Brexit kan smadre dansk fiskeri:
I Thyborøn holder de vejret

Af: Peter Keiding
Foto: Astrid Dalum

For Danny Ørts er uforudsigeligheden en del af hverdagen som erhvervsfisker.

- I forvejen kender vi ikke vores kvoter særlig lang tid i forvejen. Vi er vant til ikke at være herre over, hvad der sker. Vi må bare tage problemerne, når vi står i dem, siger han.

Men for tiden er usikkerheden ekstra stor for 43-årige Danny Ørts og hans kolleger.

Brexit, altså Storbritanniens farvel til EU, kan betyde, at de ikke længere må fiske i britisk farvand. Hvis de aktuelle forhandlinger mellem EU og den engelske regering ender i en ”no deal”, er det slut med at besøge de lukrative fangstområder ved Fladen Grund og Doggerbanke i Nordsøen ud for Skotland. Her har danske kuttere i årevis fanget fisk som torsk, rødspætte, kulmule, tobis, brisling og sperling. 

Og så bliver det svært at forrente Meilsø, der med sine 65 meter er det største fiskefartøj i Thyborøn Havn. På agterstavnen er monteret store trawl, som kan hente fisk op dybt fra Nordsøens bund. Det kræver masser af erfaring og en hel del teknisk snilde.

Broen på Meilsø minder om en mellemting mellem en gaming-café og et flycockpit. Her kontrollerer skipper Danny Ørts fartøjet ved hjælp af fire computermus forbundet til adskillige skærme, der viser havstrømme, andre skibe og sejlrender.

Is i maven

Når Danny Ørts stævner ud mod britisk farvand tager turen op til 10 dage. Først halvandet døgn for at komme op til fangstområdet.

- Der kan godt gå tre dage, før vi fanger fisk, hvor vi sejler op og ned i strømmen. Når vi så finder fiskene, kan der være 10 andre både i det samme område.

Så gælder det om at have is i maven, så de store trawl ikke vikler sig ind i hinanden.

- Hvis man er for blød, fanger man ingen fisk.

Danny Ørsts ejer 20 procent af Meilsø, der stammer fra en fiskerfamilie i sjette generation.

- Det er en stor butik. Hvis vi ikke længere kan fiske i britisk farvand, svarer det til at tage en landmands jord, siger han.

Slutspurt om Brexit

Balladen om fiskerettigheder startede helt tilbage i sommeren 2016. Her stemte et snævert flertal af briterne til chok for mange ”leave” til et fortsat EU-medlemskab. Siden da har EU og den engelske regering forhandlet og forhandlet om vilkårene for skilsmissen, og deadline efter deadline er blevet overskredet.

Officielt trådte Storbritannien ud af EU 31. januar i år, og nu befinder vi os i en overgangsperiode. I øjeblikket kører forhandlingerne på højtryk.

Mandag kunne engelske medier fortælle om, at en aftale om fiskerettigheder er tæt på. Forlydender går på, at EU-fartøjer skal kunne fiske i britisk farvand i en overgangsperiode på fem-syv år. Men den endelige aftale er endnu ikke på plads, meget kan endnu gå galt - og en tidsbegrænset aftale er kun en stakket hjælp til Danny Ørts og hans kolleger.

Så man holder fortsat vejret i Bruxelles, London og Thyborøn.

Tre ud af fire job forsvinder

Skulle det blive slut med at fiske ved Skotland, kan konsekvenserne for de største danske fiskerihavne blive dramatiske. En tredjedel af den danske fangst stammer fra britisk farvand.

- Tre ud af fire arbejdspladser i Thyborøn kan forsvinde, hvis ikke der kommer en aftale, lyder vurderingen fra Alfred Fisker Hansen, formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening.

Fagbladet 3F møder ham i foreningens lyse lokaler på havnen. Her finder vi fiskeindustriens centrum i byen, i stueetagen den klassiske fysiske fiskeauktion, højere op i huset et lokale med nyeste teknologi på en række computere, hvor havnens fangst bliver solgt elektronisk til opkøbere i ind- og udland, og på vej ud og ind af hoveddøren kan alle på skærme følge med i de aktuelle købspriser, lidt ligesom aktiekurser, der går op og ned.

Fiskere skaber job

Når man ser på den samlede danske samfundsøkonomi, betyder fiskeindustrien ikke så vanvittigt meget. Der er omkring 5.000 fiskere i alt.

Men de store fiskerihavne Skagen, Hanstholm, Hirtshals og Thyborøn ligger i udkantsområder, hvor det kan være svært at finde andet arbejde.

Og så er fiskerne det som man kalder et ”primært erhverv”, som er med til at skabe job andre steder. På den store fiskemelsfabrik på havnen i Thyborøn, TripleNine, er der for eksempel 130 ansatte. De er afhængige af, at der bliver landet fisk på havnen.

Danny Ørts bor med sine tre børn i Thyborøn. Konen arbejder i den lokale Vestjysk Bank. Hendes job er også i fare, hvis der ikke kommer en aftale med briterne.

- De har kun en filial i byen, fordi der bliver omsat så mange penge her, siger Danny Ørts.

Og så er der frisøren, hotellet, cafeerne og alle de andre i lokalsamfundet, som lever højt på fiskeriet.

Ingen job i lokalområdet

Over 800 job i fiskeriet og omkring 2.000 i alt kan forsvinde ved Thyborøn, Skagen, Hanstholm og andre af de store fiskerihavne som konsekvens af Brexit, viser en analyse fra Aalborg Universitet.

- Dette kan få vanvittige konsekvenser. Vi har en lokalsamfund bygget op omkring fiskeindustrien i Thyborøn. Der er ikke bare andre steder, man kan gå hen. De kan jo ikke alle sammen arbejde på Cheminova, siger Kenneth Hove, formand for 3F Vest.

Cheminova, der nu hedder FMC, er den eneste store industrivirksomhed i nærheden af Thyborøn, der med sin placering ved Vesterhavet for enden af Harboøre Tange ligger langt fra alting.

Alle bliver berørt

Tilbage på kajen bevæger vi os væk fra Meilsø, der ud over at være den største fiskerskib i Thyborøn også har haft fint besøg af EU’s Brexit-chefforhandler Michel Barnier.

På næste kajplads ligger Maritana fortøjet. Båden er med sine 24 meter under halv så lang som Meilsø.

- Vi sejler ikke ud til engelsk område. Det er kun de større fartøjer, siger skipper Karsten ”Tobak” Larsen.

Med sit vejrbidte ansigt ser han ældre ud end sine 52 år. Han har fisket siden har var 14.

- Men vi bliver alle berørt af Brexit. Hvis de store skibe bliver nødt til at fiske i Skagerrak som os, fanger vi ingenting.

Skipperdrømme

Frygten blandt de erfarne skippere går blandt andet på om unge overhovedet tør at gå ind i branchen med al den usikkerhed. På Maritana møder vi dog en person, som giver håb for fremtiden. 22-årige Thoms Bolstiens er førsteårslærling som erhvervsfisker. Han er i fuld sving med at rigge torskegarn efter kutteren kom i land aftenen før efter en tredages tur i Skagerrak for at fange torsk, havtaske og lyssej.

- Brexit fylder meget. Jeg vil gerne være skipper, gerne på de store både, som kan tage de danske fiskepladser. Jeg tror på, at der er masser af fisk at fange, siger Thoms Bolstein.

Der er også mange østarbejdere i branchen, for eksempel i Skagen, hvor rumænere befolker mange af fiskefabrikkerne og har opbygget lokale samfund. Den 52-årige polak Marek Ruolyk flytter fiskekasser med sin truck ved Maritana. Han har arbejdet 15 år i fiskeindustrien her i landet. Men nu ved han ikke, hvad fremtiden bringer:

- Ingen ved hvad der sker efter Brexit. Vi ved ikke, hvordan verden ser ud efter nytår. Vi går bare og venter på ny information. Det er bare dumt.