En arbejdsgiver er forpligtet til at undersøge, hvordan en handicappet kan fortsætte i sit job, selvom det ser svært ud.
Det viser en ny afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, hvor en handicappet rengøringsassistent har fået medhold i en uberettiget fyring.
En privatskole søgte på Facebook efter rengøringshjælp på 7,5 timer ugentligt og meddelte, at det gerne måtte være en person i fleksjob.
Det så den i dag fyrede kvinde – og slog til.
Hun havde kroniske håndledsmerter, og derfor behov for varierende arbejdstillinger, og mente, at de 1,5 timer om dagen ville passe fint til hende.
Hun blev ansat – men fyret igen 7,5 måneder senere. På fyresedlen skrev skolen, at det var deres opfattelse, at hendes helbred led under arbejdet, der uundgåeligt bød på at løfte spande med vand og støvsuger op og ned af trapper. Samtidig ville skolen bygge ud og vurderede derfor, at hun ikke kunne udføre rengøringsopgaven, når den bød på yderligere arbejde.
Men det var en fyring i strid med forskelsbehandlingsloven, mener Ligebehandlingsnævnet, der nu har givet kvinden medhold og en godtgørelse på 50.000 kroner.
Arbejdsgiver skulle have undersøgt tilpasninger
Kvinden og privatskolen er uenige om, hvorvidt hun til ansættelsessamtalen havde oplyst, at hun eksempelvis ikke kunne løfte stole, eller om hun havde fået fremvist den industristøvsuger, hun skulle løfte op og ned ad trapper.
Ifølge kvinden blev rengøringslederen irriteret, når hun bad om hjælp – og derfor tog hun alligevel selv fat og overanstrengte sig, så hun ad fem omgange måtte melde sig syg. Det fik altså skolen til at konkludere, at hendes helbred ikke kunne klare arbejdet.
I sin afgørelse skriver nævnet dog, at selvom det fra begyndelsen må have været tvivlsomt, om kvinden var i stand til at udføre arbejdet, så ændrer det ikke på, at arbejdsgiveren har en forpligtelse til at undersøge “rimelige og hensigtsmæssige tilpasninger”.
Ifølge loven skal en arbejdsgiver undersøge mulighederne for at give en handicappet adgang til at passe sit arbejde, så længe det ikke bliver for en stor byrde for arbejdsgiveren.
Det mener Ligebehandlingsnævnet altså ikke, at privatskolen havde gjort forud for fyringen. Kvinden får derfor en godtgørelse på 50.000 kroner.
Nævnet tog sagen op, fordi det vurderede, at kroniske håndledssmerter er at betragte som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.