Der er plusser og minusser i den aftale om et nyt kontanthjælpssystem og de strammede optjeningsregler, som det sidste døgns tid er forhandlet på plads på Christiansborg.
Ekspert i børnefattigdom, Rune Vammen Lesner, kalder overordnet de nye regler “en væsentlig forsimpling af et komplekst system”.
– Og det er i sig selv en forbedring. Men der er nogle grupper, der vil tabe på det, og andre, der vil vinde på det, siger Rune Vammen Lesner, der er seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE.
I korte træk kan man dele plusser og minusser op således, mener han:
De tre plusser
1. Der er sket en væsentlig forenkling af systemet
En forenkling er en tryghed i sig selv, fordi man som kontanthjælpsmodtager bedre kan overskue, hvad det er for en økonomi, man ser ind i.
– Men der er stadig alle mulige hensyn og undtagelser. Så det er stadig en vanskelig beregning, som man står over for, hvis man skal have et konkret billede af, hvor man som kontanthjælpsmodtager står økonomisk, siger Rune Vammen Lesner.
2. Familier med børn vinder generelt
Der tilføres ikke nye penge til kontanthjælpsmodtagerne, så ændringerne skal så at sige “gå i nul”. Derfor rykker man rundt på pengene.
– Derfor rykker man generelt noget fra dem, der ikke har børn, til dem, der har børn, siger Rune Vammen Lesner.
Blandt andet indføres et fritidstillæg til alle børn i kontanthjælpssystemet, ligesom børn af kontanthjælpsmodtagere får ret til fri medicin.
3. De, der vil væk fra kontanthjælp, vinder
Overordnet har den nye reform fokus på at få folk videre i systemet. Altså en understregning af, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse.
– Det er godt i forhold til beskæftigelsesincitamentet. For du kommer fremover til at kunne arbejde lidt mere for din kontanthjælp, uden at blive fratrukket krone for krone. Det vil give nogle familier et større økonomisk råderum, siger Rune Vammen Lesner.
Det samme formål har den afklaringsret, man vil indføre. Den betyder, at alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år får ret til at få en plan for, hvordan de kommer ud af systemet, når de har været i systemet i to år.
– Man skal bare holde sig for øje, at denne rettighed altså ikke gælder flygtninge og indvandrere, understreger Rune Vammen Lesner.
De to minusser
1. De fattige børn taber
I den tidligere reform, som blev aftalt under S-regeringen, men som kun i mindre grad blev gennemført, var fokuspunktet de fattige familier med børn. Det blev her beregnet, at omkring 9.000 børn i dén reform kunne hjælpes ud af fattigdom.
– Men i den nye reform regner man kun med omkring 3.500 børn. Det er et lavere tal, og det er en meget lille ændring, når man taler om, at vi har cirka 50.000 fattige børn herhjemme, siger Rune Vammen Lesner.
2. Flygtninge og indvandrere, der kom hertil før 2008, taber
En særlig gruppe rammes hårdt i de nye regler ifølge Rune Vammen Lesner. Det drejer sig om flygtninge og indvandrere, der er kommet til Danmark inden 2008.
Man skal nemlig opfylde et krav på 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse i de seneste ti år, hvis man har krydset landegrænsen efter 2008, for at få den høje kontanthjælpssats. Men det krav kommer nu også til at gælde for alle, der er flyttet til Danmark før 2008.
– Så man kommer til at trække cirka 10.000 personer fra den høje ydelse til den lave ydelse, siger Rune Vammen Lesner.
LÆS OGSÅ: Ny aftale sender 10.000 indvandrere på laveste ydelse
Den overordnede reform er forhandlet på plads mellem regeringen, De radikale, SF og De konservative. De skærpede rådighedsregler er et resultat af et forlig mellem regeringen, Danmarkdemokraterne, De konservative og Liberal Alliance. De nye kontanthjælpsregler vil få virkning fra den 1. juli 2025.