Antallet af unge, der kommer til skade på et fritidsjob har ikke været højere i ti år, viser ny rapport fra Jobpatruljen.
Således måtte mere end hver tiende mellem 13 og 17 år med et fritidsjob forbi lægen, fordi de var kommet til skade på arbejdet, viser rapporten.
Mette Lykke Nielsen, der er lektor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet og har forsket i ricisi og arbejdsmiljø blandt unge, siger, at myndighederne skal tage tallene alvorligt.
– For det er blandt unge, at de gode vaner og vilkår skal etableres, siger hun.
Værst i butikker
Det er specielt i forbindelse med salgsarbejde i butikker og kasseassistentarbejde, at de alvorlige ulykker sker.
Data fra Arbejdstilsynet viser, at 53 ud af 225 af alvorlige arbejdsulykker, som blev anmeldt mellem 2018 og 2022, sker i de brancher. ‘Alvorlige’ dækker de arbejdsulykker, hvor den unge forventes at være væk fra arbejdet i mere end tre uger.
Det er ikke så overraskende, at de her jobfunktioner stikker ud i statistikken, mener Mette Lykke Nielsen, der påpeger, at unge er overrepræsenteret i detailhandlen.
– Problemerne kobler sig til den type opgaver, de unge varetager. Vi ved, at det er dem, der er på gulvet og foretager det manuelle, rutineprægede arbejde, det gentagende arbejde og det hårde fysiske arbejde, siger hun.
Manglende instruktion
De unge fritidsjobbere arbejder ofte sammen med andre unge, der heller ikke har den store erfaring og viden om risiko, forklarer Mette Lykke Nielsen.
– Deres oplæring består af at arbejde ved siden af en lidt mere erfaren medarbejder. Men den medarbejder kan sagtens være en, der har været der en uge eller en måned længere, siger hun.
Ifølge Jobpatruljens rapport mangler næsten hver tredje ung at få den nødvendige instruktion i at udføre deres arbejde på en farefri måde.
– Der bliver typisk ikke investeret særlig meget i de unge på arbejdspladsen, fordi de ofte er hurtigt ude igen. De får ikke den type introduktion, oplæring og opfølgning, som de har brug for. Og fordi oplæring kræver ressourcer, bliver de ofte brugt på de medarbejdere, der bliver der i længere tid, siger Mette Lykke Nielsen.
Jobpatruljens rapport viser også, at mere end hver fjerde unge skubber eller løfter for meget på deres fritidsjob. Det er en typisk risiko for den helt unge gruppe, fortæller Mette Lykke Nielsen.
Jobpatruljens rapport har afdækket problemer over en bred kam, og viser, at mere end otte ud af ti af de yngste på arbejdsmarkedet har fået brudt én eller flere af deres rettigheder. Det har fået næstformand i 3F, Tina Christensen, til at kalde resultaterne for “foruroligende og uacceptable”:
– Der er for mange arbejdsgivere, som ikke lever op til deres ansvar. Jobpatruljens resultater viser endnu engang, at der er store udfordringer for de yngste på vores arbejdsmarked, siger hun.
En rigtig ærgerlig udvikling
Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kalder politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed, Christina Sode Haslund, tallene for en rigtig ærgerlig udvikling.
– Arbejdsmiljøloven siger jo klart, at arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at arbejdsforholdene er sikre og forsvarlige. Det handler blandt andet om at sikre, at der bliver givet oplæring og instruktion, og at der bliver ført tilsyn med arbejdet, ikke mindst nyansatte unges arbejde, skriver hun i et mailsvar.
Hun påpeger også, at alle på arbejdspladsen har en rolle at spille.
– Alle – også kollegerne – skal sige til, hvis man bliver opmærksom på, at noget ikke fungerer så sikkert, som det skal. Vi skal hver især være gode rollemodeller for de unge på arbejdspladsen – også når det gælder arbejdsmiljøet og indsatsen for at undgå arbejdsskader, skriver hun.
Derudover understreger hun, at langt de fleste virksomheder sætter stor pris på fritidsjobberne og gør en stor indsats for, at de unge kan klare deres opgaver med høj kvalitet og får en god oplevelse op arbejdspladsen.
– Men en stigning i arbejdsulykker for de unge giver naturligvis anledning til at kigge nærmere på, hvordan man kan gøre det endnu bedre, skriver Christina Sode Haslund.