alt tre gange. Klokken er lidt i tre om natten. Den første malkning slutter klokken ni. Derefter har hun tid til at hvíle sig, inden hun skal malke næste gang klokken 15.
Den ukrainske landbrugspraktikant er den eneste medarbejder på gården med 160 kvæg. Landmanden og hans hustru har en stor børneflok, og nogle af dem hjælper i begyndelsen med eksempelvis at muge ud, men nu er det kun hende, fortæller ukraineren.
Hver dag noterer hun i et pink hæfte sine arbejdstimer. Gennem hele efteråret og vinteren 2018 arbejder hun omkring 60 timer om ugen ifølge tallene i hendes hæfte. Selvom hun og landmanden har aftalt, at arbejdstiden skal være 37 timer om ugen i gennemsnit og placeret mellem klokken 05 og 01, viser parternes ansættelseskontrakt.
- Han talte pænt nok til mig, men lønnen var ikke i orden. Jeg arbejdede så mange timer og havde meget overarbejde. Han er ikke en troværdig person, siger Olena til Fagbladet 3F.
Et medlem af familien
Ordningen med udenlandske praktikanter inden for landbruget og gartnerierhvervet i Danmark går tilbage til 1980’erne. Ordningens intention er, at unge mennesker kan komme ud og se verden i form af kulturel udveksling i et andet land. På den måde er danske landbrugselever også kommet til Canada, Australien og New Zealand.
Ifølge en aftale fra august 1998 mellem Gartneribrugets Arbejdsgiverforening og 3F’s forgænger, SiD, skal udlændingenes praktikophold i Danmark supplere en uddannelse, som de allerede er i gang med eller har gjort færdig i hjemlandet. Formålet med praktikanternes ophold må ikke være at erstatte dansk arbejdskraft, hvilket betyder, at praktikværten som hovedregel er nødt til at udvide sin stab af medarbejdere, hvis vedkommende vil ansætte praktikanter. Meningen er, at de udenlandske praktikanter skal få større viden og praktisk erfaring inden for deres arbejdsområde og samtidig bo hos deres praktikværter i Danmark under ordnede forhold.
”Praktikanten må ikke benyttes som billig arbejdskraft, men skal behandles som et medlem af familien,” står der i praktikantaftalen mellem fagforbundet og arbejdsgiverforeningen.
Endelig fremgår det også af aftalen, at der normalt kun må være to praktikanter ad gangen hos en praktikvært.
Tilladelse til 40 praktikanter
Siden er der flere gange kommet nye regler bestemt af politikere i Folketinget. En meget lang række virksomheder inden for landbrug og gartneri har fået tilladelse til at have mere end to praktikanter ad gangen. Alene inden for landbruget har 14 virksomheder i foråret 2021 tilladelse til at have mindst 10 udenlandske praktikanter på samme tid. Topscoreren er en virksomhed, der har tilladelse til 40 landbrugspraktikanter på samme tid.
Det er Jordbrugets Uddannelser, som står for uddannelserne på det grønne område i Danmark og udsteder tilladelserne. Systemet fungerer sådan, at hvis en virksomhed er godkendt til eksempelvis at have 10 danske elever under loven om erhvervsuddannelser, så kan virksomheden med samme tilladelse desuden få adgang til 10 udenlandske praktikanter.
Der er omkring 2.-3.000 udenlandske praktikanter i Danmark om året. Og dermed er der cirka lige så mange udenlandske praktikanter i Danmark, som der er danske elever inden for landbrug, skovbrug og gartneri.
Langt de fleste udenlandske praktikanter kommer som Olena fra Ukraine. Og sådan har det været i mange år.
Det stinker
Da Olena underskriver sin ansættelseskontrakt i maj 2018 hos den midtjyske landmand, er hun næsten færdig med sin uddannelse til dyrlæge efter fire år på et landbrugsuniversitet i Ukraine. Hun og hendes kæreste har i årevis planlagt at tage til Danmark for at arbejde og har sparet op for at betale det, det koster. Tilsammen betaler de 18.000 danske kroner til et af formidlingsbureau for begge at få en stilling som landbrugspraktikant i Danmark.
I begyndelsen arbejder Olena ulovligt for den danske landmand, fordi hun endnu ikke har fået den nødvendige opholds-og arbejdstilladelse, fortæller hun til Fagbladet 3F. I de første par måneder får ukraineren sin løn udbetalt i kontanter. Hun forstår ikke rigtig hvorfor - men det er vist noget skattemæssigt og noget med, at udbetalingen ikke kan ske, før arbejdstilladelsen er på plads. Landmanden virker flink, så hvorfor ikke have tillid til ham, tænker hun.
Undervejs i Olenas praktiktid vokser bestanden af køer på gården i Midtjylland af flere gange til 190. Men samtidig har mælkeproducenten ikke opfyldt de mange løfter, han er kommet med, synes Olena. Hun er ved at have fået nok.
Godt nok er hendes mand flyttet ind sammen med hende over stalden. Men lejligheden på staldloftet er stadig kold. Indgangen, som landmanden længe har lovet, skulle fikses, er stadig en stige direkte fra kostalden.
- Der var mange fluer. Det lugtede dårligt, når der var gylle. Jeg spurgte ikke om et nyt sted at sove, for jeg arbejdede så mange timer. Landmanden sagde, at jeg kunne bo hos ham i deres hus. Men de boede seks personer i huset. Jeg ville ikke bo dér, siger ukraineren.
På gården arbejder Olenas mand nu også som landbrugspraktikant – men han går mest rundt og reparerer ting som en håndværker, fortæller hun. Skal de to medarbejdere på toilettet, må de fortsat gå over til landmandens familie i hovedhuset. Og det seneste nye er, at mælkeproducentens kone har foreslået, at de kan ansætte en ny landbrugspraktikant, så Olena i stedet kan passe børnene i den danske gårdmandsfamilie som en slags au pair-pige, fortæller hun.
Det var ikke det, dyrlægen i hende havde tænkt sig.
Landmand: Alt gratis er godt
Landmand Henning Jørgensen afviser over for Fagbladet 3F, at Olena skulle arbejde som au pair-pige på gården.
Kvægproducenten afviser ligeledes, at hun og hendes mand har boet i en lejlighed på et koldt staldloft på gården. Men landmanden “gider dog ikke rippe op i”, hvor medarbejderne så har boet, fortæller han.
- Det værelse, hun fik stillet til rådighed, var gratis. Og jeg synes egentlig, at alt, der er gratis, er godt, siger landmanden.
Der var en stige direkte ned til kostalden oppe fra værelset?
- Ja, ellers kunne du jo ikke komme derop. Jeg har også en stige herinde i stuen for at komme op til loftet. Det er meget normalt. Man kan jo ikke flyve, siger Henning Jørgensen.
Men der var jo ikke noget toilet derovre. Hun fik at vide, at hvis hun skulle på toilettet, så skulle hun gå over til din familie i hovedhuset?
- Det er jo meget normalt. Jeg har også haft en au pair, der boede herinde. Hun brugte også vores toilet. Sådan var det da, siger den 48-årige arbejdsgiver.
Du synes altså, at boligforholdene var okay?
- Ja, det er de da, siger landmanden og pointerer flere gange, at det stod Olena og hendes mand frit for, om de ville gøre brug af tilbuddet om at bo i lejligheden.
71 kroner i timen
Mens Olena er praktikant i Danmark, er Inger Støjberg landets udlændinge- og integrationsminister, valgt for partiet Venstre. På et samrådsmøde 28. november 2018 i Folketinget forsvarer hun regeringens forslag om at gøre det nemmere for arbejdsgivere inden for landbruget og gartnerierhvervet i Danmark at få udenlandske praktikanter.
- Man kan ganske enkelt ikke sammenligne praktikanter med arbejdstagere på nogen som helst måde. Og heller ikke når det gælder landbruget. Praktikantordningen har jo netop et uddannelsessigte, og det er vigtigt at holde fast i, siger Inger Støjberg på mødet, som seere kan følge med i via et link på Folketingets hjemmeside.
Flere repræsentanter fra Socialdemokratiet giver på mødet udtryk for, at der ikke er tale om uddannelse, men billig arbejdskraft. Det afviser Inger Støjberg fuldstændig – og tilbyder, at en af de tilstedeværende socialdemokrater kan komme på virksomhedsbesøg hos hendes storebror, som har udenlandske landbrugspraktikanter på sin gård i Jylland.
- Jeg tror næsten, at jeg med et Anders Fogh-udtryk vil sige, at der ikke er noget at komme efter, siger Inger Støjberg og henviser til Venstres forhenværende statsminister.
Som praktikant i Danmark skal Olena i det første halve år have en løn på 11.444 kroner for 160 timers arbejde om måneden. Det svarer til 71 kroner i timen før betaling af skat. I det sidste halve år er lønnen fastsat til 13.274 kroner – eller knap 83 kroner i timen før skat – som aftalt i overenskomsten mellem fagforbundet 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A.
Krav fra 3F
I foråret 2019 holder landmanden i nogle måneder pludselig op med at betale løn til Olena. Praktikanten får ingen forklaring.
Olena kontakter sin fagforening, 3F Midtjylland, og en faglig medarbejder mødes flere gange i Brande med ukraineren, der hver gang kommer cyklende til møderne. Den faglige medarbejder er også ude at besøge medlemmet på værelset over kostalden og forsøge at få mælkeproducenten til at betale lønnen.
Olenas etårige kontrakt som praktikant udløber snart, så hun er begyndt at undersøge mulighederne for at arbejde på en anden gård i Danmark. Det sker gennem Facebook, hvor ukrainske landbrugsarbejdere i Danmark udveksler erfaringer.
Her får hun pludselig en besked fra en kvinde, der oplyser, at hun tidligere har arbejdet for den samme landmand. I chatbeskeder beskriver kvinden den samme slags problemer med arbejdsgiveren som dem, Olena har oplevet.
- Så forstod jeg, at de ved, hvad de laver, siger Olena til Fagbladet 3F.
Et par uger inden Olenas opholds- og arbejdstilladelse hos den midtjyske mælkeproducent udløber i begyndelsen af juli 2019, sender 3F Midtjylland et krav til ham. 3F-afdelingen mener, at arbejdsgiveren skylder praktikanten over 80.000 kroner i manglende betaling af løn for overarbejde samt feriepenge.
Men landmanden betaler ikke.
Taler med landmandskollega
Tre dage efter, at 3F sender kravet til Olenas arbejdsgiver, stopper hun hos landmanden.
I stedet finder ukraineren frem til en anden midtjysk kvægproducent, og de aftaler, at hun kan blive ansat.
Olenas hidtidige praktikvært Henning Jørgensen taler med hendes kommende arbejdsgiver. Efterfølgende ringer ukrainerens nye arbejdsgiver til hende og annullerer deres aftale om hendes ansættelse hos ham.
Grædende ringer Olena til 3F Midtjylland. Den faglige sekretær står med pakkede kufferter og er på vej på sommerferie. Men han ringer straks til kvægproducenten, som efter denne telefonsamtale alligevel hyrer Olena. Dermed bliver ukraineren på ny landbrugspraktikant i Danmark – nu til en løn på 13.771 kroner om måneden før skat, viser hendes ansættelseskontrakt.
Ringere retsstilling
Olenas første praktikvært betaler fortsat ikke, hvad han skylder hende.
I modsætning til danske landbrugselever kan hun som udenlandsk landbrugspraktikant ikke få behandlet en faglig sag hos Tvistighedsnævnet. Nævnet har til opgave at afgøre sager om uenigheder mellem elever på en erhvervsuddannelse og deres praktikværter. Men Tvistighedsnævnet kan ikke behandle sager med udenlandske praktikanter i Danmark, oplyser det til Fagbladet 3F.
Dermed har udenlandske praktikanter en svagere retsstilling end danske elever.
Da den første praktikvært ikke efterbetaler det beløb, som 3F kræver, sender Olenas fagforening sagen til byretten. Landmanden bliver væk fra retsmødet, der skal foregå over telefon.
Retten i Herning vurderer, at 3F’s krav er velbegrundet, og 20. november 2019 giver dommeren Olena medhold i sagen. Landmanden får fjorten dage til at betale det skyldige beløb på lidt over 88.000 kroner, viser dommen.
Knap 1,8 millioner kroner
Det er ikke kun Olena, som er blevet snydt som udenlandsk praktikant inden for landbruget eller gartnerierhvervet i Danmark.
Ingen har overblik over omfanget af arbejdsgiveres snyd med betaling af løn til udenlandske praktikanter. Men Fagbladet 3F kender til 24 sager siden 2008, hvor 3F har skaffet en eller flere udlændinge en efterbetaling fra deres arbejdsgiver i Danmark. Der er tale om praktikanter fra Ukraine. Eller andre udlændinge, som arbejdsgivere har aflønnet som praktikanter, selvom de i virkeligheden har været almindelige medarbejdere med krav på en højere løn.
Samlet set løber efterbetalingen til udlændingene i de 24 sager op i knap 1,8 millioner kroner.
Misrøgt er ikke nok
I oktober 2019 holder 3F møde med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). På mødet fremsætter fagforbundet en række bekymringer om ordningen for udenlandske praktikanter – blandt andet omkring udlændingenes retsstilling under uddannelse i Danmark.
På den baggrund kommer SIRI med følgende bemærkninger i et notat, viser Fagbladet 3F’s aktindsigt hos styrelsen:
”Vedrørende praktikværtens praktikpladsgodkendelse har Jordbrugets Uddannelser, hvor 3F selv er repræsenteret, meddelt SIRI, at det ikke er muligt at inddrage en given praktikpladsgodkendelse, alene fordi der forekommer misrøgt i forhold til udenlandske praktikanter. Dette skyldes, at praktikpladsgodkendelse er en ordning under anden lovgivning målrettet dansk landbrugsuddannelse.”
SIRI administrerer reglerne for opholds- og arbejdstilladelse for praktikanter på det grønne område i Danmark ud fra udlændingeloven. Men godkendelse af praktikpladser i landbruget og på gartnerier bliver foretaget af Jordbrugets Uddannelser, der er nedsat på grundlag af loven om erhvervsuddannelser.
- Eventuel fratagelse af praktikpladser er derfor ikke en opgave, der hører under SIRI, skriver styrelsen i en e-mail til Fagbladet 3F.
Det faglige udvalg under Jordbrugets Uddannelser behandler heller ikke udenlandske praktikanters klager over praktikværter. Formanden for Jordbrugets Uddannelser, Peter Kaae Holm, oplyser, at Det faglige udvalg ikke på nuværende tidspunkt har hjemmel til at behandle klager fra udenlandske praktikanters over for eksempel løn eller oplæringsforhold. Eller hjemmel til at fratage praktikværterne deres godkendelse på baggrund af klagesager fra praktikanter.
Det står i kontrast til sager om danske elever på en erhvervsuddannelse, hvor det faglige udvalg har kompetence til at fratage praktikværterne deres tilladelse til at have elever. Det er sket flere gange på landbrugsområdet de senere år.
De nuværende regler betyder i praksis, at landmænd og gartneriejere kan udsætte udenlandske praktikanter for lønsnyd, farligt arbejdsmiljø og chikane – uden at risikere at miste deres tilladelse til at beskæftige unge danskere og udlændinge.
Ikke en eneste praktikvært på det grønne område har fra 2015 til efteråret 2020 mistet retten til at have udenlandske praktikanter eller danske elever på baggrund af en sag med en udenlandsk praktikant, bekræfter SIRI over for Fagbladet 3F.
I fogedretten
Olenas landmand stadig betaler ikke. Heller ikke efter en rykker fra 3F midt i december 2019. Fagforbundet beder derfor fogedretten om at indkassere det beløb, som Olena har til gode hos landmanden.
I flere måneder sker der dog ikke noget.
- Det er mange penge for mig. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, siger Olena i juni 2020 til Fagbladet 3F.
Den faglige sekretær hos 3F Midtjylland rykker et par gange politiet for, at det skal hjælpe fogedretten med at få fat i mælkeproducenten. Det hjælper tilsyneladende.
I hvert fald møder han op i fogedretten 17. november 2020. Her erklærer Olenas tidligere arbejdsgiver sig ude af stand til at betale det beløb, han skylder. Af dommen fremgår det, at han på dette tidspunkt står uden arbejde og ikke har en indtægt.
I stedet tilbyder manden at afdrage 2.000 kroner om måneden på sin gæld. En sådan ordning vil betyde, at Olena først i anden halvdel af 2023 vil have modtaget hele sin løn og alle sine feriepenge for det udførte arbejde i 2018 og 2019. Forslaget afviser 3F, som i stedet vil fortsætte med at føre en inkassosag mod ham.
I begyndelsen af 2021 tilbyder Olenas tidligere praktikvært i stedet af afdrage sin gæld i løbet af fire måneder, hvilket 3F accepterer. Afdragene tikker ind et efter et i løbet af foråret – sædvanligvis senere end aftalt, oplyser fagforbundet.
Trækker tiden
Henning Jørgensen oplyser til Fagbladet 3F, at han glemte at møde op i byretten 20. november 2019, hvor lønsagen skulle afgøres. Ellers ville Olena have tabt sagen med ”et brag”, mener landmanden – og fremfører, at hun ikke arbejdede de 37 timer om ugen for ham, som hun skulle.
Han mener, at hun blot havde én månedsløn samt et beløb på 5.000-10.000 kroner til gode hos ham.
- Så man må sige, at hun har vundet i lotteriet ved, at jeg glemte den dato, siger Henning Jørgensen.
Landmanden forklarer, at han trods dommen i byretten ikke betalte det skyldige beløb, fordi han ikke mener, at Olena er berettiget til det.
Men hvorfor er det, at sagen skal helt hen i fogedretten, før du betaler det, som byretten har dømt dig til at betale?
- Det er, som jeg siger, bare for at trække tiden så meget ud. Selvom jeg godt ved, at når man trækker tiden ud, så kommer man til at give yderligere lidt. Men det kan man betale sig fra, siger Henning Jørgensen.
Hvis du skal opsummere, hvordan mener du så selv, at du har behandlet hende som praktikant hos dig?
- Alt for godt, ud fra hvordan hun har behandlet mig, siger Henning Jørgensen og nævner, at han blandt andet har kørt for hende mange gange, når hun skulle købe et taletidskort eller handle ind.
Har afdraget hele gælden
I juni 2021 har Henning Jørgensen betalt det resterende af sin gæld til Olena.
Hans landbrugsvirksomhed er ophørt i september 2019. Siden har hans søn - der har været manager på gården og Olenas nærmeste chef - drevet landbrugsvirksomhed fra samme adresse vest for Brande.
Olena bor sammen med sin ukrainske mand og arbejder nu som fodermester på en gård i Jylland.
Den ukrainske landbrugspraktikant hedder i virkeligheden ikke Olena. Hun ønsker at være anonym, fordi hun frygter, at det ellers vil skade hendes mulighed for at arbejde i landbruget i Danmark. Fagbladet 3F er bekendt med hendes sande identitet.