Lyntest-fadæse er langt fra enestående: Her er seks uheldige offentlige udbud
Regionerne fyrede SOS International efter bare en uge - og det er ikke første gang, det offentlige har trådt forkert i valg af leverandør til en opgave.Foto: Arkiv/Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En uge gik der. Så fyrede regionerne SOS International, der skulle have lyntestet danskerne for covid-19 fremover. Og det er langt fra første gang, der er klokket i det, når det offentlige har hyret et privat firma til en opgave.
Helene Krarup Olesen
Journalist
Janni Aabenhus Jeppesen
Karsten Østergaard
Journalist
100%
Annonce
1. SOS fik kun én uge med lyntest
SOS International nåede kun at være ansvarlige for covid-19 lyntests i én uge, før regionerne opsagde kontrakten søndag 7. februar 2021. Det skete, efter der havde været kritik af hygiejnen på testcentrene. BT afslørede også, at navne og CPR-numre blev sendt rundt i en chat-gruppe i WhatsApp, hvor de private oplysninger langt fra er sikret.
SOS International er ikke enige i, at der har været problemer med hygiejnen, men erkender, at de skulle have tjekket bedre op på deres underleverandør, Medicals Nordic, før de hyrede dem til at foretage kviktestene.
SOS International var ansvarlige for kviktests i Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland, der alle opsagde kontrakten. Det vil fremover være Falck, der lyntester i Region Sjælland, Nordjylland og Midtjylland, mens SOS International i opsigelsesperioden fortsat vil stå for lyntest i Region Hovedstaden – dog uden Medicals Nordic som underleverandør.
2. Accenture fik sparket efter lønkaos
Tilbage i 2004 kom et konsulent- og it-firma på alles læber, nemlig Accenture. Firmaet blev hyret til at administrere lønnen til de 45.000 ansatte i Københavns Kommune. Samtidigt overtog firmaet omkring 100 ansatte. Alt sammen skete med den forventning, at kommunen kunne spare op mod 43 millioner kroner.
Men det endte i stedet i rent lønkaos. I månedsvis døjede de ansatte i kommunen, ikke mindst lærerne, med bunkevis af fejl på lønsedlerne hver eneste måned. Accenture måtte blandt andet betale kommunen en kompensation på 15 millioner kroner for fejl og mangler i perioden.
I maj 2005 besluttede Københavns Kommune så at smide Accenture på porten og overdrage ansvaret midlertidigt til KMD for at få styr på sagerne inden et nyt udbud.
3. Bios røg ud – Falck fik bøde
Det hollandske ambulanceselskab Bios vandt i 2014 udbuddet af ambulancedriften i Syd- og Sønderjylland og på Fyn lige for næsen af Falck. Og det skulle de aldrig have gjort. Falck havde i 95 år stået for ambulancedriften i området, men regionen forventede at spare 52 millioner kroner ved at hyre Bios i stedet for.
I 2015 begyndte ambulancedriften at halte for Bios. Medarbejdere søgte væk fra virksomheden, og der var bøvl med vagtplaner og responstider. Det viste sig, at en smædekampagne mod Bios iværksat af Falck var medvirkende til rodet. Falck spredte negative rygter om Bios, så medarbejderne søgte væk.
Fra 2016 kunne Bios ikke længere opfylde sine forpligtelser, fordi de ikke havde ansatte nok, og i juli 2016 begærede Region Syddanmark Bios konkurs. Ved konkursen mistede 600 medarbejdere deres løn. Siden blev Falcks metoder dokumenteret i en rapport fra Konkurrencerådet, og Falck fik en bøde på 30 millioner kroner for at bryde konkurrenceloven.
4. Italienere bygger bro – i strid modvind
I 2017 besluttede Folketinget at udpege tre italienske firmaer til at bygge en ny Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster. Et projekt til 2,1 milliarder skattekroner og den tredjestørste bro i Danmark.
Men to af de italienske firmaer var involveret i en række skandalesager i hjemlandet, afslørede Fagbladet 3F. Begge havde mislykkede byggeprojekter bag sig i blandt andet Oslo i Norge og endte i så store økonomiske problemer, at de gik i betalingsstandsning. Det var alt sammen gået forbi næsen på bygherren Vejdirektoratet, som havde undersøgt firmaerne ved at “google dem”, men uden at kunne italiensk eller hyre en italiensk tolk.
Folketinget endte med at tildele projektet til det tilbageværende firma i konsortiet, Itinera, som siden har stået for at bygge broen over Storstrøm. Men ikke smertefrit. Antallet af arbejdsulykker er stukket af, og Arbejdstilsynet har givet over 140 påbud for brud på arbejdsmiljøloven.
Beskæftigelsesministeren har været indkaldt til to samråd, hvor flere ordførere har opfordret regeringen til at fyre Itinera fra jobbet som brobygger.
Det var meningen, at broen skulle stå klar i 2023, men tidsplanen er forsinket til mindst 2024, og staten frygter yderligere forsinkelser.
5. Trafikselskaber fik rekordstore bøder
I 2020 tildelte Konkurrencestyrelsen trafikselskaberne Midttrafik, Sydtrafik og Fynbus en bøde på 10 millioner kroner for grov overtrædelse af reglerne i udbud om flextrafik-kørsel. Det er kørsel af især ældre og handicappede.
Kort fortalt går sagen ud på, at de tre trafikselskaber udbød kørslen med et krav om, at bilerne skulle have en bestemt størrelse, så der var plads til to kørestole og fem passagerer. En lang række vognmænd bød på kørslen, og trafikselskaberne indgik over 100 aftaler med vognmænd om flexkørsel.
Men nogle andre vognmænd opdagede, at stort set ingen af de vognmænd, der vandt kørslen, opfyldte kravet om bilstørrelse – og dermed heller ikke kravene i udbuddet. De havde kun plads til én kørestol i bilen, men trafikselskaberne lod dem køre videre alligevel.
Det fik de forbigåede vognmænd til at klage over udbuddet – og de vandt. Alle aftalerne om kørsel blev standset. Og der skulle nye udbud til, før trafikselskaberne kunne fortsætte kørslen. Bøden er den største, der nogensinde er givet på det område.
6. Vaklende kontrakt med ISS
En facebook-gruppe under navnet “Til kamp mod ISS” sparkede i 2020 en strid i gang mellem servicegiganten ISS og Forsvaret. I gruppen udvekslede de ansatte i Forsvaret erfaringer med klam mad, smudsig rengøring og dårlig arealpleje. Desuden sendte de ansatte tusindvis af officielle klager afsted over serviceniveauet leveret af ISS.
ISS indgik i 2018 en servicekontrakt med det danske forsvar til en værdi af tre milliarder kroner. Den største af sin art i danmarkshistorien, der skulle føre til millionbesparelser for Forsvaret. Men nu er der tvivl om, hvorvidt der overhovedet er sparet penge. Og samtidigt er der massiv kritik af det arbejde, ISS udfører.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har derfor onsdag i denne uge meldt ud, at der nu indgås forhandlinger mellem ISS og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse om, hvordan kontrakten mellem de to kan ophøre.