Hver onsdag ligger Jan Pedersen på ryggen hjemme i Arrild i Sønderjylland med benene oppe.
– Det er ikke med min gode vilje, siger den 56-årige 3F’er, der tager panodiler og fire slags smertestillende medicin for at komme igennem hverdagen.
For godt tre år siden var Jan Pedersen ude for en alvorlig arbejdsulykke hos Schack Trapper i Skærbæk, hvor han havde været ansat i fem år som maskinpasser.
Sikkerhedssko blev knust
To 800 kilo tunge, firkantede jernrør faldt ned. Det ene ramte hans skinneben. Det andet ramte hans højre fod og ankel og knuste hans sikkerhedssko.
– Metallet i skoen stak ud i alle retninger, siger Jan Pedersen.
Ulykken førte til et næsten tre år langt sygeforløb og en arbejdsskadesag, der endte med, at Jan Pedersen fik anerkendt et erhvervsevnetab på 65 procent, som 1. november 2020 dog blev sat ned til 30 procent. Hans méngrad er sat til fem procent, hvilket 3F Vojens har anket over for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på at få méngraden sat op.
Hans højre fod og ankel brækkede ikke ved ulykken, så han er sluppet for at blive opereret.
– Men nerverne er blevet beskadiget, og jeg har store smerter det meste af tiden. Lægerne har prøvet alt, siger Jan Pedersen.
Stor hjælp fra arbejdsgiver
Hans arbejdsgiver, Schack Trapper, har under hele forløbet fastholdt og hjulpet ham. Det har haft stor betydning for, at han 1. november sidste år kunne vende tilbage i et fastholdelses-fleksjob 13 timer om ugen.
Det betyder, at Jan Pedersen arbejder 3,25 timer hver mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra klokken syv om morgenen til cirka halv elleve om formiddagen.
– Det betyder alt for mig, at jeg har kunnet vende tilbage og komme i arbejde igen, siger Jan Pedersen, der oprindeligt er uddannet som mekaniker.
– Der er ingen af mine kollegaer, der siger noget eller ser skævt til mig, når jeg kører tidligt hjem. Og jeg skal bare spørge dem om hjælp én gang. Så får jeg det, siger han.
Personlig hjælp på jobbet
I sit fleksjob hos Schack Trapper er Jan Pedersen bevilget personlig assistance halvanden time om ugen, hvor hans kollegaer bliver trukket ud af deres normale job for at hjælpe ham.
I dag er hans stilling ændret til specialarbejder, og de jernrør, som han tilpasser, borer og saver i, er skrumpet i størrelse i forhold til før arbejdsulykken.
– Tidligere tog jeg imod alle de store stykker jern, der kom ind på fabrikken og skar dem ud. I dag arbejder jeg i småtingsafdelingen, siger han.
Særlig sko og støttestol
På fabrikken er Jan Pedersens arbejdsområde indrettet med en særlig stol, som han kan sidde i og støtte sig til, og der er kun tre-fire meter mellem den sav og de bor, som han bruger, så han ikke skal gå langt.
Han kan ikke længere selv betjene en palleløfter. Har han brug for en, tilkalder han en kollega. Og hver aften kører værkføreren det jern ind, som Jan Pedersen skal bruge i sit arbejde næste dag.
– Jeg har også fået nogle nye, særlige sikkerhedssko med ekstra plads til min højre ankel. Den hæver hurtigt tre-fem centimeter, når jeg står og går, siger Jan Pedersen.
Havetraktor skal bygges om
Hvis det var fysisk muligt, ville Jan Pedersen gerne arbejde fuld tid. De voksne børn er flyttet hjemmefra, og sidste år døde hans hustru.
– Det hele har været en hård tur. Det kniber med at få tiden til at gå, når jeg ikke er på arbejde, selvom jeg har nogle gode venner, siger han.
Arbejdsulykken har også sat en midlertidig stopper for Jan Pedersens store hobby. Ud over en masse lokale konkurrencer har han tidligere både vundet og fået sølv og bronze ved det danske mesterskab i havetraktor-træk.
Jan Pedersens havetraktor er en toptunet model med 2.500 kubikcentimeter, en 2,5 liters motor og 300-400 hestekræfter.
– Den når rimelig hurtigt op på 60 kilometer i timen. Men den skal bygges om nu, så koblingen kommer til at sidde i den modsatte side. Ellers kan jeg ikke køre på den på grund af min dårlige fod og ankel, siger Jan Pedersen.
Et spørgsmål om vilje
Han har en klar holdning til, hvad der kan hjælpe andre i samme situation og med større eller mindre handicap i arbejde.
– Det er kun et spørgsmål om vilje fra ens arbejdsgivers side, siger Jan Pedersen.
– Hvis andre fik den samme hjælp og assistance som mig, tror jeg, at langt flere med handicap ville kunne komme i arbejde, siger han.