Undgå at blive snydt: Sådan spotter du, om din chef er konkursrytter

Konkursryttere spekulerer i at oprette virksomheder og lade dem gå konkurs, så snart Arbejdsretten beordrer dem at betale, hvad de skylder.

Og det kan gøre ondt på pengepungen, hvis ens chef ikke udbetaler korrekt løn, og senere går konkurs.

En problematik, som fylder hos mange 3F’ere.

Alene i 2023 blev gik 55 procent af de virksomheder, som 3F’s byggegruppe har kørt lønsager mod i Arbejdsretten, konkurs.

Læs også: Stikker af fra regningen: 6 ud af 10 går konkurs, når de skal betale

Men hvad kan man som arbejdstager egentlig gøre for at sikre, at man ikke bliver snydt af en konkursrytter?

Faglig sekretær ved 3F BJMF, Theis Olsen, guider dig her.

Inden du starter i jobbet

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Slå din arbejdsgiver op i CVR-registeret

Hvis din arbejdsgiver ikke har skiftet navn, vil alle hans eller hendes selskaber være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registeret) – også dem, der er gået konkurs.

Herinde skal du holde øje med hvor mange af din arbejdsgivers selskaber, der er gået konkurs eller er blevet tvangsopløst.

Det kan du gøre ved at tjekke personens ”ophørte relationer” og derefter kigge under de enkelte selskabers ”virksomhedsstatus”.

Men hvor mange konkurser skal en person have bag sig før man bør blive bekymret?

Det er svært at svare på, mener Theis Olsen, men nævner, at der er nogle pejlemærker, man kan kigge efter, hvis man frygter, at ens chef begår konkursrytteri.

For eksempel hvis den person, man tror er ens chef, ikke står som ejer af selskabet eller ejer selskabet igennem et holdingselskab, så er det et faresignal.

– Så er det nemlig ikke ham, der hyrer og fyrer dig, der reelt sidder på magten i firmaet, siger Theis Olsen.

For er det et firma på 15 til 20 mand, så plejer det at være ham, der driver butikken, der også ejer selskabet.

Dog er der undtagelser, hvis det er et meget stort firma.

– Ryger du i et selskab med 200 mand, så er det ikke sikkert, du nogensinde kommer til at se ham, der ejer selskabet. Så der er det fuldt naturligt.

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Lav baggrundstjek på Google og sociale medier

Når du har slået din arbejdsgiver op i CVR-registeret, så kan du gå på på opdagelse på de sociale medier eller på Google.

– Det er for at se, om den mand, der står som ejer af det her selskab, også er ham, der er chef, forklarer Theis Olsen.

For der kan være en risiko for, at der bliver bedrevet ”stråmandsvirksomhed”, hvis ens chef ikke står som ejer i CVR-registeret.

Ifølge den faglige sekretær bruger man typisk en stråmand, hvis man er blevet frataget retten til at drive et selskab, eller fordi man har tænkt sig at lukke det ned igen eller lukke det om nogle måneder.

Og så kan det være en god ide at google navnet på ens chef.

– Kommer der så en masse konkurser frem, så kan der være en naturlig forklaring på, hvorfor han ikke står som ejer af det selskab, og så bør man være på vagt, siger Theis Olsen.

Når du er startet i jobbet

Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Tjek dine pensionsindbetalinger

Når du er startet i job, er der også flere ting, du kan gøre for at tjekke om din arbejdsgiver fusker.

Hvis det selskab, man er ansat i, har en overenskomst, så kan man tjekke om ens pensionsindbetalinger, passer til ens lønsedler.

– For hvis en virksomhed mangler penge, så er noget af det første, der mangler at blive indbetalt, nemlig pensionen, siger Theis Olsen.

Hvis man går ind under indbetalinger hos sit pensionsselskab, så kan man se måned for måned, hvad der er indbetalt. Det kan man så sammenholde med beløbet på sin lønseddel.

– Og er der afvigelser i det, er der noget galt og så bør man henvende sig til sin fagforening. Og er det meget små beløb, der er indbetalt, skal man skynde sig endnu mere.

De små beløb kan nemlig tyde på, at din chef er en konkursrytter.

Undgå at blive snydt: Sådan spotter du, om din chef er konkursrytter

Inden du starter i jobbet

Når du er startet i jobbet

Din reaktion

Alle reaktioner