De færreste murere har oplevet, at chefen vil betale dem for at blive væk.
Men Danmarks nye justitsminister, Mattias Tesfaye, var ifølge en murermester så umedgørlig, at han kunne få en pose penge, hvis han lovede aldrig at sætte sine ben på byggepladsen igen.
Det fortæller en af Mattias Tesfayes kampfæller fra dagene som fagforeningsmand.
– Repræsentanten fra arbejdsgiverorganisationen var temmelig arrig og stod helt oppe på mine sko, da han spurgte, hvad det kostede at få Mattias til at skride, husker Claus Westergreen, der er formand for fagforeningen 3F BJMF, som blandt andet organiserer de københavnske murere.
Det var i midten af 00’erne, og årsagen til balladen var, at 100 håndværkere på en stor byggeplads i Ishøj havde sat sig på røven og nægtede at fortsætte arbejdet, hvis ikke firmaet genansatte Mattias Tesfaye.
Han havde fået en fyreseddel, fordi han brugte sin arbejdstid på at tale med nogle tyske flisemurere om deres løn og rettigheder og forsøgte at få dem med i fagforeningen.
– Jeg var nødt til at fortælle forhandleren, at der ikke var noget at gøre. Mattias og resten af sjakket var ikke til salg, siger Claus Westergreen.
Balladen endte med, at firmaet gav Mattias Tesfaye jobbet tilbage, og de ansatte genoptog arbejdet.
Historien om Mattias Tesfaye er historien om, hvordan en dreng fra boligblokkene i Aarhus bliver udlært til murer, skolet som ungkommunist og dømt i retten, men alligevel ender i spidsen for et af landets vigtigste ministerier i Mette Frederiksens socialdemokratiske regering.
Han blev udnævnt til justitsminister 2. maj og afløste Nick Hækkerup.
Ungkommunist
Mattias Tesfaye blev udlært murer i Aarhus omkring årtusindskiftet, samtidig med at han var aktiv i partiet Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister (DKP/ML) og den løst tilknyttede ungdomsorganisation Rød Ungdom.
Men ingen af de kampfæller fra dengang, som Fagbladet 3F har kontaktet, vil stille op til interview.
Det virker til, at de gamle kommunister har besluttet, at hvis de ikke kan sige noget pænt om deres tidligere kammerat, så er det bedst at holde mund.
Det kræver dog ikke megen research at konstatere, at der fra de kanter ikke er mange varme følelser tilbage for Tesfaye, som bliver betragtet som en overløber.
Tabet af Tesfaye fylder stadig på venstrefløjen.
Nuværende folketingsmedlem for Enhedslisten, Rosa Lund, kalder det “ærgerligt for venstrefløjen”, at han gik til Socialdemokratiet, selvom hun også fortæller, at de allerede i Enhedslisten var uenige om partiets strategi.
Mattias Tesfaye var medlem af Enhedslisten i 2005-2008.
Rosa Lund roser derimod Tesfaye for at skabe billeder med sine ord og gøre det komplicerede let at forstå.
– Han kan sige, “du er ordentligt integreret, når du sætter danske flag i fødselsdagskagen”. Uden nødvendigvis at være enig så er det et supergodt billede på at være integreret, som ellers kan være svært forklare præcist, siger hun.
Partihopper
Mattias Tesfaye har været på en næsten 10 år lang faneflugt tværs over venstrefløjen.
Fra DKP/ML og Rød Ungdom rykkede Mattias Tesfaye i 2005 til Enhedslisten og derfra til SF i 2009, hvor medlemmerne gjorde ham til næstformand, før Annette Vilhemsens tumultariske tid på folkesocialisternes formandspost i 2013 sendte ham på flugt til Socialdemokraterne.
Herfra gik det med raketfart mod Folketinget.
Landets største socialdemokratiske kreds, Brøndbykredsen, var på udkig efter en ny folketingskandidat.
Og ved Folketingsvalget 18. juni 2015 blev Mattias Tesfaye valgt for Socialdemokratiet med 8.545 personlige stemmer.
Fire år efter gjorde Mette Frederiksen som ny statsminister ham til udlændinge- og integrationsminister.
Selv forklarer Mattias Tesfaye sit politiske sporskifte med, at han er blevet ældre.
– Jeg har et realkreditlån, tre børn og går til skole-hjem-samtaler. Det gør nok, at jeg har et bredere perspektiv på tilværelsen, end da jeg var ung, siger han.
Samtidig har hans alder ændret også synet på de problemer, der er i Danmark, siger han.
– Tidligere tænkte jeg, at når socialdemokraterne sad på flæsket, så var det også deres skyld, at verden var uretfærdig. I dag tænker jeg, at uretfærdigheden findes på trods af velfærdssamfundet og Socialdemokratiet, forklarer Tesfaye.
“Støjberg uden lagkage”
Spørger man de politiske modstandere, har Mattias Tesfaye gjort det godt som minister. Både fra højre og venstre side i Folketinget er der ros til ham for at være grundig og inddragende.
– Vi har haft et godt samarbejde om at være uenige, siger Rosa Lund fra Enhedslisten, hvis udlændingepolitik ligger langt fra linjen i den socialdemokratiske regering.
– Men de steder, hvor vi har været enige – eksempelvis om bekæmpelse af social kontrol over kvinder – har vi også fundet hinanden og lavet noget sammen, siger hun.
Pia Kjærsgaard, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, har også haft et godt samarbejde med Mattias Tesfaye.
– Jeg har flere gange overvejet, om han var klar til at lægge sin politik tættere på Dansk Folkeparti, hvis han havde fået opbakning fra regeringstoppen, siger hun.
Men den socialdemokratiske linje over for flygtninge og indvandrere har også gjort Mattias Tesfaye til skydeskive for kritikerne.
Forhenværende imam og formand for Dansk Islamisk Center, Fatih Alev, har i Jyllands-Posten kaldt ham for “Støjberg uden lagkage” med slet skjult adresse til forgængeren Inger Støjbergs kontroversielle kagefejring af udlændingestramningerne tilbage i 2017.
Selv siger Mattias Tesfaye, at han prøvede at få mere fokus på integrationspolitikken end Inger Støjberg.
– Samtidig ville jeg så gerne skabe ro om udlændingepolitikken ved at samarbejde bredt over midten og lave aftalerne sammen med de borgerlige partier, siger han.
Murer
I løbet af 10’erne blev Mattias Tesfaye en markant stemme i manegen af meningsdannere.
Han fik en klumme i blandt andet Ekstra Bladet, hvorfra han kunne levere synspunkter støbt i skurvognen.
En spalteplads, han i øvrigt også tog i brug, da han friede til sin kone, Signe Hagel Andersen.
Martin Grunz, historisk konsulent ved Socialdemokratiet med speciale i arbejderbevægelsen, bemærker, at Mattias Tesfaye på flere måder adskiller sig fra andre højtplacerede socialdemokrater.
Han har ikke haft en lang karriere i fagbevægelsen og er heller ikke opdraget i ungdomsorganisationen DSU eller har været forbi statskundskab på universitetet. De fleste ledende socialdemokrater kan sætte kryds ved mindst et af de punkter.
– Tesfaye virker lidt mere som en håndværker hentet ind fra byggepladsen, siger Martin Grunz.
Ifølge Martin Grunz er Mattias Tesfayes stil og udtryk også anderledes, end det historisk har været for faglærte og ufaglærte medlemmer af Folketinget, som mødte op i randsyede sko og slips med kunstfærdige knuder.
– Indtil for ret nylig var det vigtigt at tage sig ud som en, der tilhørte borgerskabet. Specialarbejderen måtte ikke blive udskammet, fordi han ikke var fin nok. Det handlede om at blive taget alvorligt, siger Martin Grunz.
Mattias Tesfaye fortæller selv, at han ikke har haft et slips om halsen, før han blev minister.
Og han optræder stadig ofte i Adidas-uniform, når han stiller op til interview.
– Det er jo normalt tøj i håndværkermiljøet, siger Martin Grunz og fortsætter:
– Omvendt ved han også godt, at det sender et signal om, at han tilhører og kæmper for en bestemt gruppe i samfundet, som går sådan klædt.
Men modsat mange andre politikere så er det troværdigt, når Mattias Tesfaye står i en Adidas-trøje med ring i øret og en tatovering på hånden, mener Grunz.
– Prøv lige at forestille dig en tatovering på hånden af Sofie Carsten Nielsen. Det ville være en kæmpe kontrast til hendes miljø og omgangskreds. De fleste af os ville nok være mere bange for, om hun var kommet i meget dårligt selskab, siger Martin Grunz.
Bogorm
Jens Kirkegaard, som i dag er uddannelseskonsulent i 3F, har arbejdet sammen med Mattias Tesfaye i fagforeningen BJMF.
Han roser ham for at være grundig, videbegærlig og analyserende.
– Dybest set er Mattias en bogorm, som sætter en ære i at være eftertænksom, siger Jens Kirkegaard.
For selvom Mattias Tesfaye kan tale som en murersvend fra skurvognen, så argumenterer han anderledes, mener Jens Kirkegaard.
– Han er en sjælden fugl, fordi han er en analyserende, oratorisk begavet og faglært arbejder. Det er også derfor, at han har været en faglig kæledække i alle partierne fra DKP/ML til Socialdemokratiet, siger han.
Politiker
Mattias Tesfaye har en kæphest, han gerne vil ride på som justitsminister.
– Vi skal undgå, at der udvikler sig et illegalt arbejdsmarked i Danmark. Der kan politiet bidrage, og jeg vil gerne sørge for, at det er noget, vi har fokus på, siger Mattias Tesfaye.
Han undrer sig over blandt andet over, at Danmark endnu ikke har dømt nogle bagmænd for menneskehandel til tvangsarbejde.
Mattias Tesfaye mener, at myndighederne ikke har været gode nok til at fange bagmændene, stille dem for en dommer og løfte bevisbyrden.
– Som politikere skal vi lave en lovgivning, der sikrer, at de kan dømmes. Det er vores ansvar, siger han.
Pølsetyv
Men Danmarks nye justitsminister har også personlig erfaring med domstolene.
Som hønefuld teenager brød han engang ind i pølsevogn og forsøgte at riste en hotdog.
Episoden er blevet beskrevet i flere aviser siden da, og den blev takseret til en betinget dom.
– Det var ikke mit stolteste øjeblik, siger Mattias Tesfaye i dag.
Men han anfører, at samfundet behandlede ham efter bogen.
– Jeg er glad for, at jeg fik et rap over nallerne. Men også, at jeg trods alt kun fik en betinget dom, så jeg kunne blive færdig som murer. Samfundet havde ikke fået noget ud af at lade mig møde nogle hårdkogte typer i spjældet, fordi jeg ville riste pølser i en ordentlig brandert, siger han.
Selv er Tesfaye tilhænger af hårde straffe. Men også, at samfundet skal række hænderne ud til unge, som er trådt lidt uden for stregerne.
– Jeg har mødt unge, som har en mindre plet på straffeattesten og derfor ikke kan få en læreplads. Hvis de er på ret kurs, så har de brug for at møde et samfund og nogle virksomheder, som er parate til at give dem en chance, siger han.
Noget han også selv vil forsøge som ny justitsminister.
– Vi skal i gang med et langt sejt træk, blandt andet i politiet, hvor vi bliver bedre til at række hænderne ud og hjælpe personer tilbage på sporet, hvis de er på vej i den forkerte retning, siger han.