Farlig kemi på Vestas’ spanske fabrik
Ved den lille by Daimiel ligger Vestas’ spanske vingefabrik. Her arbejder omkring 800 med at fremstille kæmpe vindmøllevinger. Men forholdene på fabrikken er så farlige, at de ansatte risikerer at betale for lønnen med deres helbred.
Klik igennem og se, hvordan fabrikken flyder med farlig kemi.
Farlig kemi på Vestas’ spanske fabrik
Ved den lille by Daimiel ligger Vestas’ spanske vingefabrik. Her arbejder omkring 800 med at fremstille kæmpe vindmøllevinger. Men forholdene på fabrikken er så farlige, at de ansatte risikerer at betale for lønnen med deres helbred.
Klik igennem og se, hvordan fabrikken flyder med farlig kemi.
Når epoxy blandes, skal mængden af de forskellige kemikalier justeres. Det skaber et overskud af epoxy. Overskudsmaterialet samles i skabe.
Her hærder epoxyen, før det samles op af et specielt skraldefirma. Mens epoxy hærder, er det farligt for helbredet.
Nogle gange bliver skabene så overfyldte, at epoxyen opvarmer og udsender dampe. Det kan ende i flammer og røg, som det skete med dette udbrændte skab. Da skabet brændte ned, måtte hele hallen evakueres. Skabene er brændt ned mindst tre gange, oplyser de ansatte.
I 2018 blev skabene stillet udenfor. Men der er stadig problemer med dampe fra den uhærdede epoxy, fordi der ikke er tid til at rydde det ordentligt op inde på fabrikken.
- Sådan noget bør jo ikke forefindes på en arbejdsplads. Det er jo helt tydeligt, at der har været svinet med kemikalier. Og når man gør det, har man ikke kontrol med de kemikalier, man arbejder med, siger Peter Hasle, professor ved Aalborg Universitet.
Maskinen suger giftig kemi - blandt andet isocyanat - fra tønder og blander dem sammen, fortæller de ansatte.
Blandt slangerne går arbejdere, som betjener maskinerne og skal bruge isocyanat-blandingen.
- Det er helt uholdbart. Stedet flyder med kemi, og der er ikke styr på, hvordan de kemiske stoffer blandes sammen. Det kan føre til ulykker. Et dansk arbejdstilsyn ville reagere øjeblikkeligt, siger Hasse Mortensen, tidligere tilsynschef i Arbejdstilsynet.
Gulvet rengøres ugentligt, men maskinerne rengøres sjældent - hvis overhovedet, oplyser de ansatte.
Ifølge den tidligere danske Vestas-arbejder Carsten Heine Jørgensen var forholdene helt anderledes på den danske Vestas-fabrik:
- Vi havde folk, der kun var ansat til at gøre maskinerne rene, når de havde været i gang, fortæller han.
I tønden er kemikaliet isocyanat. På tønden sidder propperne løse.
Uhærdet isocyanat fordamper og indånder man dampen, kan det medføre astma.
Meningen er, at isocyanat skal suges op fra tønden for at blive blandet med et andet materiale, så det kan bruges til at lime.
For at en blandingsmaskine kan suge isocyanaten ud gennem slangen, må der være et andet hul i tønden.
Filteret ovenpå hullet skal forhindre, at dampe fra isocyanaten undslipper. Men også filteret sidder løst og ingen af de ansatte, som Fagbladet har talt med, kan sige, hvornår det sidst blev skiftet.
I tønden er kemikaliet isocyanat. På tønden sidder propperne løse.
Uhærdet isocyanat fordamper og indånder man dampen, kan det medføre astma.
Meningen er, at isocyanat skal suges op fra tønden for at blive blandet med et andet materiale, så det kan bruges til at lime.
For at en blandingsmaskine kan suge isocyanaten ud gennem slangen, må der være et andet hul i tønden.
Filteret ovenpå hullet skal forhindre, at dampe fra isocyanaten undslipper. Men også filteret sidder løst og ingen af de ansatte, som Fagbladet har talt med, kan sige, hvornår det sidst blev skiftet.
Maskinen doserer isocyanat-lim, der bliver opsamlet i spande eller i en sprøjtepose og bagefter smøres på vingen.
Arbejdet går stærkt, fordi limen hærder hurtigt, og operatøren har ikke tid til at rydde op efter sig. Maskinen bliver kun gjort rent én gang om ugen, siger de ansatte.
Maskinen doserer isocyanat-lim, der bliver opsamlet i spande eller i en sprøjtepose og bagefter smøres på vingen.
Arbejdet går stærkt, fordi limen hærder hurtigt, og operatøren har ikke tid til at rydde op efter sig. Maskinen bliver kun gjort rent én gang om ugen, siger de ansatte.
Dette er processen af den ældre V90-vingemodel, der forgæves er forsøgt pakket ind i plastic for at holde støv og pulver inde. I dag med de nye og større vinger har man intet forhæng under slibningen af vingerne, siger de ansatte. Arbejderne, der sliber, har en maske på, men kollegaer i nærheden er ifølge de ansatte ofte uden maske.
- Alle, som går igennem de her lokaler, bør være beskyttet med værnemidler. Vingerne afgiver stadig dampe og slibestøvet kan i den grad være sundhedsfarligt, siger Hasse Mortensen, tidligere tilsynschef i Arbejdstilsynet.
Arbejdere på fabrikken sliber vingerne til. Hasse Mortensen, tidligere tilsynschef i Arbejdstilsynet, er bekymret over den mangelfulde afdækning i de dele af hallen, hvor medarbejderne sliber på de færdigstøbte vinger.
- Slibestøvet kan i den grad være farligt, så alle i lokalet bør være fuldt beskyttede, når området er så dårligt afdækket, siger Hasse Mortensen.
Ifølge ansatte på fabrikken, som Fagbladet 3F har talt med, er langt fra alle, der opholder sig i slibeområdet iklædt sikkerhedsudstyr.
Hallen er evakueret på grund af røg fra epoxy-skabet. Det er sket mindst tre gange, fortæller de ansatte.
- Når aktive stoffer begynder at brænde, kommer der mange giftige forbrændingsprodukter. Så det er simpelthen ikke forsvarligt, siger Peter Hasle, professor ved Aalborg Universitet.
I 2018 blev skabene stillet udenfor. Men der er stadig problemer med dampe fra den uhærdede epoxy, fordi der ikke er tid til at rydde det ordentligt op inde på fabrikken.
Her er en beholder, hvor overskydende epoxy-resin bliver opsamlet. Nogle gange bliver den fyldt for hurtigt - eller der er ikke tid til at tømme dem. Det resulterer i, at materialet varmer op og producerer dampe, siger de ansatte.
- Røgdannelse er et eksempel på, at man skal styre sin proces bedre. Røgen skal fjernes, så den ikke kommer ud i lokalet og eksponerer de arbejdere, der er i lokalet, siger Peter Hasle, professor ved Aalborg Universitet.
Her er en beholder, hvor overskydende epoxy-resin bliver opsamlet. Nogle gange bliver den fyldt for hurtigt - eller der er ikke tid til at tømme dem. Det resulterer i, at materialet varmer op og producerer dampe, siger de ansatte.
- Røgdannelse er et eksempel på, at man skal styre sin proces bedre. Røgen skal fjernes, så den ikke kommer ud i lokalet og eksponerer de arbejdere, der er i lokalet, siger Peter Hasle, professor ved Aalborg Universitet.