Helt skævt: Faglærte og ufaglærte i undertal til kommunalvalg
Seks ud at ti danskere er faglærte eller ufaglærte. Det kan man bare ikke se, når man kigger på de valgplakater, der i øjeblikket har overtaget gadebilledet.
- Faglærte og ufaglærte er i massivt undertal til kommunalvalget, hvis man sammenligner med det brede billede af befolkningen.
- Fagbladet 3F har kortlagt 1161 spidskandidaters uddannelser, og gennemgangen viser, at langt de fleste har videregående uddannelser.
- Den skævhed kommer ikke uden en pris, påpeger kommunalforsker og tilføjer, at kommunerne risikerer at mangle konkret livserfaring.
Forestil dig, at du går på torvet i en gennemsnitlig dansk kommune. Seks ud af ti, du møder på din vej, er faglærte eller ufaglærte, viser statistikken.
Men løfter du blikket til lygtepælene, ændrer billedet sig.
De fleste af de smil, der kigger ned fra valgplakaterne, tilhører nemlig folk med eksamensbeviser fra videregående uddannelser i rygsækken.
Og når du 18. november står i stemmeboksen for at sætte dit kryds til kommunalvalget, vil kun hver tredje af spidskandidaterne øverst på listerne være faglært eller ufaglært.
– Kommunalpolitikere er ikke et særligt godt spejl af befolkningen som helhed. De borgere, der ikke har nogen eller har meget korte uddannelser, er kraftigt underrepræsenterede i kommunalpolitik, konstaterer Roger Buch, som er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Fagbladet 3F har kortlagt uddannelsesbaggrunden hos 1161 spidskandidater fra landets kommuner.
Gennemgangen er baseret på de opstilledes egne oplysninger fra kandidattest, profiler på sociale medier og artikler, og den viser med al tydelighed den skævhed, som Roger Buch taler om.
– Det, vi mister, når der er for store skævheder, er livserfaring.
Skævheden stopper ikke ved uddannelse
Uddannelse er blot ét af flere punkter, hvor der er en skævhed.
Alder og køn er to andre.
– Hvis vi kigger på de to, er det nemmere at illustrere. Jeg ved som mand intet om, hvad det vil sige at være kvinde. Jeg ved intet om, hvad det vil sige at være mor. Jeg kan læse om det og tale med kvinder, men jeg ved jo grundlæggende ikke noget om det.
– Ligesom jeg heller ikke endnu ved, hvordan det er at være gammel, forklarer Roger Buch og peger på, hvor vigtigt det er med bred repræsentation.
For hvis de faglærte og ufaglærte ikke er ordentligt med omkring bordet, mister byrådet vigtig viden om de vilkår, værdier og liv, som de repræsenterer.
Svækker demokratiet
Skævheden gælder ikke kun spidskandidaterne. Danmarks Statistik undersøgte efter kommunalvalget i 2021 samtlige 9.165 kandidaters uddannelser.
Her havde 19 procent gået i grundskole eller gymnasium, 26,3 procent havde en erhvervsuddannelse, og 54,2 procent havde taget en videregående uddannelse.
Den resterende halve procent var uoplyst.
Et helt andet billede tegner sig, når man ser på den samlede befolkning.
Her er 61 procent mellem 15 og 69 år enten ufaglærte eller faglærte, viser tal fra Danmarks Statistik, der senest har lavet en opgørelse i 2024.
1,1 procent er uoplyst, mens de resterende har en videregående uddannelse af en art.
At der er længere mellem valgplakaterne med faglærte eller ufaglærte kandidater, udgør også et andet problem, påpeger Roger Buch:
– Hvis man som borger ikke kan se sig selv, sit køn, sin etniske baggrund, alder, uddannelse eller erhverv, får man formentlig en svagere følelse af at være en del af demokratiet.
– Dermed kan man sige, at den demokratiske legitimitet bliver svækket, hvis grupper er meget dårligt repræsenteret.
DJØF-sproget tager over
Skævheden kan også få konsekvenser inde på rådhuset, hvis den betyder, at det altid er den samme type, der sidder med om bordet.
– Når vi har akademiske typer i embedsmændene i kommunernes administration, og vi også får flere akademiske typer blandt politikerne, kan det betyde noget for den måde, man taler og arbejder med politik, siger Roger Buch og tilføjer:
– Dermed kan det blive sværere at være kommunalpolitiker, hvis man ikke taler DJØF-sprog, og så får vi en selvforstærkende proces.
Stadig tæt på virkeligheden
Selvom de faglærte og ufaglærte generelt er i undertal i kampen om pladserne i byrådet, er skævheden ikke så slem som på magtens højborg.
– Vi kalder det Folketinget, men grundlæggende er det et akademikerting, forklarer Roger Buch med henvisning til, at Christiansborgs kontorer til overflod er befolket af højtuddannede.
Og mens det kan være et problem på Christiansborg, at politikerne ikke afspejler den almindelige befolkning, vurderer Roger Buch ikke, at det på samme måde har betydning ude i kommunerne:
– Vi er tilbage ved det smukke i kommunalpolitik: At politikerne alle bor og færdes i den kommune, de er valgt ind i, og mange af dem arbejder også for kommunen.
– Det betyder jo, at de er meget, meget tættere på virkeligheden, og at de i hverdagen på en helt anden måde bliver konfronteret med de beslutninger, de træffer på rådhuset.