For at forstå de røde faners betydning, skal man først en tur tilbage i tiden.
Mere præcist 1871. Det var nemlig her, at Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff grundlagde den danske arbejderbevægelse under navnet Den Internationale Arbejderforening for Danmark. Og det var altså dem, der dannede grundlag for arbejderbevægelsen, som vi kender den i dag.
– De røde faner er historisk blevet brugt i forbindelse med oprør og revolution. Farven rød symboliserer socialismen og arbejderbevægelsen. I starten var de røde faner faktisk ulovlige at benytte på grund af deres betydning, siger Joachim Allouche, museumsinspektør ved Museum Sydøstdanmark.
I maj 1872 bestilte Pio, Brix og Geleff en fane med skriften Frihed, Lighed og Broderskab. Den skulle medbringes på det, der senere blev kendt som “Slaget på Fælleden”.
Fanerne har altså været og er stadig en måde at samle folk. Både for at gøre dem stolte af deres håndværk, men også for at signalere, at de er en del af en gruppe.
– Det er dog ikke alle fagforeninger, der bruger den røde farve til fanerne, siger Joachim Allouche.
Der findes nemlig også blå og grønne faner. Blandt andet er Dansk Metal Ungdoms fane blå.
Historiske faner
Og nu til et lille udvalg af de forskellige faners betydning.
1 Fanen:
– Den er fra 1872 og den ældste bevarede fane. Den røde fane er en form for samlingspunkt – den er tydelig at se i mængden, siger Kristian Jørgensen, formidlingsvært på Arbejdermuseet.
På fanen står der: Leve Pio, Brix og Gelef. Mens der i bunden står: Ingen rettigheder uden pligter. Ingen pligter uden rettigheder.
– Det er særligt dansk, at der skrives slagord på fanerne – slagord for at opnå reelle forandringer. 1 fanen blev beslaglagt af politiet og var i deres varetægt i omkring 60 år. Man opfattede fanen som et faresymbol og de forenede kræfter for at være farlige, siger Kristian Jensen.
Fanen, der opringeligt var rød, kan ses på Arbejdermuseet.
3F Ungdoms fane:
Her ses 3F Ungdoms fane, som bruges ved begivenheder, hvor 3F Ungdom er repræsenteret.
På fanen står der: Gør din pligt – Kræv din ret.
Og mottoer omkring ret og pligt er faktisk et af de mest foretrukne, fortæller Kristian Jørgensen fra Arbejdermuseet.
– Det er også det, der står på den ældste bevarede fane, 1 Fanen. Dengang eksisterede rettigheder ikke. Man havde ikke indflydelse på sit arbejdsliv. Det er et råb om, at man fuldt ud anerkender, at man skal passe sit arbejde, men også gerne vil høres. Noget for noget.
Forbundsfanen
Forbundsfanen bærer 3F’s logo, og den bruges blandt andet, når der afholdes kongres. Forbundsfanen bruges også ved særlige begravelser hos for eksempel formænd eller andre særlige personer. Når den bruges til en begravelse, skiftes den røde og hvide snor, som normalt bruges med fanen, ud med en sort.
Når Forbundsfanen ikke er i brug, opbevares den i en glasramme i Forbundshuset.
Tjenernes første fane
Her ses Opvarter- og Tjenerforeningen af 1866’s første fane.
– Helt lavpraktisk har man brugt fanerne til at vise et tilhørsforhold til en forening eller klub. Der findes rigtig mange faner fra de forskellige brancher igennem tiden, og de bærer forskellige billeder og slogans, siger Joachim Allouche, museumsinspektør.
Foreningen, der blev oprettet 16. august 1866, indviede denne fane i 1874, og det er altså en af de ældste bevarede faner.
Den befinder sig indrammet i 3F’s forbundshus.
Stormfaner
Du har måske set de helt røde faner uden logo, tekst eller billeder og undret dig over, hvad de gør godt for.
De kaldes stormfaner, og slår man op i ordbogen, er stormfanen beskrevet som: rød fane, blodfane, anvendt under angreb, stormløb.
Kristian Jørgensen fra Arbejdermuseet fortæller, at stormfanerne primært bruges for at lave en baggrundsscene:
– De bruges til større møder som kongresser og lignende. De er som regel udelukkende røde uden symboler, og de bliver typisk stillet op i en vifte. Det er for at gøre opmærksom på, hvem det er, der holder møderne. Den indeholder en vigtig identitet og politisk budskab.
På billedet ses stormfanerne i brug ved Rådhuspladsen i forbindelse med Byggeriets Overenskomstforhandlinger i 2023.
Kilder: Arbejdermuseet.dk, Faneregulativ, Arbejdernes 1. maj ABA, Faglighedens historie fiu.