Træt af bøder? Undgå disse brølere, når du parkerer
Den samme parkering kan godt udløse flere bøder, hvis man holder længe. Foto: Niels Stoktoft Overgaard
Flere klager over parkeringsafgifter, og mange får ret. Her er de tre fejl, som giver mest strid. Sådan undgår du brølerne og annulleret en bøde.
Niels Stoktoft Overgaard
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Parkeringsklagenævnet modtog knap 2.400 klager fra utilfredse bilister sidste år, over 200 flere end året før.
Over 20 procent af afgjorte sager gav klagere ret sidste år.
Parkeringsklagenævnet fik i fjor knap 2.400 klager fra utilfredse bilister. Det er over 200 flere end året før og viser, at danskerne er grundigt sure over parkeringsbøder.
Tit kan det også betale sig at brokke sig. Mange gange giver parkeringsselskabet endda fortabt allerede kort efter, at klagen er kommet. Det skete 263 gange i fjor, viser årsrapporten fra klagenævnet.
Men også når sagerne kommer frem til afgørelse i nævnet får mange klagere ret. Det er mere end hver femte, der vinder.
Ud af lidt over 2.200 afgjorte sager i fjor fik bilisterne medhold i flere end 450. Det er især på tre områder, at der opstår strid om parkeringsbøder. Det højeste antal sager er om “digital registrering”, når vi for eksempel skal indtaste nummerplade på en automat eller i en app. Nummer to og tre er “skiltning” og “opmærkning”.