Håndværkere udførte livsfarligt arbejde på Strøget til 42 kroner i timen

Udenlandske håndværkere satte ikke alene deres helbred på spil, når de trak i arbejdstøjet og knoklede for at få den nye Bershka-tøjbutik på Strøget klar til den store åbningsdag fredag 17. oktober.

De gjorde det også til en sølle løn på 42 kroner i timen.

Det skriver Ekstra Bladet, der henviser til rapporter fra Arbejdstilsynet og håndværkernes kontrakter.

Den spritnye butik er skabt i dele af søsterkæden Zaras gamle lokaler på Vimmelskaftet i hjertet af hovedstaden.

Og den ombygning har blandt andet et sjak på ni nepalesere været med til.

Fik håndøre for 40 timers arbejdsuge

Ekstra Bladet har set flere af de nepalesiske håndværkeres kontrakter med den kroatiske entreprenør, som de var ansat hos.

Af kontrakterne fremgår det, at de for 40 timers arbejdsuger blev honoreret med 970 euro om måneden.

Det svarer til godt 7000 kroner – og altså en timeløn på 42 kroner.

– Det her er bare virkelig ekstremt. Vi har ikke oplevet det så ekstremt tidligere. Jeg tænkte, at jeg ikke kunne blive overrasket længere. Men det er jeg så alligevel blevet her, siger Rasmus Henriksen, i den forbindelse til Ekstra Bladet.

Fare for blodpropper og hjertestop

Det er ikke kun lønnen, der har været tvivlsom under arbejdet med ombygningen af de to søsterbutikker, der begge er ejet af spanske Inditex, som har over 7200 butikker på verdensplan.

Også rammerne er blevet kritiseret, beskriver Ekstra Bladet på baggrund af tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet, som også Fagbladet 3F har set nærmere på.

Ved et besøg i august kunne tilsynet konstatere, at arbejdet ved en el-tavle ikke foregik på forsvarlig vis: To ansatte bar ikke personlige værnemidler, benyttede ikke korrekt arbejdsudstyr og havde ikke sikret sig i arbejdets udførsel.

Eksempelvis var et relæ ikke slået fra.

Dermed var de i risiko for at få elektrisk stød, hvilket udsatte dem for “betydelig fare for alvorlige personskader som for eksempel nerveskader, blodpropper eller hjertestop”.

I kølvandet på kontrollen fik underentreprenøren et strakspåbud om at få orden på sagerne.

Flere påbud

Strakspåbuddet var ikke det eneste af sin slags.

I samme ombæring konstaterede og påtalte arbejdstilsynet nemlig, at der ikke var styr på papirerne for nepaleserne. Papirer, der skal være i orden, førend udenlandske arbejdere kan svinge værktøjet på dansk jord.

Dét problem var dog ikke nyt.

Bare en uge forinden havde virksomheden fået et lignende påbud om straks at få registreret medarbejderne i det såkaldte RUT-register (Registret for Udenlandske Tjenesteydere, red.).

“Strenge standarder for ordnede arbejdsvilkår”

I et skriftligt svar til Ekstra Bladet fortæller Eirik Steen, der er direktør for Inditex i Norden, at man ikke har modtaget hverken henvendelser eller klager fra danske myndigheder angående de nepalesiske håndværkere.

– Vi kræver, at alle entreprenører, der arbejder i vores butikker, fuldt ud overholder de lønninger, der er fastsat i de relevante kollektive overenskomster for hvert land og fagområde, og vi gennemfører regelmæssige revisioner for at verificere dette … vi opretholder strenge interne standarder for at sørge for sikre og ordnede arbejdsvilkår.

I svaret lyder det videre, at man på baggrund af Ekstra Bladets henvendelse har iværksat en intern undersøgelse, og at entreprenørerne har været i tæt kontakt med Arbejdstilsynet.